Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at sætte strategisk HR på dagsordenen?

Forsvaret



Trives du med komplekse opgaver inden for HR-data med det formål at levere professionelle og målrettede HR-modeller, ledelsesinformation og analyser med henblik på at bidrage til HR-strategiske beslutninger?

Så er du måske vores kommende kollega i Udviklings- og Planlægningssektionen.

Om os
Udviklings- og Planlægningssektionen indgår som én af flere sektioner i Center for koordination og strategi. Vi er opdelt i to teams og består af 15 medarbejdere fordelt på 3 militære og 12 civile.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af de to teams, støtter hinanden og har masser af daglig sparring.

Du bliver en del af HR-Data teamet, som ud over dig består af 7 tætte kollegaer og referere til sektionschef Rune Staal.

Vi lægger stor vægt på en uformel tone, et godt samarbejde på tværs af sektionen, hvor der er plads til den enkeltes udvikling. Du vil få nogle dygtige og erfarne kollegaer at sparre med i din dagligdag, ligesom vi lægger vægt på at skabe gode betingelser for din faglige og personlige udvikling.

Om stillingen
Det vigtigste er, at du nyder at arbejde med tal og data og Excel vil blive dit primære arbejdsredskab. I denne stilling er det nødvendigt at have en vis nysgerrighed på data og på, hvordan man får mest muligt ud af den data, som er til rådighed. Det forventes, at du kan arbejde uafhængigt og udvikle innovative løsninger, der giver dig mulighed for at have et klart overblik over dataene i Forsvaret. Kort sagt er det vigtigt, at du kan undre dig og er god til at spotte sammenhænge eller uoverensstemmelser i data om medarbejdere og deres løn- og ansættelsesvilkår.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Bidrage til at gøre data i SAP mere tilgængelige for hele forsvaret.
    • Levere dataudtræk til en bred vifte af interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder Forsvarsministeriets departement, Forsvarskommandoen og danske medier.
    • Bidrage til fortsat udvikling af et systematiseret HR-datagrundlag.
    • Bidrage til udarbejdelse af beslutningsoplæg, briefinger og mødemateriale til FPS’ direktion.Din faste arbejdsplads vil være i Ballerup, med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Stillingen giver dig desuden mulighed for at opbygge et godt kendskab til Personalestyrelsens opgaver og netværk på tværs af styrelsen og andre myndigheder.

Der vil være mulighed for at udvikle eller forfine dine færdigheder inden for Business Intelligence (BI) og SAP samt personlige kompetencer inden for analyse, samarbejde, sagsbehandling og skriftlig kommunikation.

Stillingen giver dig mulighed for at bidrage til nye tiltag på tværs af ministerområdet. Som eksempel kan det nævnes, at HR-Data teamet står foran at skulle implementere mere myndighedsnær og lokal rådgivning på baggrund af HR-data og udvikle dashboards, som gør det mere simpelt for den enkelte chef at udsøge HR-data, som er relevant for vedkommendes enhed.

Du får en bred berøringsflade på tværs af ministerområdet og opnår et spændende indblik i HR-faglige og politisk-strategiske aspekter, hvor den operative opgaveløsning er i centrum.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse (AC), hvorved du vil blive ansat som fuldmægtig. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring på arbejdsmarkedet.

Vi foretrækker at du har følgende kvalifikationer:
• Stor interesse og evt. erfaring med tal og data.
• Er udviklingsorienteret og trives med at udvikle og skabe kreative løsninger med data.
• Er serviceminded og tænker altid over, hvordan et produkt vil blive anvendt af slutbrugeren.
• Er rutineret bruger af Excel.

Følgende anses som en fordel, men ikke et krav:
• Tidligere erfaring med udarbejdelse af ledelsesinformation.
• Kendskab til ministerområdet.
• Tidligere erfaring med SAP (DeMars).

Ansættelsesvilkår
Vi gør opmærksom på at stillingen også er slået op som militær.

Du ansættes og aflønnes efter gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelse igennem hele din ansættelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Rune Staal på telefon 3266 5021.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Betina Koch-Søfeldt, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9128.

Ansættelsen er med start den 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 4. november 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Der kan blive afholdt samtaler, mens stillingen er i opslag.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ministerområdets øvrige myndigheder løser nogle helt særlige opgaver for rigets sikkerhed – nogle gange med livet som indsats. Vi bidrager til den operative kerneopgave ved at rekruttere og fastholde kompetente mænd og kvinder til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger. Og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Det stiller særlige krav til os som HR-organisation.
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Det kræver, at vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med specialer inden for militærfaglighed, psykologi, rekruttering, marketing, arbejdsmiljø, jura, mangfoldighed og meget mere. Og vi står klar, når det gælder - også uden for almindelig åbningstid. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for – Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: Ballerup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2672402//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.