Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk overlæge/afdelingslæge til dag- og døgnafsnit for spiseforstyrrelser hos børn og unge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg

Region Hovedstaden



Vil du lave meningsfyldt arbejde med børn og unge?

Denne stilling er til dig, der kan lide:

  • intensivt behandlingsarbejde med børn og unge og deres familier.
  • at lede komplicerede patientforløb i et kompetent og erfarent tværfagligt behandlingsmiljø.
  • at arbejde et sted, hvor faglig refleksion og supervision vægtes højt.
  • at være med til at sætte dit præg på afsnittets fortsatte udvikling.

Dag og døgnafsnit for spiseforstyrrelser hos børn og unge B13B/B102
I vores afsnit varetager vi behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 4-17 bosiddende i hovedstadsområdet og på Bornholm​.

Afsnittet har højt specialiseret funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser - en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit, og døgnafsnit - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”. Der er 9 døgnpladser, heraf 3 i en skærmet enhed, og 10 dagpladser samt et ud kørende team tilknyttet dag- og døgnafsnittet.

I alle enheder er familien direkte og aktivt involveret i behandlingen. Under en indlæggelse er der som regel altid forældre medindlagte.

Du bliver tilknyttet dag- og døgnafsnit og refererer til afsnitsledelsen der. Vi har fokus på at udvikle og udvide det lægelige samarbejde på tværs af Spisesøjlen, så der skabes sammenhæng i patientforløbene.

Vi har desuden fokus på tværfaglig supervision for både at dygtiggøre os samt at støtte hinanden i arbejdet med familierne. Ambulatoriet har derudover kursusvirksomhed, hvor der jævnligt er workshops med danske og udenlandske eksperter på spiseforstyrrelsesområdet.

Medarbejdertrivsel vægtes højt. Vi har en dynamisk og medinddragende kultur med fokus på behandlingskvalitet og kompetenceudvikling.

Til de somatiske problemstillinger har vi et veletableret samarbejde med socialpædiatrisk afdeling på Herlev Hospital.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

Dag- og døgnafsnittene er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg. Ambulatoriet ledes af afsnitsledende overlæge og to oversygeplejersker i fællesskab.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at arbejde med udredning og behandling af spiseforstyrrelser og tilhørende komorbiditet på et højt specialiseret niveau.
  • Fokus på faglig udvikling i form af regelmæssig undervisnings- og kursusaktivitet og regelmæssig supervision.
  • Mulighed for at dygtiggøre sig i psykoterapeutisk behandling for komorbide tilstande (KAT, DAT, systemisk narrativ terapi).
  • Mulighed for at deltage i udvikling af nye behandlingstiltag som fx emotionsfokuseret færdighedstræning til forældre.
  • Engagerede – og sjove - kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø med tæt lægefaglig sparring og fællesskab.

På døgnafsnittet arbejder vi desuden med både kognitiv adfærdsterapeutisk miljøterapi og dialektisk adfærdsterapi.

Hvis du har interesse i forskning, er rig mulighed for at arbejde sammen med forskerne i vores ambulatorium. Ambulatoriet praktiserer desuden FBT (familiebaseret terapi), og har du interesse for det, er der mulighed for oplæring i dette.

Vi forventer

  • Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, eventuelt speciallæge i psykiatri.
  • Du er en læge, der er engageret og ønsker at gøre en forskel for de unge og deres familier.
  • Du kan lide at have varierende arbejdsopgaver og at samarbejde på tværs af faggrupperne.
  • Du tager medansvar for at bidrage til et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • Du har gerne både erfaring med undervisning og kvalitetsudvikling.

Løn- og vilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med mulighed for opstart d. 1. januar 2024 eller snarest muligt efter aftale.

Som speciallæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for, at en del af centrets speciallæger er indstillede på at indgå i bagvagtsordningen.

Du ansættes i henhold til overenskomst for enten underordnede læger eller for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger ansættelsesbrev.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Nicola Reichel på 38647528 eller [email protected].

Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv, uddannelsesbevis og speciallægeanerkendelse via linket.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger. Derfor beder vi dig skrive din ansøgning i forhold til disse.

Ansøgningsfrist søndag d. 7. november 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag d. 12. november 2024.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666527//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.