Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Geriatrisk afsnit, SUH Nykøbing F

Region Sjælland



Faglig dygtig og omsorgsfuld Sygeplejerske søges til Geriatrisk sengeafsnit.
Vi er tæt på at have fuld besætning, men du kan stadig nå ombord!
Vi har kun få ledige pladser tilbage i vores dygtige og fagligt stærke besætning, så skynd dig inden skibet sejler!
Som nyt besætningsmedlem får du et intensivt introduktionsprogram hvor du den første tid følges med vores onboardingsygeplejerske, så du kan føle dig tryg i dine opgaver.

Stillingen er på 32 - 37 timer og er fortrinsvis i 2 vagtlag, som du selv har indflydelse på og med arbejde hver 2. eller 3. weekend. Der er også mulighed for 2-2-4 modellen.

Vi har god erfaring med introduktion og oplæring af nyuddannede sygeplejersker, så tøv ikke med at søge hvis du er er færdig til februar.

Hvem er vi?
Vi er et faglig stærkt tværprofessionelt team, der arbejder med den helhedsorienterede og grundlæggende sygepleje til den komplekse medicinske patient.

Den geriatriske klynge er en del af Medicinsk afdeling. Foruden sengeafsnittet har vi også Endokrinologisk og Geriatrisk ambulatorium.

På Geriatrisk sengeafsnit har vi plads til i alt 22 patienter.

På Geriatrisk sengeafsnit modtager vi patienter med apoplexi i fase 2 fra Roskilde, nyresyge patienter som hovedsagelig er dialysekrævende, samt endokrinologiske patienter som fortrinsvis har diabetes.

Som sygeplejerske på Geriatrisk sengeafsnit vil du indgå i den daglige behandling og pleje af vores patienter samt gå stuegang.

På geriatrisk sengeafsnit vil du blive en del af både erfarne og nyuddannede, men som tilsammen udgør et stærkt tværfagligt team, bestående af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, 1 social og sundhedshjælper, læger, terapeuter, diætister, serviceassistenter, lægesekretærer og 3 oversygeplejersker.

Vi har øget fokus på at medinddrage både patienten og de pårørende under hele indlæggelsesforløbet, og vi ønsker at skabe trygge udskrivelser for den enkelte patient og samarbejder derfor tæt med primærsektoren.

Vi har dagligt tværfaglige tavlemøder med læger og terapeuter for at optimere både indlæggelses og udskrivningsforløb for vores patienter.

Vores patienter:
Geriatriske patienter har typisk komplekse medicinske problemstillinger i form af mange samtidige sygdomme, stort medicinforbrug og funktionstab.

Mange patienter er kognitivt svækkede i forbindelse med deres akutte sygdomsforløb, hvilket gør deres situation under indlæggelse særlig sårbar.

Vi tilbyder

  • Omfattende og grundig onboardingforløb.
  • Specialiseret viden om den medicinske patient
  • En spændende arbejdsplads i stadig udvikling, hvor kollegialt samarbejde og samvær vægtes meget højt
  • En god og uformel omgangstone i et tværfagligt miljø
  • Et selvstændigt job med mange arbejdsopgaver og udviklings muligheder
  • Skills hvert år

Vi forventer

  • Du er en teamplayer med en positiv indstilling og humor
  • Lægger en høj faglig standard i dit daglige arbejde
  • Har et godt overblik og kan prioritere dine opgaver
  • Tager ansvar og bevarer overblikket i en travl hverdag med afbrydelser og højt arbejdstempo
  • Er fleksibel og omstillingsparat.
  • At du bidrager positivt til arbejdsmiljøet.
  • Har lyst til at lære nyt og på sigt gennemgå geriatrisk efteruddannelse

Du er velkommen til at komme på besøg og være med en dag, for at opleve vores spændende og dejlige afsnit.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47

Besøg også vores Instagram

https://instagram.com/geriatriskafsnit_nykoebingf?igshid=OGQ5ZDc2ODk2ZA==

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Suzette Kvisgaard Kuszon

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
56518563

Navn
Malene Damgaard Zych

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
56515460

ARBEJDSSTED
Nykøbing F. Sygehus

QUICKNR.
037916

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
21. oktober 2024

ANSØGNINGSFRIST
14. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2672531//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.