Få opslag som dette inden alle andre

To socialrådgivere til Ungecentret

Brønderslev Kommune



UngeCenter Brønderslev søger fra den 01.01.2025 to ungerådgivere, med et positivt gåpåmod og gerne med erfaring fra ungefamilieområdet. Det er et sjældent tilbud, da vi er en yderst stabil medarbejdergruppe, som lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.

Så hvis nedenstående fanger din interesse, så send os en ansøgning!

Der er tale om to faste stillinger på fuld tid, som blandt andet er en opnormering til arbejdet med Barnets Lov.
Hvem er vi?
UngeCenter Brønderslev er en tværfaglig enhed, der er målrettet alle 15 - 29-årige i kommunen. UngeCentret skal bl.a. sikre, at de unge får en sammenhængende helhedsorienteret indsats, som er målrettet uddannelse og job, i det omfang og tempo, som er den rette for den unge. Dette er vores fælles kerneopgave.

Der er godt 50 medarbejdere i UngeCentret, fordelt tværfagligt på bl.a. UU, Jobcenter, Misbrug, Virksomhedskonsulenter, Handicap og Psykiatri, UngeFamilie.

UngeFamilieafdelingen er et engageret team på i alt 15 personer, som er opdelt i en Modtagelse, et Socialteam og et Specialteam. Vi har egen afdelingsleder og fagkonsulent.

Vi søger en ungerådgiver til både Socialteamet og Specialteamet, så du må gerne skrive, hvis der er et team, som du er særligt interesseret i.

Målgruppen for Ungefamilieafdelingen er unge mennesker mellem 15 og 18 (23) år. Med udgangspunkt i deres ønsker og behov, forsøger vi sammen at finde en plan, der kan føre til trivsel og en god overgang til et selvstændigt voksenliv.

Vi har fokus på inddragelse, individuelle løsninger og mindst mulig indgriben, hvor vores formål altid er at støtte den enkelte unge til at blive rustet til voksenlivet og til at kunne gennemføre en uddannelse.
Vores primære fokus er ligeledes på den unges egen motivation, og de løsninger vi i fællesskab kan finde indenfor Barnets Lov og de økonomiske rammer.

Vi vil lægge vægt på din faglighed, dit humør og dit menneskesyn, da vi gør os umage med at give de unge og deres familier den bedst mulige service i en tryg og inkluderende ramme. Din sagsstamme vil blive på ca. 30-35 sager, afhængig af andre opgaver, og du skal herudover deltage i fællesmøder, som fx sagsbehandlingsmøder, teammøder og supervision.

Dine opgaver vil i begge stillinger være:

  • Rådgivning af unge og deres familier
  • Afholdelse af samtaler og netværksmøder
  • Økonomisk overblik over dine sager
  • Administrativt arbejde i DUBU
  • Bidrage til faglig sparring af kolleger
  • Deltagelse i Tværfaglig Ungekonference
  • Samarbejde med kommunale og eksterne leverandører
  • I Specialteamet vil der desuden være arbejde med merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste.

Vi forventer, at du har:

  • En socialrådgiveruddannelse
  • Høj faglighed
  • Gode samarbejdsevner
  • Analytisk sans
  • Økonomisk flair
  • Evnen til at skabe overblik og struktur
  • Evnen til at kunne handle relevant i akutte situationer
  • Et konsekvent fokus på den unges ønsker
  • Kørekort B (egen bil er en fordel)

Og at du er:

  • Oprigtig interesseret i familiernes og de unges velbefindende
  • Med godt humør og et positivt livssyn
  • Et tryghedsgivende væsen
  • Udviklingsparat
  • En god og loyal kollega
  • En medspiller for både den unge, familier, samarbejdspartnere, kolleger og ledelsen

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:

  • Fagligt fællesskab vægtes højt
  • En arbejdsplads med højt til loftet
  • Der er stor indflydelse på egen hverdag
  • Der er mulighed for at skræddersy løsninger til den enkelte unge
  • Der er et super godt og positivt arbejdsmiljø, med blandt andet ret og pligt til supervision
  • Der er en åbenhed overfor det, som du kan tilføre os

Yderligere information om stillingerne kan fås hos:
Afdelingsleder Anne-Mette Kann på tlf. 20268991.

Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettiget organisation.

Der bliver indhentet børne- og straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 14.11.2024

Du kan forvente at samtaler holdes den 25. 11.2024

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Afdeling: UU & BørneFamilie

Ansøgningsfrist: 14 November 2024

Placering: Kornumgårdsvej 16, 9700, Brønderslev, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brønderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2671086//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.