Få opslag som dette inden alle andre

Kom med på holdet af Microsoft Power BI udviklere hos itm8

itm8



Hos itm8 vækster vi og har gang i mange spændende projekter. Vi har derfor brug for flere kollegaer til vores afdeling i Viby (eller Herning), som har lyst til at være med til at videreudvikle vores eksisterende BI løsning.
Jobbet
Rollen som Power BI udvikler omfatter alle aspekter fra analyse, specificering, implementering og test, til den endelige Power BI rapport overleveres til drift.

Vores dataplatform er bygget i Azure med Azure Data Factory, Databricks og ADLS gen2, og vi arbejder på platformen igennem et egenudviklet metadata drevet framework. Løsningen er understøttet af versionsstyring/CICD pipelines. Data bliver udstillet til kollegaer/kunder igennem Power BI.

Du vil indgå i vores lille team af Power BI udviklere, der har ansvaret for dataplatformen og de centrale rapporter, der anvendes bredt i organisationen. Der vil derudover være en tæt dialog med kollegaer, der sidder decentralt i de forskellige divisioner.

Det er vigtigt, at du, ud over at arbejde med Power BI og dataplatformen, også har lyst til at lære forretningen at kende, da vi har fokus på at skabe løsninger, der gør en forskel for vores kollegaer ude i divisionerne. Vi har mange systemer, og det at forstå forretningen, er en stor del af jobbet.

Ud over at have en struktureret tilgang til dit arbejde er det vigtigt, at du også har lyst til at favne dine kolleger, sætte retning og følge op fra et teknisk perspektiv, så fokus ikke kun er på egne opgaver.

Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for økonomi eller IT og kommer med mindst 2 års erfaring fra lignende stilling.

Opgaverne kommer både til at bestå af opbygning af Power BI rapporter, men også af vedligehold og udvikling af den bagvedliggende dataplatform. Vi forestiller os derfor, at du har erfaring med så mange af nedenstående punkter som muligt:

  • Udvikling af Datawarehouse/Lakehouse i Azure, fx Databricks, Synapse Analytics, Fabric eller lignende
  • SQL og PySpark (eller Python generelt)
  • Delta Lake og SQL databaser
  • Udvikling af Power BI rapporter, og at skrive measures i DAX
  • Dimensionel datamodellering, erfaring med RLS er et plus
  • CICD pipelines og versionsstyring generelt er et plus
  • At hente data fra API’er igennem custom scripts er et plus

Det er ikke et krav, at du er ekspert i alle ovenstående discipliner, og du vil have erfarne kollegaer at sparre med, så du kan udvikle dig løbende.

ITM8 stræber efter at have branchens mest kompetente medarbejdere, hvorfor vi tilbyder gode muligheder for uddannelse, mentorordninger, deltagelse på konferencer, vidensdeling, Academy forløb og meget andet.

Din personlige profil
Vi søger dig, der har en udadvendt personlighed, et godt drive og en god forretningsforståelse. Du har passion for business intelligence, og deler gerne din viden med kolleger.

Derudover ser vi det som et kæmpe plus, hvis du er villig til at investere i din egen karriere ved løbende at dygtiggøre dig og holde dig opdateret på teknologier og trends.

For at få succes i rollen og i teamet, er det vigtigt, at du:

  • Brænder for Business Intelligence og den gode løsning
  • Vægter kvaliteten højt i alle dele af dit arbejde
  • Tager ansvar og bliver motiveret af at skabe resultater
  • Kan lide at blive udfordret og er fagligt nysgerrig
  • Er god til at kommunikere og udveksle ideer og muligheder
  • Besidder et godt humør og kan skabe gode og positive relationer

Vi prioriterer en fleksibel dagligdag, hvor det er muligt at skabe en god balance imellem arbejde og fritid. Har du store ambitioner, er der ligeledes gode muligheder for at tilegne dig et større ansvar og vokse i itm8.

Alt det praktiske
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Director Thomas Køchs på enten mobil 2932 4288 ellermail [email protected].
Er du klar til en udviklende karrierestilling hos itm8, og ønsker du at bidrage med din ekspertise og passion for BI, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og dit cv snarest. Vi læser ansøgninger løbende med ambitionen om at finde den rette kandidat i løbet af november 2024.

Ansættelsestidspunkt efter aftale, men hurtigst muligt.

Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.

Dit arbejdssted kan enten være itm8’s lokation i Viby ved Aarhus eller Herning.

Vi ser frem til at byde vores nye Microsoft Power BI udvikler velkommen til itm8-familien!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos itm8



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


itm8

Dalgas Plads 7B, 1. 2., 7400 Herning

itm8 er et global IT-hus, udsprunget af et iværksætterdrevent mindset. Hos itm8 udvider vi grænserne for IT-løsninger med fokus på fire forretningskritiske områder: Cloud Services, Digital Transformation, Application Services og Cyber Security.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673001//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.