Få opslag som dette inden alle andre

To koordinatorer til understøttelse af projektledelse og videreudvikling af workflows

Novafos



Bliver du motiveret af at sætte opgaver i system, og er du dygtig til at skabe overblik, følge op samt styre dine opgaver sikkert i mål? Så er du måske én af vores to nye kolleger!

I Novafos er vi hverdagsmestre i at håndtere vand – rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Vi er mere end 350 dedikerede kolleger, der sikrer, at vi løfter vores del, så samfund og miljø kan trives i harmoni. Til vores hovedkontor i Birkerød søger vi nu to engagerede og selvkørende koordinatorer, så Novafos kan fortsætte det vigtige arbejde med at skabe grønne løsninger for fremtidens generationer.

Support til projektledelsen og understøttelse af den gode ansættelse
Som koordinator for vores dygtige projektledere skal vores to nye koordinatorer assistere og aflaste på projekternes processer og samtidig være med til at strømline og systematisere workflows i forbindelse med nyansættelser. Du og vores anden koordinator bliver projektledernes go-to personer med det skarpe overblik og vil bistå med mange forskelligartede opgaver. Afhængig af interesser og kompetencer fordeles de daglige opgaver mellem jer, hvor I får primært ansvar for udvalgte områder, men altid kan søge sparring og support hos hinanden og ligeledes varetage hinandens områder under ferie, sygdom mv. Opgaverne vil blandt meget andet være at:

  • Assistere projektledere, ledere og direktører med mødekoordinering, referatskrivning, opsamling på workshops, korrekturlæsning mv.
  • Sikre struktur og overblik over dokumenter, samt sparre med projektledelsen
  • Udarbejde udkast til de relevante politiske udvalg i kommunerne, der er involveret i projekterne
  • Opdatere og vedligeholde kravsspecifikationer
  • Bistå andre koordinatorer vedr. byggemodning, pumpestationer og ledningsrenovering
  • Håndtere interessent og borgerhenvendelser
  • Koordinere udsendelse af varsling til borgere via SMS/E-boks
  • Koordinere, indkalde og evaluere intro- og udviklingsforløb for medarbejdere
  • Bidrage med administrativ understøttelse til udvikling af nye kompetenceprofiler
  • Sikre løbende opfølgning på afdelingens årshjul
  • Varetage udsendelse af kvartalsvis trivselsmåling
  • Planlægge og arrangere afdelingsaktiviteter, herunder booking, praktiske opgaver på dagen, evaluering mv.
  • Ajourføre diverse oversigter blandt andet intranet

Erfaring med koordinering og god forretningsforståelse
Vi forventer ikke, at du kan alt fra starten. Vi prioriterer at få klædt dig godt på og sikrer løbende kompetenceudvikling. Vi forestiller os dog, at du har nogle års erfaring med at koordinere og assistere fra en lignende stilling, måske i en HR-afdeling, entreprenørvirksomhed, forsyningsbranchen eller på et kontor, hvor du har været med til at skabe struktur og fremdrift i forskellige workflows. Vi ønsker desuden, at du:

  • Er imødekommende, tillidsskabende og en fortrolig sparringspartner
  • Er opsøgende, viser engagement og er klar på selv at initiere opgaver
  • Har interesse i at påtage dig ansvar
  • Har gode formidlingskompetencer, skriftligt såvel som mundtligt

Plads til et liv ved siden af dit arbejde
I Novafos tror vi på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi:

  • En arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen
  • Sunde ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn og attraktiv pension
  • Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse
  • Gode kontorfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød, herunder aflåst cykelparkering samt gratis parkeringspladser til bil
  • Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening

Ring eller skriv til os
Vi glæder os til at høre fra dig og svarer gerne på de spørgsmål, du har om jobbene. Kontakt afdelingschef Charlotte Skov på tlf. 44208063 eller send dit CV og ansøgning til [email protected]. Vi indkalder løbende til samtale.

Om Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner. I Novafos er vi ca. 330 medarbejdere. Læs mere på www.novafos.dk.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ruste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klimaudfordringer. Novafos arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Novafos



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Novafos

Blokken 9, 3460 Birkerød

Vi ved, hvor vigtigt vand er for dig og din hverdag. I Novafos arbejder vi i døgndrift for at sikre, at der altid er rent vand i hanen, og at du kan komme af med dit spildevand, dag og nat. Også når himlen åbner sig, og regnen vælter ned over os. Vi renser dit spildevand, så det igen kan ledes ud i havet og indgå i naturens kredsløb.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2668177//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.