Få opslag som dette inden alle andre

Skolekonsulent søges til behandlingsinstitutionen MultifunC

Region Midtjylland



MultifunC er et intensivt forsknings- og manualbaseret behandlingsforløb, der baserer sig på adfærdspsykologiske og kognitive metoder. Behandlingen har et mål om at inkludere den unge i nærmiljøet. MultifunC-institutionen er etableret i Viby ved Aarhus og er en del af Region Midtjyllands Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge. I specialområdet indgår endvidere behandlingsinstitutionerne Koglen og Grenen - i Glesborg og Dalstrup.

I DOK arbejder vi med nogle af de allermest udsatte børn og unge i Danmark. Uanset om de har en dom eller er kriminalitetstruede, i misbrug, selvskadende eller psykisk afvigende ved vi, at de har brug for omsorg, trygge rammer, motiverende dagligdag og individuelt tilrettelagt behandling.

Der er tale om en stilling 37 timer ugentligt pr. 1. januar 2025, eller efter aftale.

Vores vision er: "Vi skaber tryghed, stabilitet og trivsel, der fremmer udvikling – og sætter positivt aftryk i de unges liv".

Vores institution har fire faglige teams: Psykologteamet, Pædagogteamet, Familieteamet samt et Skoleteam.

Vi har ikke intern skole på MultifunC, men igennem relevant faglig kortlægning og andre faglige aktiviteter, mens de unge afventer et skole- eller uddannelsestilbud, vil du være aktiv i at finde det rette skole- eller uddannelsestilbud (i samarbejde med relevante aktører) - og herefter støtte og hjælpe den unge i det.

Du vil i det hele taget komme til at spille en stor rolle i huset og i arbejdet med de enkelte unge. Både i forbindelse dialogerne om hvad den unge vil med sit liv, nu og fremover, i afviklingen af aktiviteter i løbet af den unges da, og i de tilfælde hvor der opstår konflikter.

Du skal med andre ord være parat til at tage voksenansvaret på dig, både i overført betydning og i den juridiske betydning.

Vi tilbyder

  • uddannelse i nye koncepter og manual- og evidensbaserede behandlingsmetoder
  • undervisning og vejledning i den multisystemiske tilgang i MultifunC konceptet
  • en spændende arbejdsplads med stor politisk bevågenhed

Dine primære opgaver

  • etablering af eksterne skole-/uddannelsestilbud eller praktiktilbud i samarbejde med relevante myndigheder og aktører
  • understøttelse af de unges deltagelse i eksterne uddannelses - og beskæftigelsesaktiviteter.
  • tværfagligt samarbejde med de øvrige teams om den enkelte ung
  • udarbejdelse af ugentlige behandlingsmål for den enkelte ung
  • udfærdige statusskrivelser undervejs i behandlingsforløbet
  • kortlægning af de enkelte unges faglige niveau
  • løbende skriftlig dokumentation af behandlingen
  • kørsel med de unge fra tid til anden
  • deltage i møder med interne, såvel som eksterne, samarbejdspartnere

Dine kvalifikationer

  • du har en socialfaglig uddannelsesbaggrund, eller noget tilsvarende
  • du er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere metoder med et behandlingsmæssigt sigte
  • kendskab til skolesystemet i Aarhus Kommune vil være en fordel
  • du kan arbejde selvstændigt og selv planlægge/strukturere dele af din arbejdsdag
  • du har lyst til at forestå faglig kortlægning og aktiviteter med de unge, indtil eksternt skoletilbud eller praktik kan etableres
  • du har en god fornemmelse for kommunikation, både skriftligt og mundtligt, med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • erfaring i arbejdet med udsatte unge vil være en fordel

Du vil blive aflønnet efter dine kvalifikationer og gældende overenskomst.

Arbejdstid:
Mandag-torsdag: 08.00-15.30. Fredag: 08.00-15.00

Flere oplysninger om stillingen
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Jan From Kristensen telefonnummer: 24759237 eller via mailadressen: [email protected] (ikke tilgængelig i efterårsferien), eller skolekonsulent Uffe Buhl Lejsgaard på 23282612, Indenfor almindelig kontortid

Du kan desuden finde informationer om DOK på https://www.dok.rm.dk og generelt om MultifunC-konceptet på https://llk.dk/de0glu

Alle relevante ansøgere opfordres til at søge jobbet uanset køn, alder, religion, seksualitet eller etnisk oprindelse.

Der indhentes straffeattest, og det forudsættes, at du kan godkendes til arbejdet på baggrund af din straffeattest.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du vil blive guidet igennem rekrutteringsprocessen ved at trykke på knappen "Søg stilling". Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet, hvorfor en ansøgning sendt på en anden måde, ikke kan forventes at blive behandlet.

Ansøgningsfrist søndag d. 3. november 2025. Samtaler forventes afholdt mandag den 18. november 2025.

Vi ser frem til at læse din ansøgning med foto, bilagt relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: DOK MultifunC Skoleteamet

Ansøgningsfrist: 03 November 2024

Placering: Damagervej 26 A, 8260, Viby J, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673218//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.