Få opslag som dette inden alle andre

Direktør til Børn og Kultur

Brønderslev Kommune



Vil du være med til at skabe rammerne for, at børnene i Brønderslev får en god opvækst og at borgerne har et godt kultur- og fritidsliv?

Brønderslev Kommune søger en direktør for Børn og Kultur, der kan tage ansvar for kommunens vigtige opgaver inden for dagtilbud, skoler, fritid og kultur. Som direktør vil du stå i spidsen for en af kommunens fire fagforvaltninger og blive en central del af kommunens ledelse.

Brønderslev – en attraktiv tilflytterkommune i det nordjyske
I Brønderslev Kommune er vi tæt på det meste – i midten af Vendsyssel – med en direkte linje til beslutninger, forvaltninger og det frivillige fællesskab. Vi ser muligheder frem for begrænsninger, og vi er ambitiøse, når vi sammen udvikler de bedste rammer for de kommunale tilbud, erhvervs- og foreningslivet, vores landskab og lokalsamfund. Derfor er vi enige om, at Brønderslev er og skal være et godt sted at leve.

Brønderslev Kommune er i en positiv udvikling, og i de senere år har flere valgt at bosætte sig her. Det understreges blandt andet ved, at vi er nordjysk mester, når det kommer til andelen af 35-årige, der er flyttet tilbage til deres barndomskommune. Det betyder også, at man oplever, at der er mange familier med børn, som flytter hertil, og som der skal sikres gode institutioner til samt muligheder for et rigt fritids- og kulturliv.

Børn og kultur i fokus
Som direktør for Børn og Kultur bliver du en del af en velfungerende og ambitiøs direktion, der arbejder på at styrke helhedsorienterede og tværgående løsninger på tværs af forvaltningerne. Du får ansvar for en forvaltning med 1000 medarbejdere, hvor du sammen med dine tre chefer og sekretariatslederen skal sikre driften og udviklingen af kommunens tilbud til børn og unge samt udviklingen af og samarbejdet med kommunens rige foreningsliv.

Dine primære ansvarsområder
Som direktør for Børn og Kultur vil du få det overordnede ansvar for drift og udvikling inden for områderne Børn og Familie, Skoler og Dagtilbud samt Fritid og Kultur. Dine opgaver omfatter:

  • Personaleansvar for tre chefer og sekretariatslederen.
  • Betjening af politiske udvalg, herunder Børne- og Skoleudvalget samt Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget.
  • Aktiv deltagelse i direktionen, hvor du bidrager til kommunens tværgående strategiske udvikling.
  • Sikring af økonomisk styring og effektive beslutningsprocesser, der understøtter en stabil drift.
  • Samarbejde med eksterne partnere, herunder foreninger og frivillige organisationer, for at styrke det lokale fællesskab og de kulturelle tilbud.

Din profil
Vi søger en erfaren leder med en relevant videregående uddannelse og erfaring fra en politisk styret organisation. Du har stærk erfaring med ledelse af ledere og solid indsigt i de komplekse udfordringer på velfærdsområdet. Du skal kunne dokumentere resultater på strategisk niveau og have erfaring med tværgående opgaveløsning. Vi lægger vægt på, at

  • Du er visionær og tydelig i din kommunikation, både internt og eksternt.
  • Du har stærke evner inden for forandringsledelse og formår at balancere sikker drift med udvikling.
  • Du er relationsskabende og kan bygge bro mellem politikere, medarbejdere og eksterne interessenter.

Ansættelsesvilkår og anden information
Læs mere om stillingen i den uddybende stillingsbeskrivelse.

Ansættelsesvilkår: Løn og ansættelse i henhold til gældende aftale om aflønning af chefer, KL.

Du er velkommen til at tage konfidentiel kontakt til konsulent ved Mercuri Urval, Jesper Lund på tlf. 4045 3435 eller kommunaldirektør Vibeke Post Madsen på tlf. 2520 0153.

Ansøgningsfristen er den 6. november 2024 kl. 9.00 med tiltrædelse den 1. januar 2025.

Ansøgning og CV uploades på Mercuri Urvals hjemmeside: Direktør til Børn og Kultur - Mercuri Urval

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.

Afdeling: Børn og kultur

Ansøgningsfrist: 06 November 2024

Placering: Ny Rådhusplads 1, 9700, Brønderslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brønderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2674325//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.