Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til værestedet Oasen

Vordingborg Kommune



Er du pædagog, eller har du relevant uddannelse med stor passion indenfor det socialpsykiatriske felt?
Så er det nu - Værestedet Oasen søger ny medarbejder!

  • Drømmer du om, eller ser du det meningsfulde i at arbejde med mennesker med sindslidelser og socialt sårbare borgere?
  • Ønsker du at være en del af et team, der prioriterer faglighed og brugerstyrede aktiviteter?

Så er du måske den nye kollega, vi søger til Værestedet Oasen – Socialpsykiatrien i Stege på Møn.

Om Os
Oasen er et socialpsykiatrisk tilbud for voksne borgere med sindslidelser og socialt sårbare, beliggende i Stege på Møn. Vi er en del af Psykiatri og Handicap i Vordingborg Kommune. Oasen er et af det socialpsykiatriske områdes tre væresteder jf. Servicelovens § 104.

Huset rummer både socialpsykiatrisk værested og en base for udekørende § 85 bostøtte medarbejdere. Derudover har vi et bredt tværfagligt samarbejde, der også har sin gang i huset.

Vi benytter KRAP-metoden (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis), som du vil få grundig oplæring i.

Din rolle
Som en vigtig del af vores team vil du være med til at skabe en tryg og inspirerende hverdag for vores borgere. Alle aktiviteter planlægges ud fra borgerens aktuelle behov i fællesskabet.

Tilbuddene medvirker til at skabe indhold i hverdagen for borgere, der pga. deres betydelige funktionsnedsættelse og/eller socialt sårbare borgere ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter på lige fod med andre uden funktionsnedsættelse.

Du vil skulle bruge din faglighed til at facilitere og sætte aktiviteter i gang i samarbejde med brugerne. Vi lægger stor vægt på din evne til at motivere og støtte brugerne i denne proces. Du vil få stor indflydelse på både indholdet på din arbejdsdag og hele værestedets fremtid. Det kræver, at du er god til at se udviklingsmuligheder i opgaveløsningen for at kunne bygge videre på det eksisterende.

En stor del af din hverdag vil også omfatte en række praktiske opgaver såsom madlavning, varebestilling, planlægning af arrangementer og andre daglige aktiviteter, som er med til at sikre en velfungerende hverdag på værestedet med fokus på borger inddragelse.

Der kan forekomme opgaveløsninger i §85 regi.

Dine kvalifikationer

  • Uddannelse som pædagog eller anden relevant uddannelse.
  • Dit menneskesyn rummer en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til andre.
  • Evne til at igangsætte og udvikle på processer med succes.
  • Positiv energi og evne til at håndtere en hverdag med mange bolde i luften.
  • Fleksibel og selvstændig i din arbejdsgang.
  • Erfaring med at arbejde med vores målgruppe er en fordel.
  • Du kan anvende O365 pakken, herunder Outlook, Teams som minimum.
  • Være åben for oplæring i vores fagsystem Nexus ved behov.
  • Du har B kørekort.

Vi tilbyder

  • En fast stilling på 37 timer om ugen.
  • Fortrinsvis dagvagter med søndagsvagt med interval mellem 4 til 8 uger.
  • Der kan forekomme ture med og uden overnatning, som ligger uden for normal arbejdstid.
  • En arbejdsplads, hvor faglighed og udvikling er i fokus, og hvor det forventes, at du sparrer og reflekterer med dine kollegaer.
  • Stor indflydelse på din egen arbejdsdag og plads til nytænkning.
  • Oplæring i KRAP-metoden.
  • Oplæring i Nexus fagsystem ved behov.
  • Faglig sparring, supervision og løbende kompetenceudvikling.

Vores kerneopgave
Vi støtter borgerne i at bevare og udvikle deres egne ressourcer med en indsats baseret på deres individuelle behov og styrker. Vores mål er at levere høj kvalitet og sikre udvikling for den enkelte borger.

Praktiske informationer
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen er den 6. november 2024, og ansættelsessamtaler afholdes den 12. november 2024 mellem kl. 8 og 15.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Afdeling: Værestedet Oasen - Socialpsykiatri

Ansøgningsfrist: 06 November 2024

Placering: Rådhusgade 61 st, 4780, Stege, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673808//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.