Få opslag som dette inden alle andre

Nystartet Børnehus i Brøndby søger dygtige pædagoger til vores vuggestue – med fokus på nærvær, tryghed og plads til udfoldelse!

Brøndby Kommune



Nystartet Børnehus i Brøndby søger dygtige pædagoger til vores vuggestue – med fokus på nærvær, tryghed og plads til udfoldelse!

Vi kan friste med:

  • En hverdag og en kultur, du selv skal tage ansvar for at være med til at skabe og udvikle –

alt er nyt.

  • Et ledelsesteam med en leder, en souschef tilknyttet børnehaven, og en afdelingsleder tilknyttet vuggestuen – og vi er tæt på praksis.
  • Et stort hus, med masser af børn og engagerede voksne – og hvor det nære i det store er i fokus.

Har vi vakt din nysgerrighed? Så læs lidt videre her om os - Vi er Børnehuset Kirkebjerg!

Vi er et nystartet Børnehus – vi har været i gang siden 16/8-2023. Vi er lige nu beliggende i pavilloner på et stort grønt område i Brøndby Vester. Her har vi været i nu et år, og er vokset fra 0 til 120 børn og 35 personaler. I januar flytter vi i en helt nybygget institution, med egen hal og kæmpe legeplads. Vi kommer til at være profilinstitution, med fokus på bevægelse og idræt, og du kommer til at være en del af den proces. Vi kommer på sigt til at arbejde med NEST-pædagogik, visuel understøttelse og co-teaching. Derudover har vi, ud over en masse andre dygtige ansatte, ICDP-kompetencer og vores egen kompetencepædagog i huset, og vægter familiesamarbejdet højt.

Vores børnesyn flugter med Brøndby Kommunes: ”Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives”. Og det forventer vi selvfølgelig at du lever op til.

Du skal være med til at skabe en pædagogik, der:

  • kommer til at være funderet på visuel understøttelse og brug af timetimere (læs: NEST-pædagogik)
  • er bygget på princippet om at børn er mere ens end forskellige, og gør det godt – når de kan
  • tager ansvar for stærke læringsmiljøer
  • bygger på høj faglighed, som du kommer med og bringer i spil.
  • Tæt familiesamarbejde, der hviler på ICDP.

Vi vil virkelig gerne have at du:

  • kan arbejde ud fra et børneperspektiv.
  • Har arbejdet i vuggestue før
  • Tager medansvar for at invitere forældre til et tæt samarbejde og dialog om børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • Er indstillet på, at alle i huset er nye, og at vi er på en rejse sammen, som du skal være medskabende af og tage ansvar for at udvikle.
  • Skal kunne give og modtage faglig undring/sparring.
  • Du skal være dansktalende, og kan du engelsk, er det et plus, da vi har børn og forældre fra mange forskellige kulturer.
  • Er opmærksom på børns og egne ressourcer, potentialer og muligheder.
  • Har kendskab til ICDP og/eller NEST– ikke et krav, men et plus.

Som det er med nystartede institutioner, er der ting, vi ikke er færdige med endnu. Men vi er godt på vej. Det, du kan forvente er:

Et dedikeret ledelsesteam, bestående af en leder, en souschef tilknyttet børnehaven, og en afdelingsleder tilknyttet vuggestuen, hvor der vil være plads til faglig sparring og vejledning.
Masser af deadlines, der bliver rykket – men det går nok.
Masser af ubesvarede spørgsmål – men vi finder svarene undervejs.
Masser af gå-på-mod, for det bliver sjovt, udfordrende, frustrerende, interessant og uforglemmeligt – og vi VIL det her!
Masser af faglige udfordringer, med stor mulighed for at præge den pædagogiske hverdag.
At hjælpe til med at skabe struktur i en børnegruppe, der er lige så nye som os.

Det vi ikke kan love er:

Forudsigelighed – der er ingen plejer.
At der er styr på alt – forvent at være med til at finde svar, ved at tage ansvar.

Og vi kunne skrive meget, meget mere. Om krav, forventninger, ønsker, og om alt det vi gerne vil blive til, sammen med dig. Så hvis du vil vide mere får du her et par muligheder:

  • Du kan ringe til os, få en snak og en rundvisning, inden du sender ansøgningen.
  • Du kan også smutte ind på vores hjemmeside, som viser lidt billeder af vores pavilloner og den nye institution

Lige nu mangler vi en pædagog i vuggestuen pr 1/12. Men intet er stationært, børn vokser – og det gør organisationen også. Og derfor skal vi åbne en vuggestuegruppe yderligere pr 1/2-2025. Valget er dit. Så sæt i gang – vi glæder os til at høre fra dig. Vi kalder løbende ind til samtale.

For yderligere oplysninger, kan du ringe afdelingsleder Denise på 2144 3797, eller til huset på 2365 0248.

Ansøg via linket – og husk at vedlægge dit uddannelsesbevis. Om det er nyt eller gammelt, det kigger vi ikke på. Vi tror på mavefornemmelser, så vi vil gerne mærke dig, og vi tager hellere en ekstra samtale for at være sikre på at vi er et match.

Vi giver løn efter BUPLS overenskomst samt Brøndby Kommunes forhåndsaftale, som gør at du som nyuddannet er garanteret en lønstigning hvert år de første 3 år og fra år 6-10. Vi er desuden uddannelsesinstitution.

Stillingen er på fuld tid. Det er vi forpligtigede til at skrive, selvom vi godt ved at nogle har ønske om andet. Det vigtigste for os i den sammenhæng er, at du kan arbejde inden for hele åbningstiden 06.30 – 17.00 (kl. 16.30 om fredagen)

Tak for at læse med – vi tales ved.

Ansøgningsfrist:
04-11-2024

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Børnehuset Kirkebjerg

Ansøgningsfrist: 04 November 2024

Placering: Fagervangen 2, 2605, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brøndby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brøndby Kommune

Park Allé 160, 2605 Brøndby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2668212//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.