Få opslag som dette inden alle andre

Lærer, psykolog eller socialrådgiver til tværgående team på det specialiserede skoleområde i Børne- og Ungdomsforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Lærer, psykolog eller socialrådgiver til tværgående team på det specialiserede skoleområde i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Er du lærer, psykolog eller socialrådgiver? Og har du lyst til at understøtte byens områdeforvaltninger og skoler i arbejdet med alternativer til dagbehandling og etablering af gode overgange fra dagbehandling tilbage til almenskolen?
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune har i efteråret 2024 etableret et team, der skal understøtte bedre rammer for forebyggelse af dagbehandling, fremdrift i dagbehandling samt overgang fra dagbehandling til almenskolen. Til dette team søges endnu en medarbejder, der skal bidrage til videreudvikling og understøttelse af det arbejde, der i forvejen finder sted hos de forskellige aktører på området.

Om stillingen
Målgruppen for teamets arbejde er skolesøgende børn og unge i betydeligt udsatte positioner. Teamets virke er dog gennem andre fagprofessionelle, som teamet har til opgave at understøtte, rådgive og udvikle i dialog med. Teamet kommer til at arbejde tværprofessionelt, hvilket i praksis betyder, at opgavetildelingen ikke alene er baseret på medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrunde, men at faggrænser krydses, så professionerne kan berige hinanden til gavn for opgaveløsningen.

Teamet er forankret i en bydækkende enhed i Børne- og Ungdomsforvaltningen, men arbejder tæt sammen med og meget ude i de fem geografisk opdelte BUF- og SOF-forvaltningsområder, herunder skoler, tværfaglig support, myndighedscentre, tilbud samt dagbehandlingsområdet. Udover arbejdet ude i organisationen er der opgaver forbundet med udvikling og målstyring sammen med det øvrige team og teamleder.

Opgaverne består bl.a. af at

  • understøtte områder og skoler med at tænke i og udvikle alternativer til dagbehandling
  • arbejde med bydækkende spor – bl.a. samarbejde med private dagbehandlings­til­bud om de kontraktlige aftaler. F.eks. i forhold til fremdrift i dagbehandlingsforløb og tilbageslusning til almenskole
  • oparbejde specialiseret viden om tilbageslusning fra dagbehandling samt om muligheder indenfor de kontraktlige aftaler med dagbehandlingstilbud med det formål at kunne understøtte og rådgive både områder, skoler, børne- og ungerådgivere, m.fl. generelt og i særligt komplicerede enkeltsager
  • udvikle bedre rammer for fleksible skoletilbud gennem bl.a. et tæt, struktureret samarbejde med både kommunale og private aktører på området
  • understøtte udviklingen af en tydelig samarbejds- og forløbsmodel, som skal udgøre en klar ramme for, hvordan vi samarbejder om og med de børn, som skal have et fleksibelt skoletilbud eller i dagbehandling
  • oparbejde et bydækkende overblik over feltet, så det sikres, at de gode erfaringer bliver grebet og videreført
  • koordinere bydækkende opgaver og løbende følge op på målene med indsatsen

Teamet er en del af et tværgående investeringsforslag mellem de to forvaltninger. Investeringsforslaget kan læses her.

Om dig
Du er uddannet lærer, psykolog eller socialrådgiver og har praksiserfaring med, hvordan man arbejder med skolegang for børn og unge i betydeligt udsatte positioner. Uanset hvilken baggrund du har, har du en ressourceorienteret tilgang samt viden om, hvordan børns deltagelsesmuligheder i skolen øges. Du må også meget gerne have erfaring med administrativt arbejde.

Du får mange samarbejdsflader i et felt med mange og indimellem modsatrettede interesser. Det kræver, at du står stærkt forankret i din faglighed, men samtidig er nysgerrig på andres. Da du skal være med til at sikre det gode, helhedsorienterede samarbejde, skal du være imødekommende, lyttende og ydmyg, men samtidig være robust og kunne bevare overblikket og roen, når der er udfordringer og modstand på vejen.

Du skal kunne trives i kompleksitet og i en omskiftelig hverdag med varierende arbejdsopgaver, som peger ind i mange forskellige kontekster. Det betyder, at du både skal holde af at være meget på farten, men også af at producere og udvikle hjemme på kontoret.

Derudover har du

  • flair for organisationsforståelse og for hurtigt at danne dig et overblik
  • erfaring med at give vejledning, rådgivning og sparring
  • kompetencer til og meget gerne erfaring med at udvikle, planlægge og implementere nye tiltag
  • mod på at stille spørgsmål til praksis og indgå i dialog med forskellige fagprofessionelle og ledelseslag i både de decentrale enheder og på dagbehandlingstilbuddene
  • stærke formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
  • evnen til at arbejde selvstændigt, men samtidig indgå naturligt i makkerskaber og teamsamarbejdet
  • evnen til både at mærke det enkelte barn og dets familie, selv om det er det professionelle netværk, du arbejder med og også til at møde samarbejdspartnere, der hvor de er
  • mod på det tværprofessionelle samarbejde og lyst til at være en aktiv medskaber af et næsten nyetableret team, hvor de overordnede linjer er tegnet, mens resten skal blive til i dialog med vores mange samarbejdspartnere

Kendskab til Københavns Kommune vil være en fordel, men er ikke et krav.

Om os
Som en del af det tværgående team får du en helt unik mulighed for at være med til at opbygge og udvikle nye samarbejdsformer på et spændende tværsektorielt felt.

Vi tilbyder derudover et stærkt fagligt miljø på landets største arbejdsplads. Du vil blive en del af et center med dygtige kolleger, en uformel omgangstone, plads til sparring og en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er forankret i Bydækkende Center for Unge og Special i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Gyldenløvesgade 15, København V.

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid. Opstart er den 1. januar 2025. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere information
Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte teamleder Louise Neergaard Aaen på 24 90 34 90.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 8. november 2024
Vi forventer at afholde samtaler i uge 47.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2675040//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.