Få opslag som dette inden alle andre

Senior Software Engineer

Jyske Bank



Data Analytics and Development (DAD) er en krydsfunktionel datascience afdeling, som spænder fra IT-infrastruktur over kvantitative finansielle modeller og data, til udvikling af front-end løsninger mod kunderne. DAD er en central del af værdikæden, som laver investeringsløsninger til Jyske Banks kunder og rådgivere. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved, at vi har et fælles mål og en fælles forståelse af, hvad det kræver at nå derhen. Det betyder også, at alle løfter, hvor det er nødvendigt.

Du skal være med til at udvikle og vedligeholde vores løsninger.
Som Senior Software Engineer får du ansvaret for vedligehold og videreudvikling af komponenter og services (primært udviklet i Python, Angular (Typescript) og .NET) som er fundamentale for den værdi DAD leverer til kunden (internt såvel som eksternt). Løsningerne spænder over processering af store mængder data, til API udvikling og udstilling af data i brugergrænseflader. Du vil arbejde tæt sammen med vores Cloud Engineers og kvantitative modeludviklere for at sikre vores løsninger er af højeste kvalitet.

Dine arbejdsopgaver vil primært være i backenden, men du skal også være motiveret af at udvikle den gode brugeroplevelse i frontenden. Vores produkter er bygget ved hjælp af Python, .NET, Typescript (Angular), Apache Spark samt Bicep (IaC) og kører i Azure Cloud. Det er selvfølgelig en fordel at have kendskab til disse, men ikke et krav. Vi vælger værktøjet som bedst kan løse opgaven og derfor er det vigtigt, at du er motiveret for at lære nye teknologier samt dele ud af den viden du kommer med.

Fundamentet for DADs arbejde og løsninger er, at vi bygger løsninger af højeste kvalitet. Vi kvalitetssikrer vores løsninger ved at følge best practices som automatiserede tests, skrive clean code, kode dokumentation etc. Vi sikrer effektivt vedligehold nu - og i fremtiden ved kontinuerligt at arbejde med vores kodebase og refaktorisere som om nødvendigt. DAD er drevet af at skabe værdi for vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du tager initiativ og følger opgaver til dørs, således vi sikrer, at værdiskabelsen kommer ud til vores kunder (interne såvel som eksterne).

Samarbejde er nøglen til vores udvikling. Det er derfor essentielt du er en god kollega og har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Det er også vigtigt, at du er motiveret for at arbejde sammen som et team, samt arbejde selvstændigt med egne opgaver.

Selvom vi har høje forventninger til hinanden, så er trivsel også i højsædet, hvorfor vi forsøger at sikre, at dine ønsker til en fleksibel arbejdsplads bliver mødt. Vi er ”first movers” i flere sammenhænge, så det er tilladt at drømme stort, prøve ting af og i øvrigt have det sjovt imens, vi gør det. Kombinationen af arbejdsglæde, nytænkning og resultater er essentielle for DAD.

Din profil
Vi forestiller os, at du har:

  • en uddannelse inden for BSc, MSc i datalogi eller lignende.
  • 5+ års erfaring inden for softwareudvikling.
  • en solid forståelse af datastrukturer, algoritmer, performance tuning, samt best practices inden for softwareudvikling såsom automatiserede tests, kode dokumentation, git og arkitektur.
  • erfaring med at bygge skalerbare løsninger.
  • erfaring med CI/CD, docker, containerization etc.

Du vil trives og lykkes i jobbet, hvis du:

  • Nyder at arbejde i et dygtigt team med et klart formål og som spiller en central rolle i en stor organisation.
  • Er motiveret af at gøre en forskel på holdniveau såvel som individniveau.
  • Søger et team med højt kvalificerede kolleger, der gør det muligt at vokse både som individ og som team.
  • Trives med at indgå i dybe tekniske diskussioner af den ene eller anden art. Vi er nørder.
  • Finder det finansielle domæne interessant.

Om afdelingen
Du bliver en del af en udviklings- og resultatorienteret afdeling med fokus på at levere fremtidens løsninger. Værdiskabelsen vil typisk komme til udtryk som nye forretningsløsninger eller en øget effektivitet/produktivitet i de eksisterende, dette både til glæde for Jyske Banks rådgivere og kunder.

Afdelingen er bl.a. ansvarlig for Jyske Quant og Jyske Sustainability, som begge spiller en meget central rolle i Jyske Banks investeringstilbud, og anvendes i en lang række sammenhænge over for stor set alle kundesegmenter.

Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Ansøgningsfristen er søndag den 17. november 2024, men vi kalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at tage stillingen af, når rette kandidat er fundet. HR Rekrutteringspartner Jens Trøst Poulsen vil tage sig af din ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling:
Vestergade 8-16, Silkeborg

Vestergade 8-16, Silkeborg

Vestergade 8-16, Silkeborg

Lokation: Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2674694//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.