Få opslag som dette inden alle andre

Kontorchef til analysekontor i Aarhus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse

Aarhus Kommune



Ønsker du et spændende lederjob, der bidrager til at styrke effektstyringen på et af de vigtigste velfærdsområder i landets næststørste kommune? Brænder du for effektanalyse, målopfølgning og effektiv ressourceudnyttelse til gavn for borgere og samfund? Så er du måske den nye kontorchef, vi mangler i Sociale Forhold og Beskæftigelses Effektkontor!

Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) søger en kontorchef til Effektkontoret, som er en del af stabsenheden Mål, Økonomi og Boliger.

Om stillingen:
Stillingen som kontorchef indebærer eget ansvarsområde i et ambitiøst kontor med 14 medarbejdere og en praktikant. Der er høj faglighed og stor selvstændighed i opgaveløsningen blandt medarbejderne, og en væsentlig del af opgaven som kontorchef er derfor også den løbende sparring om strategiske, politiske og organisatoriske forhold, hvilket kræver en stor forståelse for arbejdet med analyse i en politisk ledet organisation. Samtidig skal du sikre god trivsel og udvikling hos dine medarbejdere.

De konkrete opgaver, som du skal stå i spidsen for, omfatter bl.a. arbejdet med målopfølgning, business cases, effektanalyser, brugertilfredshedsundersøgelser, opfølgning på magistratsafdelingens udviklings- og omstillingstiltag, klimatiltag mv. Flere af opgaverne hænger sammen med budgetprocessen og har til formål at understøtte driftsområderne og den samlede ledelse i MSB, herunder rådmanden og direktionen.

Opgaveløsningen sker i et tværgående samarbejde i Mål, Økonomi og Boliger, hvor du arbejder sammen med fire kontorchefkollegaer og 80 medarbejdere. Kontorchefen referer til økonomichefen, som indgår i MSBs direktion.

Din profil:
Vi forventer, at du har:

  • Strategisk tæft for at arbejde i en dynamisk politisk styret organisation
  • Et klart ønske om at understøtte, at organisationen skaber mest mulig værdi inden for de givne rammer
  • Øje for formidling med modtageren og forandring i centrum
  • Indsigt i social- og beskæftigelsesområdets virkefelter
  • En samfundsvidenskabelig uddannelse, som fx cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol. eller lignende
  • Stærke analytiske kompetencer og interesse for effektanalyser og business cases

Ledelsesmæssigt og personligt forventer vi, at du:

  • arbejder tværgående med blik for helheden og med fokus på samarbejdet på tværs af kontorer og organisatoriske enheder
  • har et højt drive, en proaktiv tilgang og er en nærværende personaleleder.
  • sætter tydelig retning og evner at prioritere i kontorets opgaveportefølje

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en spændende og meningsfuld arbejdsplads med dygtige og ambitiøse medarbejdere, ledelseskollegaer og samarbejdspartnere. Vi vægter desuden det kollegiale fællesskab højt og har en uformel omgangstone.

Mål, Økonomi og Boliger er én af fire tværgående stabe, som understøtter hele MSB, og kerneopgaverne er drifts- og udviklingsopgaver inden for bl.a. økonomi- og aktivitetsstyring, boligsocial anvisning og udsatte boligområder, arbejdet med og præsentation af data og analyser, samt effekt- og målstyring for MSB’s målgrupper mv.

Som kontorchef indgår du i stabens chefteam og deltager i udarbejdelsen af de overordnede strategier for Mål, Økonomi og Boliger. Du deltager i chefforum i MSB sammen med direktionen, stabs- og driftschefer og kontorcheferne i MSB. Helt generelt tilbyder vi et bredt netværk i en stor kommune med mange muligheder for at dyrke din faglighed, få ledelsessparring og kontinuerligt forfine din ledelse, f.eks. ved en ledelsesuddannelse.

Tjenestestedet vil være Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.

Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling med forventet opstart medio januar 2025. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til økonomichef Michael Justesen på [email protected] eller 4185 4086.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 5. november 2022 kl. 23.59.

Vi forventer, at første samtalerunde afholdes d. 11. november, og at anden samtalerunde finder sted d. 22. november. Inviteres du videre til anden samtalerunde, skal du påregne tid til besvarelse af en personlighedstest og en færdighedstest. Der vil desuden være en casebesvarelse i forbindelse med anden samtalerunde.

Ansættelsesudvalget består af ledelsesrepræsentanter fra Mål, Økonomi og Boliger og medarbejderrepræsentanter fra kontoret.

Ansøgning bedes vedlagt relevante bilag, herunder eksamensbevis.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

05-11-2024

Afdeling: MØB Effekt

Ansøgningsfrist: 05 November 2024

Placering: Værkmestergade 15B, 8000, Aarhus C, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669210//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.