Få opslag som dette inden alle andre

Studieadministrativ medarbejder til Nat-Tech Uddannelse (barselsvikariat)

Aarhus Universitet (AU)



Nat-Tech Uddannelse søger en engageret og struktureret studieadministrativ medarbejder til et barselsvikariat.

Studieadministrationen ved Natural Sciences og Technical Sciences, Nat-Tech Uddannelse, søger en barselsvikar til at indgå i STADS-teamet. STADS-teamet består af seks dedikerede medarbejdere, der løser en bred vifte af tekniske og administrative opgaver inden for bl.a. studieordninger og studenterforløb. Hos os kommer du ind i det studieadministrative maskinrum og får indblik i processer og systemer, som er afgørende for at bedrive uddannelse på Aarhus Universitet.

Stillingen er tilknyttet Undervisnings- og eksamensafdelingen (UE System), hvor vi er 17 medarbejdere. Nat-Tech Uddannelse er en del af Administrationscenter Nat-Tech og består af fire afdelinger med over 60 medarbejdere.

Om teamet
Du bliver en fast del af et engageret team, hvor fagligt fællesskab og sparring vægtes højt. Vi forventer, at du deltager aktivt i teamet ved at stille spørgsmål og bidrage med dine input og idéer. Hos os vil du opleve et rummeligt arbejdsmiljø, hvor vi deler både faglige succeser og udfordringer. Vi kan tilbyde frie rammer med stor tillid til, at alle løser deres opgaver efter bedste evne og arbejder selvstændigt. Samtidig arbejder vi tæt sammen og følger op på opgaver i fællesskab for at sikre en effektiv og koordineret opgaveløsning.

Du får en alsidig arbejdsdag med forskelligartede studieadministrative arbejdsopgaver, både drifts- og udviklingsopgaver.

Opgaverne indebærer bl.a.

  • Oprettelse og vedligeholdelse af tekniske studieordninger, der understøtter uddannelsernes faglige indhold
  • Opfølgning på studerendes undervisnings- og eksamenstilmeldinger og studieprogrammer generelt, især når der opstår udfordringer eller systemfejl
  • Udstedelse og kvalitetssikring af eksamensbeviser samt opfølgning på dimittender
  • Registreringsopgaver i de studieadministrative systemer EDDI og STADS
  • Bidrag til optimering af opgaver og interne arbejdsgange

Arbejdsopgaverne løses i tæt samarbejde med kollegaer i afdelingen og i mange tilfælde også på tværs af Nat-Tech Uddannelse.

Vi lægger vægt på, at du

  • bidrager til et godt arbejdsmiljø gennem aktiv deltagelse i fællesskabet
  • trives med forskelligartede drifts- og udviklingsopgaver samtidig
  • kan arbejde fokuseret med opgaverne og se sammenhængene mellem dem i et større perspektiv
  • arbejder systematisk, struktureret og har blik for detaljen
  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • har stor erfaring med Microsoft Office-pakken

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med brugen af de studieadministrative systemer STADS og EDDI samt udvikling af studieordninger.
Vi er en levende organisation, hvor nye opgaver løbende kommer til. Du skal derfor være klar til hurtigt at sætte dig ind i nye og forskelligartede opgaver og til at bruge din faglighed i mange forskellige sammenhænge.

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal laves online. Ansøgningsfrist er d. 3. november 2024.

Ansættelse pr. 1. december eller snarest derefter.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Anker Andersen på [email protected], tlf. 2342 7327 eller fuldmægtig Fatima Ahmuljic på [email protected], tlf. 9352 1115.

Om Nat-Tech Uddannelse
Nat-Tech Uddannelse varetager blandt andet planlægning og administration af undervisning og eksamen, studievejledning, studieinformation, rekrutteringsarrangementer, sagsbehandling, kvalitetssikring og studienævnsbetjening for uddannelser på fakulteterne Natural Sciences og Technical Sciences.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst, hvilket f.eks. kunne være fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere eller AC-overenskomsten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Nat-Tech Undervisn.og Eksam.-Syst./Nat-Tech Course and Exam Administration-System

Ansøgningsfrist: 03 November 2024

Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669281//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.