Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk medarbejder til Kompasrosen

Region Syddanmark


Pædagogisk medarbejder.
Har du lyst til at arbejde med voksne med udviklingshæmning i et højt specialiseret botilbud?
Møder du borgerne med et humør, der smitter. Kan du fornemme borgernes dagsform og motivere dem til at deltage i hverdagens gøremål. Så er det lige netop dig, vi leder efter.

Din uddannelsesbaggrund kan være pædagog, social- og sundhedsassistent eller anden socialfaglig uddannelse. Du kan også have en håndværksmæssig baggrund. Det vigtigste er, at du har lyst til og erfaring med at arbejde med mennesker.

Borgerne i aktivitetstilbuddet efterspørger særligt kompetencer til forskellige arbejdsopgaver i træ og metal værkstedet, trækløvning samt vedligehold af udendørsarealerne. Derudover arbejdes der med forskellige kreative projekter, mad fremstilling og ikke mindst hygge samt gå ture med vores 2 hunde der er tilknyttet aktivitetstilbuddet.

Vi søger en medarbejder aktivitets- og samværstilbud og en medarbejder i bo delen. Der tilbydes fuldtidsstilling på 37 timer.

Du får en grundig introduktion til arbejdet af dine kolleger og din leder, når du starter, og en grunduddannelse som sikrer dig den faglige viden, du har brug for.

Din personlighed spiller en vigtig rolle i dit arbejde på Kompasrosen. Du er udadvendt, nærværende, empatisk, rummelig, og har en god portion humor med på arbejde - og så har du tillid nok til dig selv til, at du kan bevare roen og nedtrappe konflikten, når du står over for en borger, der er eller potentielt kan blive udadreagerende.

Kort om os
Kompasrosen ligger i Grønnebæk ved Jels. Afdelingen er en § 108 normeret til 9 borgere og har et internt aktivitets-og samværstilbud §104.

Vi bestræber os på, at Kompasrosen skal være et rart sted for alle! Vi vægter høj faglighed, pædagogik og anerkendende dialog som redskaber til at skabe et miljø med tryghed og tillid.

Kerneopgaven i Specialcenter Syddanmark er, ” Sammen skaber vi løsninger på socialt komplekse livssituationer ”

Kompasrosen er en afdeling under Specialcenter Syddanmark, som består af 6 afdelinger fordelt i Otterup, Ribe, Udby og Jels.

På Kompasrosen bor der voksne med udviklingshæmning. Borgere har særlige behov i forhold til adfærd og har ofte en dom. Det kan være adfærd, som blandt andet er kendetegnet ved manglende evne til social omgang med andre mennesker, fravær af empati og manglende selvindsigt. Der kan også være tale om personlighedsforstyrrelser, lav aggressions - og impulskontrol, dobbeltdiagnoser og affektlabilitet.

Vores tilgang til samarbejdet med borgerne er anerkendende, og vores mål er at fremme udvikling af deres fysiske, kognitive, sproglige, emotionelle og sociale funktioner. En udvikling der kan gøre den enkelte borger i stand til at leve et mere selvstændigt liv og undgå ny kriminalitet.

Din arbejdsdag

  • Du hjælper borgene med at strukturere deres hverdag - der er forskellige individuelle og fælles aktiviteter for borgerne
  • Du er med til at støtte den enkelte til at kunne håndtere og til at løse konflikter konstruktivt
  • Du er med til at sikre høj faglighed i dokumentationsarbejdet
  • Vi vil gerne udnytte alle dine kompetencer, så kan du noget særligt, som egner sig til at sætte i spil hos vores borgere, f.eks. et håndværk, kan det også blive aktuelt.

Så hvorfor skal du vælge os?
Hvis du ikke allerede er overbevist om, at du skal sende os en ansøgning, kan vi tilføje, at:

  • du får et spændende og fagligt udfordrende arbejde på kompasrosen
  • din trivsel er vigtig for os, og vi ser det som en fælles opgave at sikre et godt arbejdsmiljø
  • du har fagligt dygtige kolleger at sparre med
  • der er gode muligheder for at udvikle dine kompetencer
  • vi arbejder med en høj grad af medledelse og tillid

På Kompasrosen er der ansat mange dygtige personaler, som alle glæder sig til at tage imod dig. Vi har forskellige fagligheder som socialpædagoger, social-og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere. Fælles for os alle er, at vi hjælper hinanden i hverdagen og samarbejder omkring kerneopgaven på tværs af fagligheder.

Og så til det praktiske
Der vil være skiftende arbejdstider, og du skal være klar på at arbejde dag, aften, helligdage samt hver anden weekend. I aktivitets tilbuddet er det fortrinsvis dagvagter.

Vi tilstræber gensidig fleksibilitet i arbejdstidsplanlægningen og du får så vidt muligt indflydelse på dine arbejdstider der er et rul på 8 uger.

  • Du skal kunne arbejde på PC og dokumentere
  • Har kørekort og tilfredsstillende straffeattest
  • Der vil være løn efter gældende overenskomst

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller brug for at få noget uddybet, kan du kontakte afdelingsleder Lisbeth Lumby på tlf. 23324745 eller på mail til:

Samtaler vil blive afholdt løbende

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest 3. November

Afdeling: Specialcenter Syddanmark, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Socialpædagog

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Rødding

Ansøgningsfrist: 03-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666624//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.