Få opslag som dette inden alle andre

Visuel kommunikatør til Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Visuel kommunikatør til Københavns Kommune
Brænder du for København og københavnerne?
Vil du være del af en professionel kommunikationsafdeling, der har fokus på forvaltningens drift og borgernes behov?
Er du grafisk designer?
Vil du være med til at fortælle om klimatilpasning, genbrug, renhold, trafik, byudvikling og affaldssortering gennem engagerende, tydelig og adfærdsændrende kommunikation?

Så læs meget gerne med. I Teknik- og Miljøforvaltningen søger vi en ny kollega til vores team Digital og Visuel Kommunikation.

I teamet arbejder vi med alt fra web og landets største kommunale website, til sociale medier, indholdsproduktion, borgerengagement og ikke mindst visuel kommunikation i form af layout, visuel identitet og grafiske koncepter og løsninger, både trykt og digitalt.

Om jobbet
Som grafiker og visuel kommunikatør i team Digital og Visuel Kommunikation er du med til at layoute publikationer, byrumsplakater og skilte – og udvikle visuelle koncepter i forbindelse med særlige kommunikationsindsatser eller events. Du er med til at levere grafik, video og animation til digitale platforme og SoMe. Sammen med dine kolleger arbejder du indenfor rammerne af Københavns Kommunes designguide.

Du vil som grafisk designer komme omkring de fleste opgavetyper – både de korte og tilbagevendende driftsopgaver og de mere konceptuelle udviklingsopgaver.

Om dig
Du sætter din faglighed højt og er god til at dele og samarbejde omkring opgaverne. Du er stærk indenfor konceptudvikling og har blik for sammenhænge på tværs af produkter og kanaler, så vi sikrer en tydelig og professionel visuel kommunikation. Du trives med en stor variation af opgaver og kan navigere i en politisk organisation.

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse indenfor grafisk design og erfaring fra en intern grafisk afdeling i en større politisk organisation eller større virksomhed
  • er stærk i koncept- og idéudvikling, sætter din faglighed højt, er kreativ, undersøgende og nysgerrig
  • kan løse både korte og tilbagevendende opgaver og mere konceptuelle udviklingsopgaver, som kræver gode rådgivningsevner, analytisk sans og selvfølgelig et kreativt drive
  • trives med både mindre og større tilbagevendende driftsopgaver
  • har illustrative kompetencer
  • er positiv og lyttende, engageret og en god kollega for resten af teamet og enheden

Dine nye kolleger
Du bliver en del af team Digital og Visuel Kommunikation, som foruden dig selv består af en teamleder, en SoMe-konsulent, en grafisk designer, en grafikerelev, en journalist og tre webkonsulenter. Teamet er en del af Stab Kommunikation, hvor vi er i alt ca. 30 medarbejdere, som arbejder med alt fra kommunikationsrådgivning og produktion til strategi, adfærdskampagner, forandringskommunikation, generativ AI og inddragelse og servicedesign. Vi har et stærkt sammenhold, hjælper hinanden, har en tillidsfuld hverdag med masser af faglig sparring, engagement og et brændende hjerte for byen og forvaltningen. Vi er en del af Teknik- og Miljøforvaltningens centrale stab, der administrativt understøtter forvaltningens fire faglige afdelinger.

Vi holder til på Islands Brygge i København.

Løn- og arbejdsforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende aftale. Der er om en fast stilling. Arbejdstiden er 37 timer om ugen og ansættelsesstart er den 1. januar 2025.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Camilla Mølgaard på 23 46 91 61 eller grafisk designer Andreas Juul Blinkenberg på 21 43 92 41. Du kan også læse mere om Københavns Kommune her og om Teknik- og Miljøforvaltningen her.

Søg via linket senest søndag den 3. november 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 46 og 47. Til samtalen vil vi gerne se dit portfolio eller eksempler på tidligere arbejder. Dette bedes du medbringe fysisk eller digitalt.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Søg jobbet
Område: It og kommunikation

Ansøgningsfrist: 03.11.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2670307//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.