Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikariat som personalekonsulent søges til Personale & Jura - Namminersorlutik Oqartussat

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Barselsvikariat som personalekonsulent søges til Personale & Jura

Har du lyst til at være en del af et team på en spændende arbejdsplads, hvor vores formål er at frigøre ressourcer til at udvikle Grønland ved at levere en høj personaleadministrativ kvalitet til Grønlands Selvstyre? Vi søger en tidsbegrænset ansættelse, som skal vare frem til sommeren 2025.

Grønlands Selvstyres Centraladministration er en spændende og mangfoldig arbejdsplads, som består af en række departementer og underliggende styrelser med hvert sit fagområde.

Personale & Jura er placeret i Økonomi- og Personalestyrelsen under Departementet for Finanser.

Vi arbejder med behandling af bl.a. tiltrædelser og fratrædelser for hele Grønlands Selvstyre, de underliggende enheder samt sundhedsvæsenet. Derudover rådgiver og vejleder vi lederne om overenskomster og aftaler samt udarbejder skrivelser til Grønlands Selvstyres ansatte.

Kontoret for Personale & Jura består af 10 personalekonsulenter og 4 personalejurister, som alle refererer til kontorchefen i Personale & Jura.

Dine primære arbejdsopgaver
Personalekonsulentstillingen vil være en del af det team af personalekonsulenter, der servicerer Grønlands Selvstyres centraladministration samt de underliggende enheder.

Uanset ens primære arbejdsområde, vil de primære arbejdsopgaver være:

  • Personalesagsbehandling i forhold til ansættelse, herunder særligt udarbejdelse af ansættelseskontrakter og diverse skrivelser
  • Fortolkning af overenskomster
  • Indtastning af løn, tillæg og fratrædelser
  • Sagsbehandling af tjenestemandspension
  • Rådgivning og fortolkning inden for tjenestemandslovgivninger og øvrige regler inden for det ansættelsesretlige område

Herudover vil du kunne komme til at arbejde med udarbejdelse af vejledninger, blanketter og offentliggørelse af materiale samt indgå i arbejdsopgaver på tværs af Grønlands Selvstyre. Der vil også være mulighed for at have fokus på effektivisering af arbejdsgange og processer mv., såfremt det skulle være af interesse.

Vi søger en kollega som har:

  • En uddannelse som bachelor, professionsbachelor eller er kontoruddannet
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både grønlandsk og dansk
  • Erfaring fra lignende stillinger
  • Serviceminded, imødekommende og overordnet set positiv
  • Struktureret, selvstændigt arbejdende og formår at overholde deadlines, selv i pressede perioder
  • God til at samarbejde, sparre og dele viden med dine kollegaer
  • Det er en fordel, hvis du har god talforståelse og forståelse af juridiske/økonomiske risici
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til grønlandske samfundsforhold, kultur og det grønlandske sprog
  • Diplomatisk, serviceminded og venlig af natur

Vi kan som arbejdsplads tilbyde dig et arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og korte kommunikationsveje, et fagligt sparringsfællesskab og tæt dialog med den lokale topledelse samt personlige og faglige udviklingsmuligheder.

For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som special-, eller chefkonsulent/seniorrådgiver.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Barbara S. Østergaard på mailadressen: [email protected] eller på tlf. nr. +299 34 64 41.

Ansøgningsfrist den 22. oktober 2024. Tiltrædelse den 1. december 2024 eller efter nærmere aftale.

Om Økonomi- og Personalestyrelsen
Økonomi- og Personalestyrelsen, i det daglige kaldet ASA, er en fælles serviceenhed for Grønlands Selvstyre. ASA er bl.a. ansvarlig for Selvstyrets regnskab, strategisk indkøb, overenskomst-, løn- og personaleforhold , tolkefunktion samt bygningsdrift og vedligeholdelse.

ASAs 3 værdier er:
Ansvar - Vi tager ansvar for vores handlinger, vores opgaver og kunder
Samarbejde - Vi samarbejder positivt med vores kollegaer og kunder
Omsorg - Vi er hjælpsomme og passer på hinanden

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
22. oktober 2024

Kontaktperson:
Barbara Svenningsen Østergaard
+299 34 64 41

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Human Resource

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Personaleafdelingen
Aqqusinersuaq 5

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2670673//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.