Vil du hjælpe virksomheder med at realisere deres drømme? Bliv revisor hos BDO i Middelfart
mploy a/s
Forestil dig dette: Du har haft din daglige gang på Langelandsvej 6 i et par uger efterhånden, som en del af BDO Middelfarts team bestående af 22 dygtige kolleger. Over en kop kaffe spørger dine venner interesseret ind til din nye arbejdsplads. Du fortæller, at du blev mødt med venlige smil, da du trådte ind ad hoveddøren på din første dag.
Du blev taget igennem BDO´s inspirerende historie, og kunne mærke, hvordan formålet om at ”være mennesker, der hjælper andre mennesker med at realisere deres drømme” er en vigtig værdi hos BDO. Du nævner ligeledes den gode omgangstone på kontoret og den eksterne frokostordning med både kolde og varme retter. Din onboarding var grundig, og du er blevet introduceret til forskellige typer opgaver.
Lyder det som en start, du kan se dig ind i, og har du viljen og ambitionerne, så har vi værktøjerne og lysten til at udvikle dig og gøre dig bedre.
Om kontoret
Hos BDO i Middelfart løser vi opgaver for en bred kundekreds af primært små og mellemstore virksomheder, og du vil derfor have god mulighed for at påvirke egen kundeportefølje alt efter kvalifikationer og motivation. Udover en del lokale virksomheder beskæftiger BDO Middelfart sig også med en stor kundeportefølje fra Grønland, der udgør 20 procent af vores samlede opgaver. Du vil derfor også have mulighed for at beskæftige dig med Grønlandske kunder, hvis det er et ønske.
Vi hjælper hinanden med at levere den bedste løsning og rådgivning for vores kunder – en rådgivning der gør en forskel. Derfor søger vi en kollega, der kan sætte sig ind i vores kunders situation og menneskene bag.
Vi er et dynamisk og kvalitetsbevidst team med en uformel omgangstone. For os indebærer det, at vi arbejder tæt sammen, deler viden og erfaringer, og har en kultur, hvor vi både kan have faglige diskussioner og grine sammen over en kop kaffe. I den forbindelse forestiller vi os, at vores nye kollega ligeledes møder kolleger og kunder i øjenhøjde, hvilket betyder, at vi taler i et sprog, der forstås, og vi sætter os ind i andres situation og behov.
Vi prioriterer kvalitet i alt, hvad vi gør, og stræber efter at levere den bedste service til vores kunder. For os indebærer kvalitet, at vi altid leverer præcise og gennemarbejdede løsninger, og at vi følger op på vores arbejde for at sikre, at kunderne er tilfredse. Nysgerrighed er ligeledes en af de værdier, der driver os til at blive bedre revisorer hver dag. Vi værdsætter derfor en kollega, der deler denne lyst til at dygtiggøre sig, og for at sikre understøttelse af dette har vi vores eget uddannelsescenter ”BDO Academy”, som er en stor styrke for din udvikling.
Primære arbejdsopgaver
- Opgaver inden for regnskab, revision, rådgivning og skattemæssige forhold
- Revisionsopgaver og –erklæringer, herunder være en del af teamet på løsning af større opgaver
- En individuelt tilpasset kundeportefølje med ansvar og kundekontakt fra dag ét
Faglige kvalifikationer
- Vi forestiller os, at du har over 3 års erfaring med revision/regnskab/skat
- For at du kan sætte dig godt ind i kundens udfordringer, ser vi gerne, at du enten har eller er i gang med HD-R, cand.merc.aud. eller anden relevant uddannelse
- Du er naturligvis interesseret i at lære, og her har vi masser af mulighed for udvikling og kurser
- Du tænker digitalt og bruger teknologi til at hjælpe kunderne med at realisere deres drømme og fremtidsplaner
Kort om BDO – resten skal opleves
BDO har 34 kontorsteder fordelt over hele Danmark, og ét i Grønland, samt mere end 1.700 medarbejdere, der til sammen udgør et stort fagligt netværk af specialkompetencer. BDO´s internationale netværk tæller mere end 166 lande og 115.000 ansatte på verdensplan.
Tøv ikke – send os din ansøgning allerede i dag
Nu har vi fortalt dig lidt om, hvorfor du skal vælge os, og nu vil vi meget gerne høre mere om dig. Fortæl os, hvem du er, hvad du står for og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores kontor.
Vi indkalder til samtaler løbende, og håber på, at den rigtige, nye kollega kan tiltræde hurtigst muligt.
I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Katharina Lyster Ottosen på [email protected] eller på +4529266366. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvorfor du har lyst til at blive en del af BDO.
Afdeling: Middelfart Revisorer - 1224
Placering: Langelandsvej, 6, 5500, Middelfart, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: