Få opslag som dette inden alle andre

Lokalplanlægger til Planafdelingen

Rebild Kommune



Rebild Kommune vækster og søger lokalplanlægger til vores naturskønne kommune
Er du passioneret omkring lokalplanlægning? Så har vi drømmejobbet til dig!

Som planlægger hos os får du muligheden for både at anvende og udvikle din faglighed – og derigennem gøre en forskel i vores naturskønne kommune, der er i rivende udvikling. Samtidig bliver du en del af en tværfaglig afdeling med højt humør og stærk faglighed.

Rebild Kommune er i rivende udvikling, og vi arbejder blandt andet med udviklingen af en ny bydel i Støvring Syd, der skal sikre en sammenhængende udvikling med plads til 1.400 nye boliger, erhvervspark, og bydelscenter herunder en ny skole, der skal fyldes med både liv og læring. Dertil er Støvring midtby udvalgt til at være en del af forsøgsordningen med frie bymidter, hvor vi arbejder på at binde midtbyen bedre sammen og i det hele taget at skabe mere liv. Vi har ligeledes fokus på en balanceret udvikling med udviklingsplaner for lokalområder, områdefornyelser og udarbejdelse af en række lokalplaner. Dette er blot nogle af de mange opgaver, vi aktuelt bruger kræfter på, og der er mange flere undervejs. Derfor søger vi en lokalplanlægger, der med faglig nysgerrighed og gåpåmod vil deltage aktivt i dialogen med borgere, forenings- og erhvervsliv og derigennem bidrage til fortsat vækst og udvikling i Rebild Kommune.

Vi tilbyder en spændende stilling med hovedfokus på lokalplanlægning, hvor du kommer til at bidrage til at realisere de mange spændende projekter og den udvikling, der allerede er i gang. Du bliver ansvarlig for at tilrettelægge lokalplanprocesser i tæt samarbejde med forskellige afdelinger på tværs af organisationen samt med borgere, erhvervsliv og foreninger. Du vil naturligvis også indgå i arbejdet med afdelingens øvrige planlægningsopgaver og få mulighed for at prøve kræfter med andre spændende opgaver som eksempelvis kommuneplanlægning, projektledelse, miljøvurderinger samt diverse forespørgsler om planlægning. Vi arbejder løbende på at udvikle processerne, hvor vi i 2024 har særligt fokus på at frisætte lokalplanprocessen.

Vi kan tilbyde

  • Fastansættelse på 37 timer med mulighed for selv at være med til at forme egen stilling
  • Meningsfulde opgaver
  • En alsidig hverdag med varierende opgaver
  • Faglige udfordringer og kollegial sparring
  • En uformel omgangstone og et stærkt kollegialt fællesskab
  • Samarbejde på tværs af faggrupper
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde en del af ugen

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med, og brænder for, lokalplanlægning
  • har en relevant uddannelse inden for byplanlægning, urban design, arkitektur eller lignende
  • er engageret, initiativrig og struktureret
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
  • har stærke kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • har politisk flair og forståelse for samspillet mellem politikere, borgere og forvaltning
  • arbejder udviklingsorienteret og er nysgerrig på nye løsninger

Lyder det som noget for dig? Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning.

Om os
I Planafdelingen bliver du en del af et hold med 10 udviklingsorienterede planlæggere og projektledere med forskellige fagligheder. Her lægger vi vægt på det gode samarbejde med plads til både social og faglig udvikling. Vi har ansvaret for den fysiske planlægning fra den overordnede strategiske planlægning i planstrategien og kommuneplanen til lokalplaner og miljøvurdering, støttet byggeri, samt en række projekter og udviklingsopgaver, herunder ny skole, lokale udviklingsplaner og områdefornyelser.

Vi er en del af Center Plan, Byg og Vej med ca. 130 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger; Plan, Byg og Ejendomsdata, Ejendomme og Udearealer samt Vej, Byggeri og Anlæg. Vi har fokus på sammenhængende processer og arbejder med projekter på tværs af organisationen. Dertil er vi er gode kolleger, der har fokus på, at alle trives, og at der er balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Rebild Kommune er med sin unikke placering og smukke natur en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Det betyder, at kommunen er i rivende udvikling, og væksten medfører flere spændende og udfordrende opgaver.

Vi holder til i administrationsbygningen i Nørager, en halv times kørsel fra Aalborg, Viborg og Randers.

Vil du vide mere?
På www.rebild.dk kan du læse mere om kommunen.

Vi har dertil samlet nogle centrale oplysninger til dig her, som du kan læse, inden du søger stillingen

  • Vision 2035 - Sammen udvikler vi Rebild
  • Planstrategi 2023 – Bæredygtig vækst og udvikling
  • Kommuneplan 2021 (under revision)

Du er desuden velkommen til at ringe til leder for Planafdelingen Zoe Ravnsø Ovesen på telefon 41 77 62 17 eller fagkoordinator Marie Louise Grøndahl Kristensen på telefon 25 35 71 29.

Frist
Ansøgning sendes via linket 'Søg stillingen' senest den 3. november 2024.
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 8. november 2024.

Forventet opstart
Januar 2025

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Arbejdssted:
Center Plan Byg og Vej

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Leder Zoe Ravnsø Ovesen
Tlf. 41 77 62 17

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rebild Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rebild Kommune

Hobrovej 110, 9530 Støvring

Med lidt under 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og IC3-forbindelse er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667603//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.