Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at bekæmpe kriminalitet og styrke grænsekontrollen i Danmark?

Rigspolitiet



Nu har du nu chancen for et spændende studenterjob!
Vil du være med til at understøtte politiets arbejde med flypassageroplysninger og dermed yde et vigtigt bidrag til grænsekontrol og kriminalitetsbekæmpelse, så er jobbet som student i Københavns Politis Passenger Information Unit (PIU) noget for dig. Vi er en specialiseret enhed i Københavns Politi, som har til opgave at indsamle og behandle passageroplysninger med det formål at styrke grænsekontrollen, bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet i samarbejde med hele dansk politi, Toldstyrelsen, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Som studentermedhjælper i PIU vil din vigtigste opgave være at modtage og bearbejde passagerdata ved brug af politiets interne systemer og registre. Vi modtager data døgnet rundt, i takt med at der afgår og ankommer fly til de danske lufthavne, og derfor er der behov for, at du kan arbejde på skiftende arbejdstider året rundt, såvel aftener og weekend. Som student vil din arbejdstid hovedsagligt ligge uden for normal arbejdstid.

Hvad søger vi?

Vi søger medarbejdere, som har sans for detaljerne, arbejder struktureret og er gode til at arbejde koncentreret med datahåndtering. Det er vigtigt, at du kan lide at være del af et team, hvor dine individuelle opgaver har stor værdi for resten af teamet.

Du har god forståelse for it, er fortrolig med Microsoft Office, og er klar til at udvikle dig og blive oplært i nye systemer. Du kan forvente nogen international kontakt, og det er derfor vigtigt, at du har gode engelsk kundskaber både skriftligt og til konversation samt en god forståelse for de skandinaviske sprog.

I enheden lægger vi vægt på gensidig loyalitet, samarbejde og professionalisme, vi har en bred kontaktflade og samarbejder med kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi kan tilbyde en spændende offentlig arbejdsplads, som løser en samfundsvigtig opgave med engagerede medarbejdere, hvor tonen er uformel og rar.

Løn- og ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer med weekendarbejde, lørdag og søndag hver anden uge. Arbejdstiderne aftaler vi sammen– også når det gælder behov for eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Du bliver ansat på overenskomstlignende overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftaler for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/SKAT samt OAO-S fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Københavns politi med adresse på Petersdalvej 1A, 2770 Kastrup. I starten af 2025 flytter PIU til Teglholmen i Københavns SV, hvor de bliver en del af resten af efterforskningsenheden i Københavns Politi.

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mads Odgaard, [email protected], tlf.42654263 eller afdelingsleder Jakob Hansen, [email protected], tlf. 41740332. (Mail kan IKKE anvendes til ansøgninger).

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 45.

Ansøgningsfrist: Fredag den 25. oktober 2024.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
25/10/2024

Ansøgningsfrist:
25/10/2024

Arbejdsgiver:
Københavns Politi

Jobsted (langt):
Kastrup

Deltid / fuldtid:
Deltid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (25.10.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673570//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.