Få opslag som dette inden alle andre

Privatrådgiver til Spar Nord Østerbro

Spar Nord Bank A/S



Har du lyst til at arbejde i Danmarks femtestørste bank, der bygger på en unik forretningsmodel, der tager afsæt i en stærk, lokal tilstedeværelse og handlekraft? Så læs videre her. Spar Nord er nemlig hele byens bank. Det betyder, at vi engagerer os i det lokalsamfund, vi er en del af. Og når det går godt i byen, giver vi igen til forenings- og kulturlivet via lokale sponsorater og donationer fra Spar Nord Fonden. Det, synes vi, giver god mening.

I markedsområde København er vi 75 engagerede kollegaer fordelt på privat, erhverv og Private Banking. Bankområdet omfatter 5 lokale afdelinger - Lyngby, Herlev, Frederiksberg, Østerbro og Regnbuepladsen, og det betyder, at vi kan tilbyde dig et job med et stærkt fagligt netværk og engagerede kolleger i hjertet af København. Spar Nord vil være Danmarks mest personlige bank, og kunderne tilvælger os i høj grad.

Om jobbet - porteføljen står klar til dig
Du får en eksisterende kundeportefølje, som er spændende, alsidig og med mange muligheder bl.a. indenfor bolig, pension og investering.

Og fordi du er dygtig til at fastholde dine kunder gennem ordentlighed og tillid, tiltrækker du også nye kunder til din portefølje. Dette fordi din kompetente rådgivning gør, at kunderne naturligt henviser til dig i deres netværk.

Du er en succes i jobbet, når du yder proaktiv rådgivning i samspil med bankens specialister, og du formår at spotte de gode forretninger uden at gå på kompromis med den gode kundeoplevelse.

Et hold af dygtige kundemedarbejdere giver støtte i dagligdagen, så du kan koncentrere dig om kunderne.

Det tilbyder vi dig

  • Stor frihed til at tage et personligt ansvar og træffe selvstændige beslutninger i hverdagen.
  • Faglig og personlig kompetenceudvikling som matcher dit behov i jobbet.
  • Du bliver en del af et kompetent og engageret hold af kolleger, der er kendetegnet ved et stærkt samarbejde.
  • Nærværende oplæring fra kollegerne i afdelingen.

Hvem er du
For os er det afgørende at du er udadvendt og giver et godt førstehåndsindtryk, da det er det samme kunderne skal opleve. Herudover motiveres du af at skabe langvarige relationer og er nysgerrig på kundernes behov og drømme for fremtiden. Desuden ønsker vi af vores nye kollega at du;

  • Som person er konkurrencelysten og ønsker at vinde kunderne til banken.
  • Er en holdspiller, der bidrager til en social og uformel kultur i en afdeling, hvor man udvikler hinanden gennem konstruktiv sparring.
  • Har erfaring med rådgivning af privatkunder og har kompetence og lyst til screening af kunder, så du bruger din tid på de kunder, hvor der er grundlag for et godt samarbejde.
  • Er god til at bevare overblikket, få prioriteret og overholde aftalte deadlines.
  • Har en bankfaglig uddannelse og certificeringerne på plads.

Om afdelingen
I Spar Nord Østerbro er vi 8 lokale ildsjæle, som dagligt arbejder for byen, borgerne, erhvervslivet og foreningerne for at gøre vores by til det bedste sted at leve og bo. Hos os træffer vi beslutningerne lokalt uden at skulle spørge om lov på hovedkontoret, og der er derfor ikke langt fra ord til handling.

I afdelingen lægger vi vægt på glade kunder, høj faglighed og ordentlig rådgivning. Samtidig prioriterer vi sparring og samarbejde, og det gode arbejdsmiljø.

Vi har et tæt samarbejde med både Private Banking, erhverv og med vores forsikringsassurandører.

Vil du med på holdet?
Vi håber, at du vil med på holdet som vores nye privatrådgiver hos Spar Nord Østerbro. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør, Thomas Kuhn på telefon 96 16 22 31.

Vi håber, du har lyst til at være med og ser frem til at modtage sin ansøgning. Ansøgningsfrist er d. 1. november 2024. Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem af hensyn til GDPR – og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Afdeling: Skelagervej 15 , Aalborg

Lokation: Spar Nord Østerbro

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Spar Nord Bank A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Spar Nord Bank A/S

Skelagervej 15, 9100 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 10 færdiguddannede samt 30 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2666612//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.