Få opslag som dette inden alle andre

Uddannet pædagog til børnehaven i Børnehuset Fengersvej i Valby (barselsvikariat) | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Uddannet pædagog til børnehaven i Børnehuset Fengersvej i Valby (barselsvikariat)
Er du uddannet pædagog og har lyst til indflydelse og høj faglighed?
Og kan du lide at være medskaber af sjove og udviklende læringsrum for børnehavebørn?

Så læs videre her!

Hvem er vi?
Børnehuset Fengersvej er en velfungerende 0-6-års, integreret daginstitution. Vi er 39 børn i vuggestuen, 44 børn i hjemmebørnehaven og 50 børn i udflytterbørnehaven. Vi har fordel af at være nogle små enheder i dagligdagen, hvor hjemmehuset og udflytteren er hver for sig. Samtidig er vi en stor og ret stabil personalegruppe på ca. 30 ansatte, hvilket giver os mulighed for god faglig udvikling og sparring. Vores arbejdsfællesskab er meget velfungerende, og vi har høj trivsel og arbejdsglæde.

Vi har gode mødestrukturer, en stærk pædagogisk organisering bl.a. med stuemøder, ugeplaner, mulighed for forberedelsestid og et fast ugentligt kollegialt refleksionsforum. Hos os bliver du en del af et selvstændigt arbejdende team med høj pædagogandel. Vi er blandet ift. køn, alder, uddannelse, erfaring m.m., men vi har alle masser af godt humør, og vi stræber i fællesskab altid efter at blive klogere på os selv, på andre og på vores pædagogiske praksis.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et barselsvikariat i vores hjemmebørnehave. Du kan forvente, at vi tager os godt af dig og din opstart. Vi er en arbejdsplads, hvor vi støtter hinanden, er nysgerrige og åbne overfor hinanden og den fælles faglige praksis. Vi arbejder temabaseret på tværs af hele huset i to måneder ad gangen med tid til planlægning og evaluering før og efter.

Du bliver tilknyttet en fast gruppe børn og kolleger hos Englebasserne. Du vil arbejde tæt sammen med en pædagog og medhjælper på stuen, og yderligere to pædagoger og en medhjælper på nabostuen – alle sammen erfarne og dygtige kolleger.

Vores ønsker til dig
Vi har brug for dig, der er uddannet pædagog – uanset om du er nyuddannet eller erfaren. Det vigtigste er, at du har lysten til at kaste dig ud i leg, aktiviteter og opgaver omkring vores børn, og indgå i samarbejdet og fællesskabet med dine kolleger.

Du skal selvfølgelig trives godt i hverdagen med børnene, og have god relationskompetencer. Derudover er det en fordel, at du trives i alt det øvrige pædagogiske arbejde vedrørende børnene og dagligdagen, som fx handleplaner, TOPI, Aula og lignende.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er ledigt fra den 1. januar 2025 og er på 35-37 timer om ugen. Vores åbningstid er kl. 07-17.00 alle dage. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, så håber vi, at du vil ringe til pædagogisk leder Sidsel Helmer Nielsen på 20 47 42 32. Vi kan også aftale et besøg, så du kan se vores dejlige sted og hilse på nogle af dine kommende kolleger. Se også gerne mere på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest søndag den 10. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 10.11.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2670294//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.