Få opslag som dette inden alle andre

Ministeriet for Grøn Trepart søger to erfarne presserådgivere og en kommunikationsrådgiver

Miljøministeriet



Kan du se dig selv arbejde med fortællingen om den mest ambitiøse grønne aftale i nyere tid i det nyoprettede Ministerie for Grøn Trepart? Så læs med her.

Vi søger to presserådgivere og en kommunikationsrådgiver som dagligt kan være med til at sætte grønne fingeraftryk på ministeriets og ministerens kommunikation.

Om os
Ministeriet for Grøn Trepart har én opgave; nemlig at gøre Aftale om et Grønt Danmark til virkelighed. Det nye ministerie skal udføre det store implementeringsarbejde, som følger af den endelige politiske aftale. Aftalen udstikker retning for løsningerne på landbrugets klima-, miljø- og naturudfordringer og baner samtidig vejen for en historisk omlægning af det danske areal.

I departementet kommer du til at arbejde med et område med stor politisk og mediemæssig bevågenhed og med betydningsfulde interessenter. Den omfattende arealomlægning af landbrugsjorden til natur udgør en kerneopgave i ministeriet. Ministeriet arbejder for at indfri de politiske målsætninger om grøn omstilling af landbruget, så erhvervet kan gro og udvikle sig på ansvarlig vis.

Jobbet som presserådgiver
Du kommer til at have tæt kontakt til de mange journalister, der interesserer sig for udviklingen på vores område, og du kommer til at rådgive ministeren om pressehåndtering.

I rollen som presserådgiver er den primære opgave at kommunikere ministerens og regeringens dagsordener med blik for mediernes rytme samt udarbejde og håndtere pressehistorier om væsentlige politiske initiativer. En central del af opgaverne består desuden i reaktivt pressearbejde – ofte med en kort tidsfrist. Derfor vil der også være opgaver, som skal håndteres uden for normal arbejdstid.

Jobbet som kommunikationsrådgiver
Du kommer primært til at arbejde med kommunikationsopgaver om den grønne trepartsaftale i tæt samarbejde med kontorets presserådgivere og ministeriets øvrige kollegaer. Det kan være:

  • Digital kommunikation på ministeriets platforme og videreudvikling af kanaler.
  • Intern kommunikation på ministeriets intranet.
  • Strategisk kommunikation, herunder lancering af politiske udspil.
  • Visuel kommunikation i form af opsætning af materialer og generel billedredigering mv.

Vi forventer, at du

  • Har en journalistisk uddannelse eller relevant kandidatuddannelse inden for kommunikation el.lign.
  • Har erfaring med pressearbejde eller kommunikation fra en politisk styret organisation, gerne centraladministrationen og hurtigt kan gå i gang med opgaverne.
  • Skriver godt, hurtigt og fejlfrit.
  • Evner at sætte dig ind i tekniske og faglige problemstillinger og formidle dem letforståeligt.
  • Er udadvendt og har gode samarbejdsevner.

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at optage og redigere mindre videoer.

Hvem er vi?
I Inddragelse, Synlighed og Kommunikation sætter vi i samarbejde med ministen for Grøn trepart og resten af ministeriet den strategiske retning for presse og kommunikation. Vi samler ministeriets faglige udspil og omsætter dem til kommunikation på alle platforme, og vi hjælper ministeren med at kommunikere regeringens politik.

Du og dine kolleger i Inddragelse, Synlighed og Kommunikation står for pressehåndtering, sociale medier, informationskampagner, strategisk kommunikation og taleskrivning. Sammen har vi ansvaret for ministeriets samlede kommunikation i en hverdag, hvor opgaverne kommer rullende, og nogle skal løses lige med det samme.

I Ministeriet for Grøn Treparts departement er vi knap 150 medarbejdere, og sammen med vores to styrelser, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Naturstyrelsen er vi i alt ca. 2.500 medarbejdere i den samlede koncern.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten eller overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund. Du vil blive indplaceret som fuldmægtig, konsulent eller journalist på baggrund af din uddannelse og dine kvalifikationer.

Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. januar 2025. Som presserådgiver kommer du til at indgå i departementets pressevagtordning.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er departementet, Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte presserådgiver Troels Kjær Trier på tlf. 2449 4437. Du kan læse mere om Ministeriet for Grøn Trepart på vores hjemmeside www.mgtp.dk.

Sådan søger du
Du søger stillingen online ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter.

Ansøgningsfristen er senest torsdag den 7. november 2024.

Der vil være en opgave som en del af rekrutteringsprocessen. Dette vil blive præciseret ved indkaldelsen.

Nogle af de ledige stillinger kan være forbundet med et krav om, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Lokation: København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2673844//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.