Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingschef til Velas

Velas



Vi søger en kommercielt tænkende afdelingschef til at udvikle fremtidens rådgivningsydelser inden for arealanvendelse
Som afdelingschef i vores nyoprettede afdeling får du en unik mulighed for at præge udviklingen af rådgivningsydelser inden for ændret arealanvendelse, natur og biodiversitet. Du vil spille en afgørende rolle i at sikre, at vores kunder får det bedste strategiske udgangspunkt for deres fremtidige drift i lyset af udrulningen af den grønne trepart.

I Velas har vi store ambitioner på vegne af vores kunder, og derfor har vi skabt en afdeling, der skal skabe maksimal værdi for vores kunder og samtidig være en vigtig drivkraft for vores fremtidige vækst.

Vi søger derfor en afdelingschef, der både har en skarp kommerciel forståelse og evnen til at udvikle rådgivningsydelser, som matcher vores kunders behov i en tid med stigende fokus på den grønne omstilling. Du vil sikre, at vi fortsat leverer rådgivning, der ikke kun skaber værdi her og nu, men også understøtter vores kunders langsigtede strategiske mål.

Afdelingen forventes at vokse markant i de kommende år, og du vil være med til at skabe den vækst – både gennem udvikling af nye produkter og ved at skabe stærke relationer til vores kunder og samarbejdspartnere. Du vil samtidig være en synlig leder, der kan bygge bro mellem faglig rådgivning og kommerciel succes.

Din rolle
Dit geografiske udgangspunkt er du selv med til at bestemme, da vi har kontorer i Vissenbjerg, Horsens, Søften og Viborg.

Kunderne er primært landmænd og lodsejere, men det kan også være kommuner og virksomheder. Din opgave bliver at sikre, at kunderne får rådgivning, der er skræddersyet til deres behov, og som understøtter både deres forretning og deres langsigtede mål for deres virksomhed.

Du bliver en del af et velfungerende lederteam i Det Grønne med godt 90 medarbejdere, som også omfatter vores afdelinger i Planteavl og Økologi. Fælles for os er, at vi alle arbejder med det åbne land, hvorfor du vil få konstruktiv sparring, støtte og ideer til dit arbejde. Du vil opleve at ”sammen er vi stærke”.

Dig
Som person er du tillidsvækkende, lydhør og en stærk kommunikator. Du besidder evnen til både at lytte og formidle dine budskaber på en let forståelig facon både på individniveau og til større forsamlinger.

Du er nærværende og synlig i din lederrolle, og har fokus på at coache og sparre med dine medarbejdere. Du er bevidst om, at resultater skabes i fællesskab og i tæt samarbejde mellem både kollegaer og kunder.

Du kan have en solid teoretisk baggrund eller erfaring indenfor vandmiljø, natur, skov eller udtagningsprojekter. Du kan også have erfaring med at lede vidensmedarbejdere, eller du kan have en kommerciel eller undervisningsmæssig baggrund. Vigtigst er, at du er nysgerrig og kan identificere de rådgivningsbehov, der viser sig indenfor området og derefter omsætter dem til konkret rådgivningssalg.

Ansvar og opgaver
Ansvarsområderne inkluderer daglig personaleledelse og fagligt ansvar for p.t. 6-7 medarbejdere, produkt- og budgetansvar for en del af vores sortiment, samt en aktiv rolle i Det Grønnes lederteam med direkte reference til områdedirektøren.

Vi tilbyder
En udfordrende stilling i en vidensvirksomhed, der er førende indenfor sit felt med gode muligheder for personlig og ledelsesmæssig udvikling. Kulturen er uhøjtidelig med et stærkt fagligt arbejdsmiljø. Attraktive goder inkluderer fleksible arbejdsvilkår, kompetenceudvikling, løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikringer, massage- og kantineordning samt en moderne indrettet arbejdsplads.

Ansøgning:
Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag ved at klikke på "Søg jobbet" nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil, grundet GDPR, ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte:
Direktør for Det Grønne, Lars Ejler Hansen Mobil: 2362 0185.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.

Om os:
Velas er en dansk rådgivningsvirksomhed med afdelinger flere steder i Jylland samt centralt på Fyn og omliggende øer. Vi beskæftiger ca. 450 medarbejdere med en bred faglighed og rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.

Du kan læse mere om os på www.velas.dk.

Se en video om hvordan det er at være ansat i Velas

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Velas



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Velas

Trigevej 20, 8382 Hinnerup

Velas er Danmarks førende rådgivningsvirksomhed inden for landbruget, og vi står klar med den fremmeste ekspertise, der løfter alle dele af din forretning.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2674651//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.