Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til web, grafisk opsætning og formidling søges af Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Har du erfaring med webkommunikation, er du god til grafisk opsætning, og kan du omsætte tungt fagstof til letforståelig information til både patienter og fagfolk? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som studentermedhjælper i vores kommunikationsteam.

Vi søger en kommunikationsstuderende, der kan starte hurtigst muligt.

Dine opgaver
Vi har brug for din hjælp til blandt andet

  • Web: Assistere vores webansvarlige med at redigere, vedligeholde og lægge nyt indhold på vores hjemmeside www.stenoaarhus.dk
  • Opsætning af grafisk materiale: fx pjecer, plakater, præsentationer, invitationer, nyhedsbreve, rapporter og indhold til sociale medier.
  • Korrekturlæsning og andre ad hoc opgaver.

Vi kan tilbyde

  • Oplæring som webredaktør på vores hjemmeside
  • Faglig sparring og støtte til dine opgaver
  • Ansvar for egne opgaver
  • Erfaring med at samarbejde med mange forskellige faggrupper, eksempelvis læger, sygeplejersker, forskere og administrative medarbejdere
  • Mulighed for at prøve din faglighed og kompetencer af i en politisk styret organisation
  • Et godt arbejdsfællesskab med tre engagerede og – hvis vi selv skal sige det - ganske rare og sjove kollegaer.

Vores forventninger til dig

  • Du er studerende (enten i slutningen af din bachelor eller tidligt på dit kandidatstudie) inden for et kommunikationsfag, eksempelvis medievidenskab, informationsvidenskab eller virksomhedskommunikation
  • Vi forventer ikke, at du er 100 meter-mester i alle discipliner inden for kommunikation. Det vigtigste er, at du har blik for visuel formidling, lyst til at arbejde med drift af hjemmesider og trives med ansvar for egne opgaver - små såvel som store
  • Derudover skal du være klar til at give en hjælpende hånd med administrative og praktiske opgaver, når behovet opstår
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med Adobe-programmer som InDesign og Photoshop og med redigering af hjemmesider
  • Men allervigtigst er, at du kan lide at samarbejde, er nysgerrig og har lyst til at lære en masse nyt.

Hvem er vi?
Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands udviklingscenter på diabetesområdet.Vi udvikler og samarbejder om nye og innovative indsatser inden for behandling, forebyggelse, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. I særlig grad til gavn for alle, som er påvirket af diabetes, men i høj grad også til gavn for det samlede danske sundhedsvæsen.

Hos os er arbejdsmiljøet fleksibelt, dynamisk og tværfagligt. Du vil møde en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye ideer. Ja, det er faktisk netop dét, vi er sat i verden for. Du får cirka 200 kolleger med vidt forskellige fagligheder, og du kan møde blandt andet sygeplejersker, forskere, diætister, antropologer, læger, psykologer, sekretærer, datamedarbejdere og projektledere i dit arbejde. Vi arbejder alle for, at mennesker med diabetes kan leve et godt liv - og knække kurven, så færre får diabetes.

Steno Diabetes Center Aarhus er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.

  • Mød nogle af dine måske kommende kolleger
  • Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Du skal kunne arbejde i dagtimerne
  • Du skal kunne tiltræde snarest muligt
  • Du bliver ansat som timelønnet ved Region Midtjylland med tjeneste ved Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest søndag d. 3. november 2024. Vis gerne eksempler på arbejde, som er relevant for stillingen her. Vi forventer at holde samtaler i uge 45.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt kommunikationsrådgiver Marie Mikkelsen, 2370 6911, [email protected].

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Steno Diabetes Center Aarhus

Ansøgningsfrist: 03 November 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200, Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2675059//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.