Forskningschef til Center for Klinisk Metabolisk Forskning ved Herlev og Gentofte Hospital
Region Hovedstaden
Under det endokrinologiske område ved Afdeling for Medicinske Sygdomme, Herlev og Gentofte Hospital søger vi en overlæge og chef for Center for Klinisk Metabolisk Forskning snarest.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i endokrinologi med ledelseserfaring og stærk forskningsmæssig profil indenfor det endokrinologiske-metaboliske område. Ud over undervisnings- og forskningsmæssige forpligtelser deltager forskningschefen i det kliniske arbejde, hvor der indtil videre er aftalt en ambulatoriedag pr uge ved Steno Diabetes Center Copenhagen.
Vi forventer, at du har gode tværfaglige samarbejdsevner med lyst til nytænkning og samarbejde indenfor forskning såvel som klinisk arbejde på tværs af vores specialer og afdelinger.
Afdeling for Medicinske Sygdomme er en stor afdeling med opgaver på såvel Herlev som Gentofte matriklerne. Udover endokrinologi på højtspecialiseret- og regionsfunktionsniveau varetager vi også specialerne infektionsmedicin, lungemedicin og geriatri, ligesom vi har det lægelige ansvar for modtagelsen af akutte medicinske patienter på begge matrikler.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til organisationsaftalen for overlæger indgået mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger. Yderligere oplysninger om stillingen fås hos cheflæge Kasper Karmark Iversen på telefon 28 71 27 53 eller mail [email protected] eller ledende overlæge Ebbe Winther Jensen på telefon 38 68 95 30 eller mail [email protected]
Ansøgning og CV uploades via denne side. Ansøgningsfrist 1. november 2024.
Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev
Lokation: Herlev og Gentofte Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: