Klinikleder
Horsens Kommune
Klinikleder
Leder til Voksentandplejen i Horsens kommune søges.
Er du en rutineret tandlæge med interesse for ledelse, som gerne vil være med til at gøre en forskel for voksne med særlige behov?
Tandplejen Horsens søger snarest muligt en leder af Voksentandplejen. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 35 timer om ugen og indeholder personaleledelse, administrativ og faglig ledelse samt ca. 3 kliniske dage. Voksentandplejen har ca. 1000 patienter, som pga. svære fysiske og psykiske handicaps ikke kan benytte et privat tandplejetilbud.
Narkosebehandling af børn- og unge patienter og voksentandplejepatienter varetages i afdelingen.
Vi søger en tandlæge, der
- Har erfaring med omsorgs-, special- og socialtandplejepatienter
- Har ledelseserfaring og lederuddannelse men det er ikke et krav
- Har rutine indenfor alle tandlægefaglige behandlinger og interesse for at udvikle de forskellige tandplejetilbud
- Er rummelig og empatisk med stærke samarbejdsevner og god til at kommunikere både med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
- Kan prioritere blandt forskellige arbejdsopgaver i en travl hverdag
Vi kan tilbyde
- Udfordring og ansvar i et spændende og varieret job
- Et dedikeret team bestående af ni medarbejdere med stor erfaring indenfor voksentandpleje- heraf en tandlæge med mange års klinisk erfaring.
- En afdeling med store lyse klinikrum, Al dente journalsystem, Trios scanner, OTP og CBCT. Voksentandplejen ligger i samme bygning som tandreguleringsafdelingen og en børn og unge tandplejeafdeling.
- Gode muligheder for faglig sparring og løbende både faglig og ledelsesmæssig efteruddannelse.
- Du vil indgå i en dynamisk ledergruppe bestående af ledende specialtandlæge, fire klinikledere og overtandlægen.
- En organisation hvor arbejdsglæde og løbende udvikling prioriteres
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. februar 2025.
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation og Tandplejens forhåndsaftale.
Der vil blive indhentet børneattest forud for endelig ansættelse
Yderligere oplysninger
Gives gerne ved henvendelse til overtandlæge Hanne Jacobsen tlf.: 76 29 28 87 eller via mail [email protected] og klinikassistent Gitte Nielsen via [email protected]
Ansøgning
Ansøgning, eksamensbevis og andre relevante bilag modtages kun elektronisk via linket
Ansøgningsfrist
Fredag den 22. november 2024
Ansættelsessamtale
Den første samtalerunde er afholdes tirsdag den 26. november efter kl. 15.
Test, og testinterview vil foregå ved HR-konsulent. Der vil blive indhentet referencer.
Anden samtalerunde afholdes tirsdag den 10. december efter kl. 15:00
Om Tandplejen Horsens
Vi er 59 fuldtidsansatte medarbejdere og har fem klinikker.
Tandplejen leverer tandplejetilbud til ca. 22.000 børn og unge og ca.1000 voksentandplejepatienter, hvoraf halvdelen er omsorgstandplejepatienter.
Vores målsætning er at skabe mest mulig tandsundhed for de økonomiske midler, som vi har til rådighed. Vi har et højt fagligt niveau og arbejder med uddelegering og sparring i det daglige. Vi har et godt tværfagligt samarbejde bl.a. med plejecentre og center for psykiatri og socialt udsatte.
Læs mere om os på https://horsens.dk/Familie/BoernOgUnge/Tandplejen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk
Afdeling:
Den Kommunale Tandpleje
Arbejdssted:
Voksentandplejen
Borgmesterbakken 26
8700 Horsens
Kontaktperson:
Hanne Jacobsen
Telefon:
76292887
Ansøgningsfrist:
22. november 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: