Få opslag som dette inden alle andre

Seniorudvikler som vil sætte sit præg på den grønne omstilling og fremtidens gasløsninger

Energinet



”Der er alle muligheder for at udvikle og forme et team og forretningsområde med stor prioritet for forretningen, og som i den grad smitter af på den grønne omstilling,” fortæller Agile People Leader Anne Sofie Knæsted Sørensen.

I Energinet får du nu chancen for at opbygge et team, som understøtter vores gasområde – et område i udvikling og som i høj grad er med til at bidrage til den grønne omstilling.

Sæt dit aftryk på et lille team med stort potentiale
På vores kontor i Ballerup bliver du en del af GAS Solutions, der er en del af vores IT-organisation, og som ud over dit nye team også har et team i Fredericia. Du indgår i teamet Markedsunderstøttelse, der i dag består af en product owner og en team architect. Du bliver hermed den første udvikler i teamet, hvilket giver dig store muligheder for at påvirke fremtiden og skabe en kultur, som du kan lide at være en del af.

Spil en nøglerolle for vores gasforretning
Som vores nye kollega kan du se frem til en betydningsfuld rolle, hvor du er med til at etablere et team og arbejder med en it-løsning, der støtter vores gasforretning og forskellige forretningsprocesser relateret til bl.a. afregning af vores gaskunder. På den måde sætter du baren for, hvordan vi i fremtiden servicerer vores kunder. Mere specifikt får du ansvar for at:

  • understøtte vores gasforretning og samarbejde med vores leverandører, som vi har købt løsningen af
  • indgå i dialog med brugerne og forretningsinteressenter om fx opgaver, behovsafklaring og incidents
  • fungere som bindeled mellem forretningen, underleverandøren og vores interne it-teams
  • etablere og udvikle teamet ift. færdigheder og eventuelle nye kolleger
  • drifte og udvikle eksisterende og nye løsninger samt være med til at automatisere processer.

I vores team er der plads til både hjemmearbejde og samarbejde på kontoret. Fra tid til anden besøger du hovedkontoret i Fredericia, f. eks. for at deltage i interne kurser samt sociale arrangementer.

Seniorprofil der vil have indflydelse på fremtidens gasløsninger

  • Der er flere indgange til jobbet, men det er en forudsætning, at du har minimum 5-10 års erfaring fra en seniorrolle, hvor du bl.a. har arbejdet med C#, integrationer til andre systemer, databearbejdning og agil softwareudvikling.
  • Du kan nedbryde komplekse opgaver til mindre udviklingsopgaver, som kan udføres af andre.
  • Du er god til at indgå i dialog med øvrige udviklere om best practice inden for kodning, arkitektur og opgavestrukturering.
  • Du har forståelse for leverandørstyring, og du er god til at skabe relationer, da der er mange snitflader både internt og eksternt.

Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV senest den 10. november 2024. Vi holder 1. samtaler online i uge 46, og 2. samtaler i Ballerup d. 26. november.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn, eller ring til Agile People Leader Anne Sofie Knæsted Sørensen på 52 15 97 37 eller skriv på [email protected].

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Lokation: Ballerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2670456//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.