Få opslag som dette inden alle andre

Administrator med orden i sagerne til ny SPS-indsats (genopslag)

U/Nord



Administrator med orden i sagerne til ny SPS-indsats (genopslag)

Drømmer du om at hjælpe unge i mål med deres uddannelse og har du lyst til at blive vores nye SPS-administrator?
Er orden i penalhuset lige dig og er du typen som hellere lige tjekker, at alt er i orden en ekstra gang før du trykker send? Synes du ikke, at god administration er et bandeord og kan du skabe overblik og struktur, så englene synger? Så er du godt på vej til dit nye job som administrator af U/NORDS SPS-indsats.

Vi er i gang med at samle administrationen af specialpædagogisk støtte (SPS) på tværs af U/NORDs adresser, så vi kan hjælpe de af vores elever, der har brug for støtte under deres uddannelsesforløb– fordi vi vil så gerne have, at eleverne skal gennemføre deres drømmeuddannelse. Derfor opretter vi en helt ny stilling som SPS-administrator, som skal holde styr på administrationen af støtten i samarbejde med øvrige kolleger, som arbejder med elevstøtte.

Så er du nysgerrig og har lyst til at bygge og udvikle SPS-administrationen på U/NORD? Og har du erfaring med administrative opgaver, og kan du bidrage til effektive og smidige processer? Så er det dig, vi har brug for!

Vi er en organisation i konstant udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg på vores praksis. Du vil blive en del af et nyt elevcenter, hvor vi sammen udvikler nye administrative processer – til gavn for U/NORDS elever.

Du vil komme til at beskæftige dig med

  • administrative opgaver omkring SPS, herunder ansøgninger, bevillinger, refusioner, anvendelse af SPS-midler på tværs af U/NORD, samt opfølgning på anvendelse.
  • opgaver i skolens studieadministrative system Lectio og styrelsens SPS-system (SPSA), så lyst til at arbejde med digitale arbejdsgange vil være en stor fordel.
  • at bevare det samlede overblik over ansøgninger, bevillinger, refusioner og benyttede timer for alle SPS-elever, så de får den støtte de har brug for.
  • udvikling af bedre og lettere SPS-administration på tværs af U/NORD med fælles praksis, standarder og arbejdsgange.
  • løbende udvikling og optimering af SPS-processen på U/NORD i samarbejde med kollegaer, uddannelserne og lederen for vejledning.

Vi leder efter dig, der

  • arbejder systematisk og er god til at løse opgaver på en effektiv måde, efter aftalte processer.
  • har lysten og evnen til at arbejde i IT-systemer som Lectio, SPSA samt at du befinder dig godt i den administrative del af vejledning.
  • evner at holde overblik over opgaver og deadlines – og trives med det.
  • kan lide at udvikle på arbejdsmetoder og finde gode og effektive løsninger med eleven i centrum.
  • ønsker at bidrage til opbygning af gode samarbejdsrelationer både internt i elevcentret og i den øvrige organisation.

Her holder vi til
dit primære arbejdssted vil være på Milnersvej 48, i Hillerød, men du skal også være indstillet på at deltage i møder på tværs af U/NORDs adresser i Nordsjælland.

Har du lyst til at vide mere…
er du velkommen til at kontakte leder for Vejledningen Patrick S. Gram på tlf. 9133 0085 eller mail [email protected]

Læs mere om U/NORD på www.unord.dk eller besøg vores facebookside www.facebook.com/unord.dk.

U/NORD har med strategien ”Bedre sammen” et ambitiøst mål om at styrke fagligheden og skabe et endnu bedre og mere sammenhængende U/NORD, så vi løfter kvaliteten og servicen for vores elever. Vores nye Elevcenter skal stå i spidsen for at drive udviklingen og implementeringen af en mere faglig og elevrettet administration, hvor fælles praksisser, processer, vidensdeling samt fokus på faglig udvikling er i centrum.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter Organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK-Stat for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejder eller efter gældende overenskomst.

Indplacering i løngruppe 2 trin 1 eller trin 2 afhængig af kvalifikationer. Derudover kan der aftales tillæg i henhold til aftale om Ny Løn.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og senest den 1. december 2024.
Vil du være vores nye administrator…
så send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket snarest muligt og senest mandag d. 24. oktober kl. 12.
Vi afholder jobsamtaler d. 28. og 29. oktober.

Det er et krav for ansættelsen, at der til enhver tid kan fremvises en ren børneattest.

U/NORD ønsker at bidrage til et sundt arbejds- og undervisningsmiljø og har derfor indført røgfri skole- og arbejdstid.

U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Afdeling: Lundtoftevej 93, Lyngby

Lokation: Hillerød

Ansøgningsfrist: 24 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos U/Nord



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


U/Nord

Lundtoftevej 93, 2800 Kgs. Lyngby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2666415//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.