Projektsygeplejerske til Klinisk forskningsenhed, Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland
Projektsygeplejerske til tidsbegrænset stilling pr. 1. januar 2025.
Den kliniske forskningsenhed hører under afdelingen for Infektionssygdomme. Afdelingen er højtspecialiseret inden for behandlingen af infektionssygdomme og der gennemføres forskning på internationalt niveau indenfor bl.a. HIV, hepatitis, cystisk fibrose, svære bakterielle infektioner, akutte virale infektioner og vacciner.
Forskningsenheden varetager både studier initieret af lægemiddelfirmaer og afdelingens egen forskning. Forskningsenheden er involveret i alle dele af forskningsprojekterne fra planlægning til praktisk gennemførelse og dataindtastning.
Forskningsenheden består aktuelt af to fastansatte projektsygeplejersker, to projektsygeplejersker i tidsbegrænsede stillinger, en administrativ medarbejder og en læge. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid i 15 måneder fra 1. januar 2025, og arbejdstiden vil ligge på hverdage i dagstid.
Stillinger i forskningsenheden finansieres af eksterne midler fra forskningsprojekter og i tilfælde af at aktiviteten og antallet af forskningsprojekter reduceres kan der være risiko for at en eller flere stillinger i forskningsenheden må nedlægges.
Arbejde og ansvarsområder
Vi søger en erfaren projektsygeplejerske, der kan hjælpe med koordinering og gennemførelse af afdelingens forskningsprojekter inden for flere områder, herunder projekter inden for cystisk fibrose, HIV og akutte luftvejsinfektioner. Arbejdet som projektsygeplejerske kræver alsidighed, stort overblik og sans for systematik.
Opgaverne som projektsygeplejerske består bl.a. i:
- Ansvar for at koordinere praktiske, kliniske samt administrative opgaver i relation til enhedens projekter
- Screening og inklusion af potentielle deltagere til enhedens projekter
- Selvstændigt indsamle og indtaste data
- Varetage kontakt med medicinalfirmaer, monitorer, forskere, medicinstuderende m.fl.
- Varetage simpel laboratoriefunktion inklusiv blodprøvetagning.
Krav til ansøger
- Autorisation som sygeplejerske
- Kendskab til det Infektionsmedicinske speciale og infektionsmedicinske patienter
- Erfaring med kliniske forskningsprojekter og projektstyring
- Erfaring med it-systemer brugt til dataindtastning og administration inden for kliniske forskningsprojekter (f.eks. RedCap, Inform, iMedidata, Bracket, Signant health, Impala, SIP, Firecrest, TrialMax)
- IATA certifikat
- GCP kursus
- Erfaring med blodprøvetagning
- Erfaring med laboratoriearbejde (centrifugering, afpippetering og nedfrysning af prøver)
- Gode IT- og engelsk-kundskaber
- Evne til at arbejde selvstændigt, tænke kreativt og have mange bolde i luften.
Ansættelse og løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte læge Nina Breinholt Stærke på telefon 2364 7984.
Ansøgningsfrist d. 29. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 45.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Infektionssygdomme
Ansøgningsfrist: 29 October 2024
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: