Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikar til Sygedagpengefastholdelse

Kolding Kommune



En af vores dygtige kollegaer går på barsel til december. Vi søger derfor en barselsvikar som gerne vil arbejde med målgruppen af borgere på SDP/JAF, som er i et ansættelsesforhold og selvstændige.

Arbejdssted: Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Jobcenter Kolding.

Adresse: Dieselvej 6, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer

Ansættelsestidspunkt: 1. december 2024

Arbejdsopgaver:

  • Gennem en tæt opfølgning med de sygemeldte lønmodtagere og deres arbejdsgivere, gør vi, hvad der er muligt for at fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet.
  • Dette gør vi bl.a. ved at lægge en plan sammen med den sygemeldte og arbejdsgiveren. I det efterfølgende forløb har vi fortsat et tæt samarbejde med arbejdsgiver, hvor vi gerne kommer på arbejdspladsen.
  • Arbejdet sker i samarbejde og koordination med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Motivere og inspirere borgeren til uddannelse og job og til at indgå i kommunens øvrige tilbud
  • Foretage løbende, meningsfulde og effektive opfølgninger hvor fokus altid er hvordan borgeren kan komme tilbage i deres job
  • Administrativt arbejde i forbindelse med sagsbehandlingen
  • At understøtte en positiv udvikling hos borgeren, herunder støtte borgeren i at indtage den platform, hvor borgeren selv bærer sin udvikling
  • Forberedelse af sager til rehabiliteringsteamet til fx fastholdelsesfleksjob

Din uddannelse og kompetencer
I vores afdeling tror vi på, at det enkelte menneske er unikt, og der er en plads på arbejdsmarkedet til alle.
Du er bevidst om, at det er nødvendigt med individuelle, skræddersyede løsninger. Dem finder du frem til ved at være nysgerrige i mødet, opstille valgmuligheder og være til rådighed for borgeren som myndighed, coach, procesfacilitator alt efter borgerens ønske og behov.

Vi har brug for, at du

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • er tydelig i dit samarbejde med borgeren om, at det er arbejdsmarkedet og vejen dertil der er omdrejningspunktet
  • aktivt kan arbejde med inddragelse af borgeren og arbejdsgiverne, så disse har valgmuligheder, ansvar og ejerskab
  • har et bredt og solidt kendskab til beskæftigelseslovgivningerne
  • har erfaring fra arbejdet med at borgere, der skal tilbage i arbejde og kender muligheder i lovgivningen, f. eks ift. rekruttering, opkvalificering, uddannelse
  • evner at skabe samarbejde der motiverer, hvad enten det er med kollegaer, borgere eller andre samarbejdspartnere
  • inviterer til samarbejde med dagpengerådgiver, jobkonsulenter, arbejdsgivere og andre relevante, så borgerens vej mod job eller uddannelse bliver styrket
  • du skal finde det inspirerende at se systemet ude fra og ind, og tænke mennesket før systemet – da du ved, at borgerinddragelse giver de bedste løsninger
  • ser vigtigheden i at kommunikere i øjenhøjde, hvor du nedtoner kommunesprog og myndighed for at lytte til, forstå og finde løsninger sammen med borgeren
  • har øje for empowerment i sagsarbejdet – dvs. de borgere, der kan selv skal selv

Hvad kan vi tilbyde

  • En arbejdsplads, der vægter gode borgeroplevelser, høj medarbejdertrivsel og gode resultater. Vi arbejder kontinuerligt med at sikre disse tre ting
  • En arbejdsplads, der er præget af et stort engagement og godt kollegialt sammenhold, hvor både medarbejdere og ledelsen brænder for deres arbejde
  • En arbejdsplads, hvor humor vægtes højt og hvor vi har fokus på sammen at fejre vores succeser
  • Fokus på balancen mellem privatliv og arbejdsliv
  • Høj kørselstakt, når vi følger op på virksomhederne
  • Et job med frie rammer, hvor vi gerne går med kreative løsninger
  • At blive en del af et team, der ud over at være fagligt meget dygtige, også er et team der benytter sig af hinandens spidskompetencer, finder fælles løsninger og går langt for hinanden
  • Vi har fleksibel fredag, som betyder at man har hjemmearbejde hver fredag – telefonen er lukket for borgere og virksomheder, så man har god mulighed for at bruge fredagen på fordybelse
  • Mulighed for at vælge 4 dagsarbejdsuge – Vi kører det som forsøg til udgangen af 2025
  • Frugtordning, sundhedsordning gratis kaffe & the og mange flere ting der bare gør det lidt sjovere at arbejde hos os.

Du bliver en del af Sygedagpenge- og fleksjobfastholdelse. Vi er ca. 35 medarbejdere i afdelingen, fordelt på 4 teams. 1 team, som arbejder med fleksjobfastholdelse, 1 team, som arbejder med fleksjob ledige, og 2 teams som arbejder med sygedagpengefastholdelse. Alle 4 teams har en høj grad af selvstyring, hvor man med fokus på kerneopgaven løser opgaven i fællesskab. Vi arbejder efter, at det er ”vores borgere” og ikke ”mine sager”.

Har du lyst til at vide mere kan du kontakte:

Afdelingsleder, Randi Hadberg Jakobsen på mail [email protected]

Ansættelsessamtaler: Afholdes tirsdag den 29. oktober 2024

Ansøgningsfrist: søndag den 27. oktober 2024

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Afdeling:
Nicolaiplads 6, Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kolding Kommune

Nytorv 11, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2668480//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.