Få opslag som dette inden alle andre

Senior Kvalitetsspecialist til udvikling af kvalitetsområdet

Amgros I/S



Senior Kvalitetsspecialist til udvikling af kvalitetsområdet

Brænder du for at opbygge og udvikle Amgros’ kvalitetsstyringssystemer? Vi søger en erfaren senior kvalitetsspecialist, som har lyst til at drive udviklingen af kvalitetsområdet på tværs af Amgros.

Amgros sikrer forsyningen af lægemidler til de offentlige sygehuse. Det sker via effektive indkøb og udbud samt via lægemiddelproduktion på Sygehusapotekerne. I kraft af vores rolle som engrosforhandler af lægemidler, som markedsføringstilladelsesindehaver og som kontrakttager af kvalitetsopgaver på vegne af sygehusapotekerne er vi underlagt forskellige lovgivningsmæssige kvalitetskrav og standarder (herunder GDP, GVP og GMP).

Som senior kvalitetsspecialist får du en spændende og udfordrende stilling, hvor du selvstændigt skal opbygge og sætte dit præg på Amgros’ kvalitetsområde. Du vil få en stor kontaktflade i Amgros og blive ansvarlig for at koordinere kvalitetsinitiativer på tværs af Amgros, samtidig med at du i samarbejde med ledelsen fastlægger den strategiske retning for kvalitetsarbejdet.

”Amgros prioriterer udviklingen af kvalitetsarbejdet, og med korte beslutningsveje vil du i denne stilling få stor indflydelse samt mulighed for både faglig og personlig udvikling", siger afdelingschef Christina Fenger.

Du bliver ansvarlig for at:

  • Udvikle kvalitetsstyringssystemet og kvalitetsområdet generelt; herunder sikre solide og velimplementerede kvalitetsprocesser på tværs af organisationen
  • Drive GxP på tværs af organisationen, analysere kvalitetsdata samt identificere og implementere forbedringsinitiativer, der sikrer passende kvalitetsniveau
  • Lede gruppen med ansvar for selvinspektioner og selv tage del i audits og inspektioner
  • Vurdere/godkende afvigelser, ændringssager, risikovurderinger og lign. på tværs af Amgros
  • Træne og vejlede organisationen i kvalitetskrav og løsning af kvalitetsproblemer
  • Rapportere til ledelsen; herunder drive QMR og sikre nødvendig eskalering af kvalitetsmæssige problematikker når relevant

Vi forestiller os, at du har:

  • Relevant naturvidenskabelig uddannelse
  • Solid erfaring med opbygning og styring af kvalitetssystemer (QMS)
  • Erfaring med specielt GDP og GMP (er et plus)
  • Stærke analytiske og problemløsningsevner
  • Evne til at sætte retning samt drive og implementere kvalitetsmæssige forbedringsinitiativer
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner der fordrer følgeskab og udvikling af organisationen på kvalitetsområdet

Amgros – din nye arbejdsplads
Organisatorisk vil du blive en del af afdelingen Registrering, Pharmacovigilance og Kvalitetssupport og få 15 højt specialiserede kolleger, der sammen sikrer Amgros’ rolle som markedsføringstilladelsesindehaver for SAD lægemidlerne og supporterer Sygehusapotekerne i håndtering af kvalitetsmæssige opgaver.

Amgros er en spændende og alsidig arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø og kompetente medarbejdere. Tonen er uformel, samarbejdsformen er præget af tillid og hjælpsomhed, og arbejdsglæde er en stor del af vores DNA. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, løn efter kvalifikationer og en god pensionsordning.

Kontakt og ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 3. november 2024. Vi holder løbende jobsamtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Christina Fenger på telefon 22848885.

Amgros opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund. Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Dampfærgevej 27-29, København Ø

Lokation: Region Hovedstaden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Amgros I/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Amgros I/S

Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Amgros sikrer forsyningen af lægemidler og høreapparater til de offentlige sygehuse og høreklinikker. Det gør vi via effektive indkøb og udbud.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2668949//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.