Få opslag som dette inden alle andre

Informationssikkerhedskonsulent til Strategisk udvikling i Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune



Ansøgningsfrist: 20. november 2024

Brænder du for informationssikkerhed, og har du lyst til at være med til at sikre den fortsatte udvikling af sikkerheds- og databeskyttelsesområdet i Vesthimmerlands Kommune? Så er det måske dig, vi leder efter.

Stillingsbeskrivelse
I Vesthimmerlands Kommune har vi stor respekt for borgernes data og sikkerhed. Det er vigtigt for os, at vi overholder lovgivningen og følger anbefalingerne inden for informationssikkerhed og databeskyttelse. Derfor søger vi en ny kollega til informationssikkerhedsteamet i Strategisk Udvikling, som vil være med til at styrke compliance indenfor persondatabeskyttelse og informationssikkerhed på tværs af organisationen.

Om stillingen
Du bliver en del af et team bestående af tre informationssikkerhedskonsulenter og en studentermedhjælper, der er centralt placeret i kommunens stabsfunktion, Strategisk Udvikling. Dit arbejde vil omfatte hele organisationen, da vil altid foregå i tæt samarbejde med fagpersoner, IT-specialister, konsulenter og ledere. Herudover vil du også have en del eksterne samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på koordination i teamet, og det er afgørende, at vi sammen sætter mål og retning for sikkerhedsarbejdet. Du vil få ansvar for en bred vifte af opgaver, der spænder fra risikovurderinger og konsekvensanalyser til behandling af sikkerhedshændelser samt udvikling af politikker, procedurer og retningslinjer for GDPR og informationssikkerhed.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Implementering og videreudvikling af politikker, procedurer og retningslinjer for GDPR og informationssikkerhed.
  • Udarbejdelse og opdatering af risikovurderinger samt rådgivning om løsninger og foranstaltninger.
  • Generel rådgivning og vejledning til organisationen om GDPR-lovgivning og databeskyttelse.
  • Bidrage til udviklingen og vedligeholdelsen af vores ledelsessystem for databeskyttelse og informationssikkerhed.
  • Udarbejde og forhandle databehandleraftaler samt sikre, at de opfylder gældende lovgivning.
  • Håndtering af GDPR-sikkerhedsbrud, herunder indberetning til Datatilsynet og vurdering af risici.
  • Vedligeholdelse af vores databeskyttelsesretlige fortegnelser og konsekvensanalyser.
  • Planlægning og udførelse af awareness-programmer om GDPR og informationssikkerhed.
  • Udvikling og vedligeholdelse af afdelingens intranet.

Din profil

  • Du har erfaring med informationssikkerhed og har en relevant uddannelse og/eller erfaring inden for området.
  • Du har gerne flere års erfaring med IT-sikkerhed, ISO/IEC 27001/27002 og GDPR-lovgivning.
  • Du er struktureret, ansvarsbevidst og har en god teknologisk forståelse.
  • Du kan arbejde selvstændigt, prioritere dine opgaver og sikre, at de bliver fuldført.
  • Du evner at involvere kollegaer og samarbejdspartnere rettidigt og har stærke kommunikative evner.
  • Du kan formidle komplekse juridiske og tekniske emner på en forståelig måde til forskellige målgrupper.
  • Du holder dig ajour med nye lovgivningsmæssige krav og kan drive projekter og evaluere processer.

Vi tilbyder dig
Du bliver en del af en afdeling, hvor strategisk udvikling er i centrum. Her får du mulighed for at rådgive og sparre om samt påvirke informationssikkerhedsområdet i hele kommunen. Vi tilbyder udfordrende og varierende arbejdsopgaver, som du selv har indflydelse på at tilrettelægge. Hos os prioriterer vi både faglig og personlig udvikling, og frihed under ansvar er en del af vores kultur.

Vi arbejder efter konceptet "Slip tiden fri", hvilket giver mulighed for hjemmearbejde og en 4-dages arbejdsuge, hvis du ønsker det. Vi tilbyder også en sundhedsordning og en velfungerende personaleforening. Sidst men ikke mindst får du kompetente og engagerede kollegaer at arbejde sammen med.

Afdelingen
Informationssikkerhedsenheden er en del af Strategisk Udvikling, som også dækker områderne Digitalisering, Forsikring samt HR og arbejdsmiljø. Strategisk Udvikling er en del af staben Politik, Strategi og IT, og vores fysiske placering er på Rådhuset i Aars.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Løn fastsættes efter principperne i NY LØN og efter forhandling med den faglige organisation.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 25. november 2024.

Ansøgningsfrist:
20. november 2024

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Arbejdssted:
Vestre Boulevard 7

9600 Aars

Jobtype:
Fast

Fuldtid

Kontaktperson:
Anne Ulstrup Jensen
Telefon: 99667000
Mobil: 2115 3366
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vesthimmerlands Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vesthimmerlands Kommune

Himmerlandsgade 27, 9600 Aars

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2674422//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.