Få opslag som dette inden alle andre

Boligforeningen 3B søger en erfaren driftschef med fokus på kundeservice og forandringsledelse

KAB



Kan du navigere i en politisk ledet organisation, hvor både den øverste og de lokale politiske bestyrelser har mange holdninger? Kan du lede en effektiv drift med fokus på beboerservice, bæredygtighed og digitalisering? Og kan du forklare et langtidsbudget for vedligeholdelse af ejendomme til beboerne? Så er du den driftschef Boligforeningen 3B søger til vores driftsområde i København.

Boligforeningen 3B er en af Danmarks største boligorganisationer med mere end 12.000 boliger i hovedstadsområdet. Boligforeningen 3B sikrer gode betalbare boliger og vil gerne kendes for at gå forrest i udvikling af den almene sektor.

Vi søger en driftschef til vores team på i alt 8 driftschefer til at sikre en stabil og effektiv drift og fortsætte implementering af udviklingstiltag i driften.

De vigtigste opgaver er:

  • at være øverste leder for driften og medarbejderne i driftsområdet.
  • at samarbejde med bestyrelserne og rådgive om den daglige drift samt store og mindre byggeprojekter.
  • at implementere 3B’s strategi og aktiviteterne i driftsudviklingsprogram, der går på tværs af hele 3B.

Få at få succes i stillingen forventer vi, at du

  • har ledelseserfaring, kan sætte retning og skabe klare rammer for medarbejderne og sikre, at deres kompetencer kommer bedst muligt i spil på tværs af driftsområdet.
  • har organisationsforståelse og kan navigere i en kompleks organisation med mange samarbejdsflader.
  • kan indgå i et team med de andre driftschefer, hvor vi finder fælles løsninger.
  • har forståelse for kundeservice som fagdisciplin.
  • kan anvende data i din ledelse – fx målinger af beboertilfredshed.
  • kan sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde med afdelingsbestyrelser.
  • er god til at løfte opgaver som driftsbudgetter, vedligeholdelsesplaner, økonomi og ressourceplanlægning med fokus på omkostninger

Med dit kendskab til demokratiske processer, navigerer du ubesværet i en politisk ledet organisation og løser dine opgaver i løbende dialog med afdelingsbestyrelser, beboere, medarbejdere og administrationen. Du forstår vigtigheden af et godt og imødekommende samarbejde med afdelingsbestyrelserne og kan skelne mellem politik og drift.

Du sætter det gode arbejdsmiljø for medarbejderne højt og forstår værdien af at være en synlig leder, der lytter til dine medarbejderes ønsker og behov.

Erfaring med bygningsdrift og den almene sektor vil være en klar fordel.

Driftsområderne
Boligforeningen 3B er delt op i 9 driftsområder. Vi søger driftschef til område E, der består af 15 afdelinger der ligger på Østerbro, Nørrebro, Nordvest og Amager. Der er i alt 616 lejemål. I driftsområdet har Boligforeningen 3B’s tværgående tiltag hjemme: et tværgående flyverkorps (tre personer) og et elevprogram (seks elever). Herudover vil du få ledelsesansvar for ni medarbejdere. I området er en helhedsplan på vej.

Boligforeningen 3B og KAB
Boligforeningen 3B er en del af KAB-fællesskabet. Du vil referere til kundechefen i Kundecenter 3B, der er forankret i KAB. I det daglige vil du kunne sparre med dine driftschef-kollegaer i 3B og en chefkonsulent, der er tilknyttet dit driftsområde. Herudover kan du trække på dygtige kolleger i KAB, som er klar til at supportere dig med mange specialiserede kompetencer.

Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, og tilbyder samtidig spændende og afvekslende udfordringer i en organisation i udvikling og vækst. Du får gode muligheder for efteruddannelse. Du skal være villig til at deltage i aftenmøder, da det er dér, vores frivillige beboerdemokrater i afdelingsbestyrelserne har fri.

Vil du vide mere om stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte Kundechef Jonas M. Cohen på 3363 1099 / [email protected].

Du skal søge stillingen via nedenstående link. Ansøgningsfristen er søndag den 3. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 45 og 47. Du skal være indstillet på, at der benyttes adfærdsprofil i forbindelse med rekrutteringen.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

KAB er Danmarks største almene boligadministrator med mere end 70.000 lejemål i Hovedstadsområdet. Vi arbejder for bæredygtige løsninger og for at sætte nye dagsordener, der skaber værdi for både samfundet, boligorganisationerne og beboerne.

Afdeling: Boligforeningen 3B

Ansøgningsfrist: 03 November 2024

Placering: Driftsområde E / Vestergårdsvej 26B, 2400, København NV

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KAB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KAB

Enghavevej 81, 2450 København SV

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2670270//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.