Få opslag som dette inden alle andre

Systemadministrator i Anlæg

Banedanmark



Er du serviceminded og struktureret, og kunne du tænke dig at supportere vores infrastrukturprojekter i deres brug af it-systemer? Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger lige nu en systemadministrator, der kan supportere vores infrastrukturprojekter i Anlægsdivisionen. Vi servicerer i dagligdagen mere end 300 infrastrukturprojekter. Arbejdet består primært i at oprette og tilpasse eksisterende projektsites til projekternes behov, tildele rettigheder, supportere brugere (fejlsøge og rette) samt undervise i brugen af SharePoint Online og vores skabeloner. Fremadrettet vil teamet også skulle administrere flere af Anlægsdivisionens apps og it-værktøjer f.eks. Project Online.

Stillingen er placeret i sektionen Systemadministration & Udvikling i vores Anlægsdivision, hvor du vil arbejde sammen med dedikerede og dygtige medarbejdere. Teamet er under udvikling, og vi ser frem til at få flere med om bord.

Vi er et systemadministrationsteam, hvor der også er mulighed for at blive involveret i udvikling af nye it-løsninger til f.eks. kravhåndtering, økonomiske ændringslogs og nye projektsiteskabeloner. Her vil du bl.a. få mulighed for at bidrage til kravspecifikationen af løsningerne baseret på din erfaring med support af projekterne i dagligdagen.

Din kommende kollega fortæller om teamet:

”Her er der højt til loftet, og der er både plads til grin og fordybelse. Jeg synes, det er fedt at have en bred kontaktflade og kunne yde en god service. Vi er med til at udføre en vigtig opgave for resten af vores kolleger i Anlæg – det er fedt!”

Arbejdsstedet er i København på vores hovedkontor ved Kalvebod Brygge, som er nemt tilgængeligt, uanset om du kommer i bil, med tog eller på cykel.

Support af IT-løsninger i SharePoint Online

I dagligdagen som systemadministrator vil du have en bred kontaktflade med både projektdeltagere og eksterne leverandører samt være i dialog med andre internt i Banedanmark, f.eks. it-afdelingen.

Brugersupport foregår både mundtligt og skriftligt, og dette vil være en stor del af dine daglige arbejdsopgaver. Du vil komme til at arbejde med brugeroprettelser, dokumenthåndtering samt diverse opgaver. Hertil har vi planer og ideer til fremtidige opgaver i teamet, som du har mulighed for at bidrage til f.eks.; hvordan vi som team kan bidrage til, at projekterne får en bedre datakvalitet og bliver endnu bedre til dokumenthåndtering og de journaliseringskrav vi er underlagt som offentlig myndighed, udvikling af vores SharePoint Online-løsning, mere uddannelse til projektdeltagerne mv.

God teknisk forståelse og interesse i at yde god service

Vi forestiller os, at du har en administrativ baggrund, god IT-forståelse og naturligvis har interesse i at arbejde med IT. Du kan f.eks. have erhvervserfaring inden for Microsofts 365 administration og gerne kombineret med en service- eller supportfunktion.

Du er vant til at arbejde med MS Office - også gerne fra hele eller dele af Microsofts 365 platformen som f.eks. SharePoint Online og måske andre Microsoft produkter som Project Online, BI rapporter, Power apps mv. Du behøver ikke at være superbruger, da vi vil være med til at sikre at du tilegner dig den nødvendige viden. Men viljen til at blive superbruger skal være til stede.

Som person er du åben og social og har evnen til at holde overblikket over mange opgaver samtidig med, at du er struktureret, serviceminded og opsøgende i forhold til andre mennesker.

Jobbet kræver, at du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt. Vi forventer samtidig, at du etablerer og kan indgå gode samarbejdsrelationer, både i teamet og ud i resten af Banedanmark.

Løn

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 1, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Teamleder Tina Helle Jensen. Send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2668208//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.