Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgivere til fast stilling og vikariat i Familie- og Handicapafdelingen

Hjørring Kommune



2 Socialrådgivere/-formidlere til fast stilling og vikariat ved Familie- og Handicapafdelingen
2 Socialrådgivere eller socialformidlere søges til én fast stilling og ét vikariat ved Familie- og Handicapafdelingen i Hjørring KommuneVi søger 2 socialrådgivere/-formidlere til en fast stilling og et vikariat med tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest muligt herefter.

I Familie- og Handicapafdelingen er vi organiseret i et bydistrikt, et landdistrikt, en modtagelse med et indsatsteam, et handicapteam og et familieplejespeciale under nærmeste ledelse af 5 teamledere samt en afdelingsleder.

Vi arbejder med udgangspunkt i fagstrategien ”Fælles Børn – Fælles Indsats”, hvor retningen er sat for et lavere sagstal, tidlige forebyggende indsatser samt inddragelse af barnet, familien, netværket og ikke mindst de professionelle fagpersoner omkring barnet ud fra den løsningsfokuserede metode; Signs of Safety.

I Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi en fælles defineret kerneopgave; ”Sammen skaber vi trivsel, læring og udvikling for børn, unge og familier”, hvor vores målgruppe er børn, unge og familier i udsatte positioner samt børn og unge med funktionsnedsættelser samt deres familier.

Der er tale om ledige stillinger i vores Bydistrikt, hvor vi yder socialfaglig rådgivning, behandler underretninger, laver screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser. Derudover iværksætter vi forebyggende indsatser (§30) og iværksætter øvrige hjælpeforanstaltninger indenfor rammerne af Barnets Lov.

Vi anvender DUBU som IT- fagsystem og dermed også ICS som socialfaglig metode i vores screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser.

Derudover arbejder vi med en specifik faglig arbejdsmetode, der tager udgangspunkt i tilknytningsteori og mentalisering, som er det teoretiske fundament for vores tilgang i sagerne.

Vi værdsætter at være en organisation med højt til loftet og kort vej fra idé til handling. Vi lægger ligeledes vægt på at være et arbejdsfællesskab med tillid, dialog og arbejdsglæde, og yder gerne en ekstra indsats for hinanden og kerneopgaven.

Derfor har vi også høj grad af frihed under ansvar f.eks. i forhold til fleksibel arbejdstilrettelæggelse og hjemmearbejde, så arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen.

Der er et tæt samarbejde med hele almen-området, PPR, sundhedsplejen samt vores udfører-område, og vi lægger stor vægt på vores tværfaglige samarbejde og den relationelle koordinering mellem vores områder.

Om dig:

  • Du er uddannet socialrådgiver/-formidler
  • Du har interesse i myndighedsarbejdet og særligt i fagligheden på børne- og familieområdet
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt og deltager aktivt i udviklingsprocesser
  • Du kan lave en socialfaglig analyse og vurdering, og har en systematisk og målrettet tilgang i sagsarbejdet
  • Du er anerkendende og ressourceorienteret i din tilgang til borgerne, og vægter inddragelse af barn, ung og familie højt
  • Du kan træffe myndighedsbeslutninger og bevare overblikket i konfliktfyldte situationer
  • Du arbejder helhedsorienteret og inddrager altid relevante samarbejdspartnere i sagen
  • Du kan prioritere i pressede situationer og nå dine deadlines, selvom mange arbejdsopgaver er i gang på samme tid
  • Du har barnet i centrum, og tænker i bedste og mindst indgribende løsninger så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt
  • Du bidrager til, at vi har tillid, dialog og arbejdsglæde på arbejdspladsen, og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Du skal være indstillet på at indgå i en faglig udvikling af vores specifikke faglige arbejdsmetode. Arbejdsmetoden danner grundlag for afdelingens fælles sprog og faglige analyser og inddrages i supervisionen af teamet.

Om os:

  • Vi har et meningsfuldt arbejde med høj grad af ansvar og medindflydelse
  • Vi har en afvekslende og udfordrende arbejdsdag med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Vi har mange tværfaglige og tværgående samarbejdsrelationer, og arbejder relationelt koordinerende mhp. at sikre gode overgange og tværfaglige indsatser til glæde for barnet, den unge og familien
  • Vi har et godt kollegialt sammenhold
  • Vi har ledelse tæt på - bl.a. med sagsgennemgange, ledelsestilsyn og tilgængelighed ift. faglig sparring/retning i sagerne
  • Vi har en arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsmiljø prioriteres højt.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder for Bydistriktet Tina Christensen på telefon 41936264.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes der børneattest/straffeattest samt relevante referencer efter aftale med ansøger.

Det er en fordel, at du har kørekort.

Ansøgningsfrist den 15/11-24.

Der henvises i øvrigt til:
Hjørring kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik
Fælles børn - Fælles indsats
Forebyggelses- og indsatspolitikken
Fælles Ansvar
Ungegarantien
Sammen om Kerneopgaven

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Stillingsbetegnelse:
Socialrådgivere til fast stilling og vikariat i Familie- og Handicapafdelingen

Ansøgningsfrist:
15. november 2024

Ansættelsessted:
Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Jobtype:
Socialrådgivning/-formidling

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Ugentlig arbejdstid:
37 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjørring Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjørring Kommune

Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669767//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.