Få opslag som dette inden alle andre

Bestyrelsesmedlem i Hjerteforeningen - Hjerteforeningen

Hjerteforeningen



Hjerteforeningen
Bestyrelsesmedlem i Hjerteforeningen

Har du lyst til at blive medlem af Hjerteforeningens bestyrelse?
Når Hjerteforeningens repræsentantskab samles den 10. maj 2025, skal der vælges et nyt medlem ind i Hjerteforeningens bestyrelse. Hvis du er aktiv som frivillig i Hjerteforeningen og du er interesseret i få indflydelse på foreningens udvikling gennem bestyrelsesarbejde, så læs med her:

Hjerteforeningens bestyrelse forestår den overordnede ledelse af foreningen, og består af 13 medlemmer. Vores bestyrelse vælges af Hjerteforeningens repræsentantskab og er sammensat på følgende måde jf. foreningens vedtægter: Fire medlemmer skal være aktive i lokalforeninger / klubber, fire skal have erfaring fra samfundslivet bredt og fire medlemmer skal have en sundhedsfaglig profil. Endelig er der også en medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen.

Alle bestyrelsesmedlemmer i Hjerteforeningen skal handle uafhængigt af særinteresser, faggrupper eller geografi og vælges for en 3-årig periode. Arbejdet i Hjerteforeningens bestyrelse er ulønnet.

Den ledige bestyrelsespost er inden for kategorien ”aktiv i lokalforening eller klub”. Dette betyder, at du for at kunne opstilles til valg skal være aktiv frivillig i Hjerteforeningen. Du skal fx enten være medlem af bestyrelsen i én af vores lokalforeninger / klubber, eller du skal være tilknyttet som frivillig til en af vores aktiviteter, fx som Gå Med vært, som Hjerteredderinstruktør eller Patient- eller pårørendestøtte. Og så er du naturligvis medlem af Hjerteforeningen.

Om dig
Udover at du er ”aktiv i lokalforening / klub” og har erfaring som frivillig i Hjerteforeningen, så forestiller vi os, at du også har:

  • Erfaring med og forståelse for bestyrelsesarbejde i en større virksomhed, fond eller forening.
  • Lyst til og interesse i at præge Hjerteforeningens strategiske udvikling inden for forebyggelse, forskning, patientstøtte og interessevaretagelse.
  • Evne og lyst til generelt at kvalificere bestyrelsens arbejde med perspektiver, holdninger og ideer.
  • Lyst til at agere brobygger til Hjerteforeningens lokalforeninger, klubber og aktivitetsfrivillige.
  • Gerne viden om eller erfaring med livet som hjertepatient eller pårørende, herunder udfordringer og behov.
  • Gerne viden om eller erfaring med andre bestyrelsesrelevante områder, herunder fx kommunikation, jura, økonomi, organisation, fundraising, risiko, IT mv.
  • Gerne erfaring fra frivilligt arbejde i andre organisationer eller foreninger.

Om bestyrelseshvervet

  • Bestyrelseshvervet er personligt ligesom ansvaret er personligt.
  • Bestyrelsesmedlemmer skal varetage organisationens overordnede interesser og formål og handle uafhængigt af særinteresser, herunder særinteresser i specifikke områder, faggrupper eller geografi.
  • En kandidat til bestyrelsen skal være medlem af Hjerteforeningen.
  • Bestyrelsesarbejdet er ulønnet.
  • Bestyrelsen afholder ca. 5 årlige møder samt et årligt strategiseminar.
  • Bestyrelsen har det overordnede ansvar for organisationens strategiske retning samt ansvar for at understøtte ledelsen i det daglige arbejde og føre tilsyn med organisationens juridiske og økonomiske forpligtelser samt øvrige virke.
  • Bestyrelseshvervet er beskrevet nærmere i forretningsordenen for Hjerteforeningens bestyrelse.

Processen
Bestyrelsen vil gerne invitere interesserede med ovennævnte kvalifikationer til at tilkendegive interesse ved at indsende en ansøgning og et kort CV.

Frist for indsendelse af ansøgning og CV er den 24. november 2024

Bestyrelsens nomineringsudvalg vil herefter gennemgå de indkomne ansøgninger sammen med rekrutteringsbureauet Odgers Berndson. Vi gør opmærksom på, at du ved indsendelse af ansøgning og CV samtykker til, at Hjerteforeningen ifm. rekrutteringsprocessen deler dine oplysninger med Odgers Berndtson og at du i den forbindelse kan blive kontaktet af dem med henblik på yderligere oplysninger. Den endelige beslutning forventes truffet medio januar 2025.

Du kan se vores bestyrelse her: Organisation - Hjerteforeningen

Du kan finde Hjerteforeningens vedtægter her: Vedtægter - Hjerteforeningen

Du kan finde vores nøgletal og årsregnskaber her: Økonomi – Hjerteforeningen

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Anne Kaltoft på ([email protected]).

Om Hjerteforeningen

I Hjerteforeningen kæmper vi for liv uden hjertesygdom. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de mere end 670.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er ca. 130 medarbejdere, flere tusinde flittige frivillige i hele landet, og vi har ca. 120.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Kaltoft
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjerteforeningen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (24.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjerteforeningen

Vognmagergade 7, 3. sal, 1120 København K

I Hjerteforeningen kæmper vi for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

Arbejdspladsen har lige nu 80 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 20 færdiguddannede samt 7 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2674174//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.