Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder – Banker dit hjerte for den grønne omstilling, ligesom vores?

Vestforbrænding



Konverteringen fra og olie- og naturgasfyr til grøn fjernvarme er i fuld gang. Vi er derfor på udkig efter dig, der ønsker at være projektleder og som vil være med til at sikre fremtidens varmeforsyning til Vestforbrændings mange nye fjernvarmekunder.
Vi har brug for dig, som kan planlægge og lede de kommende fjernvarmeprojekter. Du skal nok lære alt om fjernvarme her hos os, du skal ”bare” have erfaring med projektledelse. Har du erfaring fra bygge og anlægsbranchen, så er det et ekstra plus.
Vi har brug for en ny projektleder og vi er klar til at tage imod dig!
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi bistår 19 kommuner, 1 mio. borgere og 60.000 virksomheder med den grønne omstilling. Affaldsforbrændingen leverer fjernvarme og elektricitet, og i tæt samarbejde med kommunerne står vi for omfattende udvidelser af fjernvarmenettet, så vores kunder kan tilbydes miljørigtige løsninger med betydelige klimagevinster.

Opgaverne
Konkret skal du lede både store og mindre infrastrukturprojekter, hvor der etableres fjernvarmerør i jorden, kunderne får installeret en fjernvarmeunit og deres gamle naturgas- eller oliefyr bortskaffes. Du sørger i denne forbindelse for fremdriften i dine projekter, forholder dig kritisk til tidsplanerne og holder hånd om projektøkonomien. Du bidrager til, at alle involverede samarbejdspartnere har et ensartet billede af retning og målsætning. Opgaverne er mange og alsidige. Du vil blandt andet få ansvar for at:

  • Udarbejde kommissorier, investeringsanmodninger (IA), projektforslag, risikoanalyser, tidsplaner og den tekniske del af udbudsmaterialet, hvor du i samme forbindelse forhandler kontrakter på plads i samarbejde med vores Contract Managers, udbudsafdeling og tekniske rådgivere
  • Lede, koordinere og deltage i arbejdsgrupper med deltagelse fra Vestforbrændings egen organisation samt eksterne rådgivere og entreprenører
  • Sikre at detailplanlægning og detailbudgettering er grundigt gennemarbejdet
  • Sikre at dokumentation er systematisk arkiveret og er til rådighed for alle i vores dokumenthåndteringssystem
  • Løbende følge op på kvalitet, tid og økonomi på projekterne – blandt andet overfor styregrupper og ved månedsopfølgning samt kvartalsopfølgning
  • Drive samarbejdet i projektteamet blandt kolleger, rådgivere og konsulenter

Dig
Vi foretrækker, at du har projektledererfaring, hvor du med dit fremsyn, dine gode kommunikationsevner og din sans for orden og struktur har håndteret både økonomi, kvalitet og tidsplaner med sikker hånd. Vi ser også gerne, at du både har teknisk og økonomisk forståelse. Måske har du endda en projektlederuddannelse med i bagagen?

Du er selvstartende og kan finde ud af at motivere dig selv og lede dine projekter. Er et projekt ved at gå i stå, evner du at indkalde de rette personer til et møde for at fastholde fremdriften. Du formår at udnytte de mange færdigheder, vi har internt i Vestforbrænding og ser værdien i et tværorganisatorisk samarbejde.

I dit daglige arbejde får du en bred kontaktflade både i og udenfor organisationen. Da vi er underlagt krav om journalisering, er vigtigheden af ordentlig kommunikation stor. Vi kommunikerer med borgere, entreprenører og kommuner på daglig basis. Det betyder selvfølgelig, at vi er høflige og respektfulde i vores kommunikationsform og at vi forstår at tilpasse svarets detaljeniveau afhængig af modtager.

Os
Du vil indgå i en sektion, hvor der på nuværende tidspunkt er en sektionsleder, tre projektledere, en assisterende projektleder, to byggeleder og en studentermedhjælper. Forventningen er, at sektionen vil vokse i takt med opgaverne de kommende år og være omkring ti medarbejdere i starten af 2025.

Du bliver en del af en stor Projektafdeling, så der er aldrig langt til faglig sparring og support. Vores succesmål er tydelige og vi leverer direkte ind til at realisere Vestforbrændings strategi om blandt andet CO2-neutral energiforsyning i vores ejerkommuner.

I vores arbejde benytter vi en projektmodel, der tager udgangspunkt i PRINCE2®.

I Vestforbrænding er der et tæt samarbejde, mange muligheder, godt humør og masser af dialog om alle de spændende projekter som vores afdeling varetager. Vi lægger stor vægt på at løse vores opgaver i teams, hvor vi støtter hinanden fagligt og trækker på hinandens færdigheder. Vi tilstræber en normal arbejdsuge og vægter work/life balance højt.

Vi tilbyder

Du tilbydes en lønpakke i forhold til din erfaring og kravene i stillingen. Udover stor indflydelse på egne projekter og et godt samarbejde i både afdelingen som på tværs af Vestforbrænding, får du i stillingen:

  • fleksibel arbejdstid
  • mulighed for hjemmearbejde
  • en attraktiv pensionsordning
  • en fantastisk kantineordning
  • en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter

Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV via linket nedenfor, så vi har den senest den 10. november 2024.

Vi indkalder løbende til samtaler og forventer at besætte stillingen, når rette kandidat er fundet, så vent ikke for længe med at søge. Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din potentielt kommende sektionsleder i ”Eksisterende net og stik”, Mathias Skov, på telefon 29 31 90 06 eller mail: [email protected]

Vi ser frem til at høre fra dig!

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt.

Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vi gør en forskel for miljø, borgere og virksomheder. Det er vores fineste opgave at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos Vestforbrænding er du med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er afgørende for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestforbrænding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestforbrænding

Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup

Vi er en effektiv affalds- og energivirksomhed, der hjælper kommunerne med at løse affaldsudfordringerne på en stor del af Sjælland. Vi arbejder med at øge genanvendelsen, sikre gode affaldsløsninger, brænde affald, producere CO2-neutral energi ud af affaldet og sælge energien.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2671977//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.