Få opslag som dette inden alle andre

Kriminalforsorgens Kompetenceudviklingsenhed søger erfaren HR-konsulent

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Motiveres du af at sætte retning og gå forrest i komplekse udviklingsopgaver? Er du en stærk kommunikator, en sprudlende formidler og har du solid erfaring med at implementere og drive lederudvikling?

Kriminalforsorgens kompetenceudviklingsenhed søger pr. 1. januar 2025 en stærk profil med erfaring med uddannelsesplanlægning, implementering af uddannelsesprogrammer og facilitering med fokus på udvikling af kriminalforsorgens ledere. Enheden er en del af Koncern Rekruttering og Kompetencer i kriminalforsorgens Koncern HR og Uddannelse og arbejder med en bred vifte af centrale efteruddannelsesinitiativer målrettet kriminalforsorgens mere end 4000 medarbejdere.

Vi tilbyder
Kriminalforsorgen har igangsat et ambitiøst ledelsesudviklingsprogram og vi tilbyder dig en central rolle i forhold til at få programmet ud over rampen. Sammen en et hold af dygtige konsulenter, der arbejder med lederudvikling, karriereveje og kompetenceudvikling, får du mulighed for at bidrage positivt til kvaliteten af kriminalforsorgens driftsnære ledelse gennem programmet og andre kompetenceudviklingsinitiativer.

Din primære opgave bliver således at implementere kriminalforsorgens nye centrale-lederudviklingsprogram og være med til effektivt at sikre, at programmet går i drift. Sekundært favner dine opgaver bredt inden for feltet kompetenceudvikling og efteruddannelse, hvor du som HR konsulent også koordinerer og processtyrer større og mindre opgaver i forhold til de øvrige efteruddannelses- og kursusaktiviteter.

Sammen med resten af enheden sikrer du udvikling og effektiv udrulning af efteruddannelse og kompetenceudviklingsinitiativer og driftstyrer efterfølgende de aktiviteter, der skal iværksættes for at støtte op. Du skal derfor trives med både at være udviklende og udførende.

Hvem er du?
Du er energifyldt, nysgerrig og opsøgende. Du har gennemslagskraft og er handlingsorienteret i forhold til de udfordringer, som en del af din opgaveløsning. Vi ser desuden gerne, at du har projektledererfaring, gerne fra anden offentlig organisation og evt. fra en HR afdeling. Du har analytisk sans, en skarp pen, og er generelt en god formidler. Og så har du politisk tæft, og er vant til at arbejde tværfagligt.

Du evner at skabe positive relationer og med din tilstedeværelse mindsker du afstanden mellem forskellige organisatoriske niveauer, faglige forskelligheder og synspunkter.

Vi lægger også vægt på, at du har interesse i at være tæt på lederne i dagligdagen og en modenhed, der gør dig i stand til at stille de rigtige spørgsmål for at skabe en passende forstyrrelse. Og endeligt har du solid erfaring med HR udviklingsopgaver, herunder ledelsesudvikling samt har storerfaring med facilitering af f.eks. workshops, netværk og udviklingsaktiviteter.

Du vil arbejde tæt sammen med en kollega omkring afvikling af ledelsesudviklingsprogrammet og vil skulle løse opgaverne i samarbejde med jeres nærmeste leder og den øvrige ledelse i Koncern Rekruttering og Kompetencer. I vil desuden skulle arbejde tæt sammen med kriminalforsorgens områdekontorer og institutioner.

Hvem er vi
Stillingen er organisatorisk placeret i Center for HR og Uddannelse, der er ét af seks centre i Direktoratet for Kriminalforsorgen, i Koncern Rekruttering og Kompetencer, Kompetenceudviklingsenheden.

Kompetenceudviklingsenheden består af 15 kompetente og engagerede HR-kolleger, og vi står klar til at byde dig velkommen. Vores enhed er præget af god energi og høj faglighed. Vi hjælper og støtter hinanden, griner sammen, sparrer og værner om et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø i en organisation, hvor ingen dage er ens.

Vi er optaget af at yde kompetent sparring til kriminalforsorgens ledere og medarbejdere samt sikre, at vores administration og vores HR-processer er effektive, forståelige og værdiskabende. Vi arbejder med fastholdelse og har fokus på at tiltrække samt fastholde medarbejdere gennem løbende og systematisk kompetenceudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til overenskomsten mellem staten og AC for akademikere i staten, enten som special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kvalifikationer. Der vil herudover være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er beliggende på Biskop Svanes Vej 69, 3460 Birkerød. Der må dog forventes en del rejseaktivitet til direktoratet i Strandgade 100, 1401 København K, og arbejdsstedet kan på sigt blive ændret til Strandgade 100, 1401 København K.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. januar 2025.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget senest

torsdag den 8. november 2024

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 46 og evt. 2. samtaler i uge 47. Du skal forvente at arbejde med en case på en evt. 2. samtale.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort. Det er en forudsætning for ansættelse, at du giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Michael Vest på tlf.7255 3935 eller på mail [email protected].

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Afdeling:
Strandgade 100, København K

Lokation: Direktoratet for Kriminalforsorgen, Birkerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Direktoratet for Kriminalforsorgen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2668685//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.