Head of Industry Sales
PeopleLink
Søg stillingen
INNOVATIVE EMBALLAGELØSNINGER TIL INTERNATIONALE FØDEVAREPRODUCENTER
Odense
Plus Pack er leverandør af innovative og kundetilpassede fødevareemballageløsninger. Virksomheden er en af Europas førende inden for fremstilling af aluminiums- og plastemballage og er en absolut frontløber inden for cirkulære emballageløsninger til fødevareindustrien.
Salgsledelse og kommercielt ansvar for industrisegmentet
Som Head of Industry Sales får du reference til Group Sales Director, og du bliver kommercielt ansvarlig for salget af emballageløsninger til europæiske fødevareproducenter. I rollen har du det ledelsesmæssige ansvar for 6 erfarne regionale sales managers, og du bliver en del af salgsledelsesteamet.
Kernen i salget i industrisegmentet er løsninger, der matcher kundens unikke behov – og altid med cirkularitet i fokus. Der er derfor tale om salgsprocesser og kundesamarbejder, der er langvarige og som kræver tætte partnerskaber såvel som et bredt internt samarbejde med kolleger på tværs i organisationen.
Udover at varetage det overordnede kommercielle ansvar for industrisegmentet, bliver dine hovedopgaver:
- Ledelse og udvikling af et internationalt salgsteam
- Direkte kundeansvar for et mindre antal egne strategiske kunder
- Udvikling og eksekvering af strategiske salgsplaner
- Opbygning af stærke kunderelationer
- Gennemføre forhandlinger og indgå samarbejds- og rammeaftaler
- Løbende at gennemføre markeds research samt at identificere trends og nye markedsmuligheder
- Salgsrapportering og opfølgning på salgsnøgletal og -mål
Arbejdsstedet er virksomhedens hovedkvarter i Odense. Der er rejseaktivitet forbundet med jobbet, forventeligt omkring 30-40 dage om året.
Visionær salgsleder med en stærk forretnings- og værdikædeforståelse
Vi forestiller os, at du har en relevant kommerciel uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.merc. eller HD-A. Derudover har du opbygget succesfuld erfaring med internationalt B2B salg og salgsledelse. Har du erfaring med emballage- og/eller fødevareindustrien er det en fordel, men du kan også have skabt dine resultater i en anden industri, hvor komplekse projekter eller kundetilpassede løsninger er omdrejningspunktet.
Igennem din erfaring har du bevist, at du kan tænke visionært, konkretisere ideerne til operationelle handlingsplaner og efterfølgende systematisk eksekvere disse i tæt samspil med dit salgsteam og dine øvrige kolleger. Det er afgørende for din succes i rollen, at du har - eller kan tilegne dig - en dyb indsigt i professionelle fødevareproducenters forretning og beslutningsmønstre, og at du er nysgerrig på, hvilke markedsbevægelser, der kommer til at definere fremtidens kundebehov.
Samtidig er du kendt for at have styr på dine tal, og du træffer vigtige beslutninger på baggrund af fakta og gennembearbejdede data. Du bygger dine indsatser og din organisering af salget op omkring værktøjer og processer, der sikrer overblik og transparens.
Som leder er du synlig, engagerende og tydelig. Du sætter retning, formidler ”the WHY” og du fremmer et bredt samarbejde både hos kunderne, i salgsteamet og på tværs i organisationen.
En spændende karrieremulighed i en ambitiøs og succesfuld koncern
Du bliver en del af en succeshistorie. Plus Pack har på baggrund af en passion for produktet og indsigt i branchen opnået en unik position på markedet for fødevareemballage. Virksomheden udvikler og producerer et af de bredeste produktprogrammer inden for plast- og aluminiumsemballage til fødevarer. Derudover er Plus Pack en frontløber, når det gælder cirkulær emballage og konsistent fokus på og dedikation til en bæredygtig fremtid.
Du får mulighed for at komme helt tæt på nogle af de mest betydelige og interessante fødevareproducenter i Europa. Du træder ind i en rolle med stort ansvar, men også spændende muligheder for at bidrage til at videreføre succesen og sætte dit fingeraftryk på den videre udvikling.
Lyder dette som dit næste karriereskridt? Så send os dit CV via ’søg stillingen’ allerede i dag. Kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink, eller læs mere på www.pluspack.com. Vi ser frem til at høre fra dig!
Søg stillingen
Vil du vide mere?
Kontakt
Nancy Lohmann
+45 53 38 41 91
[email protected]
Læs mere om Plus Pack For people. For planet. For profit. For good.
Hos Plus Pack vil vi vise vejen for fødevareemballageindustrien – vi vil drive transformationen fra lineær til cirkulær emballage. Siden 1914, har vores dedikation været drevet af vores grundmotto: ’Man skal gøre en forskel’. Fire generationer senere, er vores drivkraft er stærkere og mere relevant end nogensinde før. Vi ved, at fødevareemballage spiller en afgørende rolle i at skabe en mere bæredygtig fremtid. Ved konstant at designe og udvikle cirkulære emballager, så gør vi det muligt for vores kunder at beskytte fødevaren og få den til at skille sig ud, og samtidig bruge endnu mindre af vores planets’ ressourcer.
Download annoncen som pdf
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: