Få opslag som dette inden alle andre

STUDIEADMINISTRATIV MEDARBEJDER TIL INSTITUT FOR BÆREDYGTIGHED OG PLANLÆGNING I AALBORG

Aalborg Universitet (AAU)



STUDIEADMINISTRATIV MEDARBEJDER TIL INSTITUT FOR BÆREDYGTIGHED OG PLANLÆGNING I AALBORG

Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet har en spændende stilling som studieadministrativ medarbejder til besættelse d. 1. februar 2025 eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling med tidsbegrænsning på 2 år (med mulighed for forlængelse) og med tjenestested i Rendsburggade 14 i Aalborg.

Jobbeskrivelse
Til vores studieteam på Institut for Bæredygtighed og Planlægning søger vi en studieadministrativ medarbejder til en spændende rolle med både daglig drift af uddannelser samt andre studieadministrative opgaver. Du vil blive en del af et velfungerende team med i alt syv kolleger– fire i Aalborg og tre i København. Teamet betjener ca. 1.100 danske og internationale studerende på bachelor- og kandidatniveau og løser derudover forskellige andre opgaver relateret til studieområdet. Vi lægger vægt på faglighed, ansvarlighed, tæt samarbejde og har en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone. Du vil i dette job få en stor kontaktflade og samarbejde med både studerende, undervisere og andre administrative kolleger. Stillingen er baseret i Aalborg, men du vil også have samarbejde med kolleger og undervisere i København samt på andre institutter.

Arbejdsopgaver:

  • Semesterplanlægning og-drift i samarbejde med undervisere
  • Skemalægning og lokalebookning
  • Eksamens- og reeksamensplanlægning, inkl. kontakt til censorer
  • Daglig sagsbehandling og administration i diverse studieadministrative systemer(bl.a. Moodle, Kosmo, WorkZone og STADS)
  • Daglig kontakt til og servicering af studerende, undervisere mv.
  • Koordinering af uddannelsesaktiviteter med øvrige institutter
  • Administration af undervisningsaftaler med øvrige institutter
  • Diverse ad hoc-opgaver relateret til studieområdet

Derudover forventes det, at du deltager i diverse ad hoc- og udviklingsopgaver, holder dig opdateret med lovgivning og retningslinjer samt deltager i kurser og holder dig ajour med diverse administrative systemer.

Ønsker til kvalifikationer:
Vi søger en studieadministrativ medarbejder med relevant uddannelse og gode kompetencer inden for kommunikation, koordinering og administration.

Vi drømmer om at få en ny kollega, som er serviceminded, struktureret og en teamplayer med godt humør. Herudover er det vigtigt, at du har sans for detaljer, kan prioritere opgaver og holde overblikket i en udfordrende hverdag med mange deadlines.

Hvis du har erfaring med studieadministration og har kendskab til et eller flere af AAUs studieadministrative systemer, vil det være en fordel, men det er ikke et krav. Vi arbejder hele tiden på at optimere vores arbejdsgange og arbejde smart, hvorfor vi forventer, at du har flair for at arbejde og navigere i samt udvikle på et digitalt landskab.

Det er vigtigt, at du behersker engelsk i skrift og tale, da vi har mange udenlandske studerende og kolleger på instituttet.

Vi tilbyder:
Institut for Bæredygtighed og Planlægning har ca. 250 medarbejdere i hhv. Aalborg og København, som alle bidrager til et dynamisk og udviklingsorienteret uddannelses- og forskningsmiljø. Du bliver en del af instituttets sekretariat, som består af en bred gruppe af teknisk-administrativt personale, der alle arbejder med administrative supportopgaver til understøttelse af instituttets kerneydelser: uddannelse, forskning og ledelsessupport.

Vi tilstræber et dynamisk arbejdsmiljø med en uformel tone og et højt engagement. Til tider, har vi en hektisk og omskiftelig hverdag, men vi sætter altid trivsel og godt samarbejde meget højt. Vi vil sørge for, at du får en god introduktion og oplæring, og du vil have gode muligheder for at præge dit job og bidrage med netop din personlighed og dine erfaringer.

Instituttets forskning danner grundlag for uddannelsen af fremtidens arbejdsstyrke, og som en del af Aalborg Universitet hviler instituttet på en samfundsengagerende og problemorienteret tilgang, der er med til at sikre, at vi skaber uddannelser rettet mod arbejdsmarkedet og et samfund med stigende fokus på teknologi, digitalisering, bæredygtighed og partnerskaber til en bæredygtig omstilling.

Du kan læse mere om instituttet her:www.plan.aau.dk.

Arbejdsstedet er placeret på Rendsburggade 14, 9000 Aalborg. Samtaler forventes afholdt i uge 49 og 50.

For yderligere information, kontakt venligst faglig koordinator Line Vittrup Muchitsch på telefon 9940 7204 eller via e-mail på[email protected].

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
2024-11-20

Ref. nummer
1219272

Afdeling
Institut for Planlægning 1.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Universitet (AAU)

Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Arbejdspladsen har lige nu 110 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 105 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673032//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.