Få opslag som dette inden alle andre

Group Financial Controller

Curia



Lokation: Uggerhalne

Global Equestrian Group blev etableret i 2021 og er en af verdens førende virksomheder inden for hestesport. Gruppen består i dag af nogle af de mest anerkendte elitebrands inden for såvel dressur som spring. Global Equestrian Group er til stede i Danmark, Tyskland og USA.

Læs mere om virksomheden her

Group Financial Controller
Vi søger en forretningsorienteret controller med et stort drive: En der vil sætte et markant aftryk i verdens førende internationale koncern i hestebranchen.

Global Equestrian Group, med hovedkvarter i Vodskov 15 km nord for Aalborg, er i konstant udvikling. Med selskaber i Danmark, Tyskland og USA og mere end 350 medarbejdere, samt en masse drift- og projektopgaver at kaste sig over har de travlt og søger en ambitiøs, hands-on-orienteret kollega, der drømmer om en karriere inden for en international virksomhed.

Finansielle drift- og projektopgaver
I samarbejde med kollegaer på hovedkontoret såvel som i gruppens virksomheder får du en masse spændende opgaver relateret til gruppens finansielle rapportering og videreudvikling og optimering af de finansielle processer.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Månedlig koncernrapportering til selskabets ledelse og ejere
  • Analyse af finansiel rapportering med primær fokus på de udenlandske selskaber i Tyskland og USA
  • Sparring med koncernens selskaber ift. optimering af driften med udgangspunkt i de finansielle analyser
  • Udarbejdelse af budget og forecast samt opfølgning herpå
  • Deltagelse i forskellige ad hoc-projekter samt udarbejdelse af business cases for hele koncernen

Du bliver desuden medvirkende til videreudvikling af månedsluk-processer og tilhørende rapportering i tæt samarbejde med koncernens øvrige Group Financial Controller samt regnskabsafdelingen.

Du får reference til Group CFO og kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer på såvel hovedkvarteret i Vodskov som i datterselskaberne i Danmark, Tyskland og USA.

Jobbet indebærer nogen rejseaktivitet til koncernens datterselskaber.

Forretningsorienteret, proaktiv og hands-on controller
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som cand.merc.aud med 2-4 års erfaring som finansiel controller, hvor du har haft et selvstændigt opgaveansvar og arbejdet forretningsorienteret.

Du er fagligt stærk, udviser stor forretningsforståelse og mestrer gængse IT-systemer, herunder:

  • Excel
  • ERP (gerne BC365)
  • Erfaring med koncernrapportering og budgettering er en fordel

Som person er du først og fremmest engageret i dit arbejde. Yderligere arbejder du:

  • Struktureret og bevarer overblikket over mange facetter i en kompleks virksomhedsstruktur
  • Analytisk og detaljeorienteret
  • Selvstændigt med fokus på teamet

Du formår at komme igennem med dine opgaver uden de store armbevægelser. Du motiveres af at skabe gode relationer i organisationen. Du besidder en stærk vilje til at lykkes og er en teamplayer, der skaber resultater i samspil med kollegaer på alle niveauer.

Du er en dygtig kommunikator og mestrer naturligvis engelsk i såvel skrift som tale.

Et alsidigt job i en spændende virksomhed
Dette er en sjælden mulighed for at blive en del af en vindende koncern i rivende udvikling bestående af selskaber med store ambitioner, hvor du skal medvirke til at optimere og professionalisere de finansielle processer og rutiner.

Du bliver en del af et meget kompetent team, der arbejder i særdeles lækre omgivelser, og et uformelt arbejdsmiljø med fokus på at indfri nye mål. Samtidig har du og teamet fokus på at nyde rejsen, og de milepæle der opnås undervejs.

Du få et selvstændigt og ansvarsfuldt job med mange samarbejdsflader i en sund virksomhed med et godt arbejdsklima. Desuden får du gode muligheder for faglig og personlig, karrieremæssig udvikling, samt mulighed for selv at være med til at præge din videre udvikling i organisationen.

Global Equestrian Group står bag de største atleter og største resultater i ridesporten. Dette gør Global Equestrian Group til en succesfuld virksomhed inden for branchen, som er bygget på blandt andet Andreas Helgstrands (OL-medaljevinder i dressur i 2008) visioner og erfaring fra ridesporten.

Søg stillingen

Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Curia



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Curia

Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst

Curia er en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Aalborg og København. Vi har i mere end 25 år rekrutteret tusindvis af specialister, ledere og direktører til dansk erhvervsliv samt hjulpet flere tusind afskedigede medarbejdere videre på arbejdsmarkedet gennem outplacementforløb.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2666698//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.