Få opslag som dette inden alle andre

Specialkonsulent til intern koordinerende funktion i forhandlerteamet – Koncern HR

Region Syddanmark


Kan du rådgive ledere og understøtte driften i en stor politisk ledet organisation?
Har du lyst til at tage en central koordinerende rolle i et team, der arbejder med overenskomstfortolkning, forhandlinger og formidling heraf? Er du stærk til at holde overblik, sikre fremdrift i opgaver og understøtte teamets samarbejde? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye specialkonsulent.

Vi tilbyder dig en stilling med ansvar for at koordinere opgaverne i forhandlerteamet, hvor du får en nøglerolle i at sikre, at vores aktiviteter og processer hænger sammen – uden at have ledelsesansvar. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring og samarbejde er i højsædet.

Dine opgaver
Du får en særlig rolle med at sikre overblik, koordinering og opfølgning på forhandlerteamets opgaver i samarbejde med teamets øvrige medarbejdere. Endvidere varetager du koordinering både internt i Koncern HR og i forhold til samarbejdspartnere som fx HR-stabene på Region Syddanmarks sygehuse samt Danske Regioner.

Din rolle vil være at:

  • Sikre at der bliver fulgt op på teamets opgaver, og at deadlines overholdes
  • Udarbejde dagsordenspunkter/sagsfremstillinger/notater
  • Koordinere dagsordener og bemærkninger til mødefora
  • Støtte ledere og samarbejdspartnere med sparring og vejledning om løn- og overenskomster
  • Varetage forhandlingsfunktioner, herunder overenskomstfortolkning og sagsbehandling

Du vil være den, der skaber overblik og holder processerne i gang. Din evne til at planlægge, koordinere og holde styr på deadlines vil være afgørende for din succes i stillingen.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:

  • Har stærke evner inden for koordinering og planlægning og er vant til at sikre, at opgaverne løses til tiden i en omskiftelig hverdag.
  • Er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og kan formidle komplekse emner klart og præcist
  • Gerne har erfaring med overenskomstfortolkning og faseforhandlinger – eller er nysgerrig på at lære området at kende
  • Trives i en politisk ledet organisation og kan håndtere forskellige ledelseslag professionelt og med gennemslagskraft
  • Kan arbejde selvstændigt og i stand til at prioritere opgaver effektivt.

Vi lægger vægt på, at du er typen, der får energi af at holde overblik over mange sideløbende opgaver og sikre, at teamets processer hænger sammen. Din evne til at tilpasse dig ændrede prioriteringer og trives med ansvar er vigtig for at lykkes i rollen.

Din uddannelse og erfaring
Vi er åbne over for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Du kan have en akademisk uddannelse, eksempelvis som jurist, eller en administrativ uddannelse med erfaring fra HR-området. Vi ser også gerne ansøgere med erfaring fra andre relevante roller, hvor koordinering og overenskomster har været centrale elementer. Det vigtigste er, at du har en stærk faglig interesse for området og evnen til at omsætte din viden i praksis.

Vi tilbyder dig
En rolle med stor selvstændighed og mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i et uformelt og fagligt stærkt miljø. Du vil få masser af sparring og støtte fra dine kollegaer og leder, og der er altid hjælp at hente, hvis der opstår udfordringer.

Et stærkt fagligt miljø og kompetent sparring
HR Personale er en del af Koncern HR. I afdelingen er vi i alt 33 medarbejdere og 1 kontorelev. Vi er opdelt i 4 teams, henholdsvis forhandlerteamet, jurateamet, analyseteamet og lønteamet. Du bliver en del af forhandlerteamet, der består af 6 personer ud over dig.

Vi har et stærkt fagligt miljø med masser af faglig og social ping-pong – der er gode muligheder for sparring med både dine kollegaer og din chef. Du har selv bolden hele vejen, men opstår der problemer, er der altid hjælp at hente. Der er højt til loftet og godt humør – også når vi har travlt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingschef Simon L. Kristensen på tlf. 2920 1830.

Sådan søger du
Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge ansøgningslinket her på siden. Ansøgningsfristen er 7. november 2024, og vi holder 1. samtale 15. november og 2. samtale holdes 20. november.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Vi søger stillingen besat senest 1. januar 2025.

Afdeling: HR Personale

Stillingsbetegnelse: Specialkonsulent, HR-koordinator, Akademiker, Jurist

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 07-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2668933//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.