Få opslag som dette inden alle andre

SAABU Østerlund – Har DU mod på at skabe noget nyt?

Sønderborg Kommune



SAABU Østerlund er i gang med en omfattende ændring af den faglige profil. Vi bliver fremover specialister i at varetage aktivitets- og samværstilbud for borgere med omfattende funktionsnedsættelser. Nu har vi mulighed for at ansætte dig og en kollega i to stillinger fra d. 01.12.24. Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid, men timetallet kan forhandles.

Hvem er du?
Du har en relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse. Du kan have masser af erfaring eller være helt ny på området. Det vigtigste er, at du har noget fagligt og personligt at byde på, og at du vil bidrage med alt det, du indeholder.

Hvad er meningen?
For dig er den, at få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med dygtige kolleger. Du gør en forskel, der har betydning for borgernes livsudfoldelse og selvopfattelse.
For borgerne er den at møde et fleksibelt medmenneske, der tager udgangspunkt i netop deres opfattelse af det gode liv, og som forstår og kan agere fagligt i forhold til netop deres personlige udfordringer.
For SAABU Østerlund er den at få glæde af din særlige faglighed, dine gode ideer, og dit personlige input. Vi har brug for dig til at medskabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ejerskab, ansvarlighed og stolthed.

Hvem er vi?
SAABU Østerlund ligger i Nordborg i et industriområde. Vi er 10 medarbejdere med forskellig faglig baggrund.

Da vi er i en etableringsfase i forhold til den faglige specialisering, har du store muligheder for at have indflydelse. Vi skal bl.a. have diskuteret, reflekteret over og beskrevet vores kerneopgave i den kommende periode.

Vores ambition er, at man som medarbejder skal opleve:

  • en legende tilgang til arbejdet, hvor det er tilladt at prøve og fejle
  • et refleksivt miljø, hvor ideer og faglige overvejelser er i højsædet
  • at have stort ansvar med den nødvendige, støttende og anerkendende opfølgning
  • at lære og udvikle sig fagligt gennem hverdagsinnovation
  • faglig respekt, nysgerrighed og videbegærlighed
  • at gøre en forskel hver dag
  • højt til loftet og højt humør

Borgergruppen er bred både i alder, fysisk og social formåen samt psykisk funktionsniveau, men de har alle behov for at udvikle sig personligt og socialt igennem aktiviteter og samvær med ligesindede.

Hvad tror vi på?
Vi tror på at alle mennesker ønsker at indgå i fællesskaber af værdi, både for dem selv og andre.
Vi tror på, at alle ønsker at udvikle sig og at bidrage til det nære fællesskab og det omgivende samfund i det omfang, det er muligt for dem.
Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer til personlig vækst.

Du bliver en del af noget større.
SAABU er Sønderborg Kommunes tilbud om beskyttet beskæftigelse på handicapområdet.
SAABU har både interne og eksterne tilbud. Udover på SAABU Østerlund finder du os på de traditionelle beskyttede værksteder SAABU Natur i Sjellerup og SAABU Møllestedgård i Sønderborg. Og du finder os i BILKA, i Humlehøj hallen og på Kær Vestermark, hvor vi samarbejder med Center for Verdensmål.

Vi har også borgere, der arbejder selvstændigt på flere virksomheder.

SAABU etablerer endvidere løntilskudsjob for førtidspensionister (skånejob) på virksomheder og institutioner i Sønderborg Kommune.

SAABU har samlet 36 ansatte og 153 pladser.

Vil du være med?
Og er du indstillet på helt overvejende at arbejde på hverdage indenfor tidsrummet 8.00 – 16.00?

Så send os en ansøgning. Den vil vi glæde os til at læse.

For begge stillinger gælder, at der vil være opgaver i forbindelse med borgertransport til og fra Østerlund, så det er vigtigt du har kørekort.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved afdelingsleder Michael Egeberg Jensen på telefon 20 27 10 30

Ansøgningsfrist fredag d. 23.10 2024

Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 30.10 2024

Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg

Lokation: Region Syddanmark

Ansøgningsfrist: 23 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sønderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2666814//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.