Er du kompetent og velfunderet inden for psykiatri og psykoterapi, og vil du indgå i et engageret team, så er det måske dig, vi søger?
Region Midtjylland
Vi søger en dygtig og engageret psykolog, gerne med kompetencer inden for mentaliseringsbaseret terapi til Team for Personlighedsforstyrrelser med tiltrædelse den 1. februar 2025 eller efter aftale. Det er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdssted i Gødstrup. Stillingen er et barselsvikariat på 8 måneder med mulighed for forlængelse.
Vi tilbyder:
- Spændende arbejdsopgaver på en dynamisk arbejdsplads med høj faglighed, engagement, højt til loftet og fokus på trivsel
- Introduktionsprogram og mentorordning, herunder introduktion til teamet
- Fokus på faglig kvalitet og kompetenceudvikling med årlige temadage, udviklingsdage og mulighed for kurser
- Kompetente kolleger som støtter hinanden i hverdagen og har lyst til sparring, samarbejde og udvikling
- Mono- og tværfaglig supervision
- Tilbud om psykologfagligt forum
- Mulighed for tilrettelæggelse af egen arbejdstid med planlagte hjemmearbejdsdage
- Gratis parkering og fri kaffeordning
Team for Personlighedsforstyrrelser består af 6 psykologer (hvor du bliver den syvende), 2 terapeuter med sygeplejefaglig baggrund, speciallæge, faglig koordinator, udviklingssygeplejerske og et sekretærteam. Vi ser os selv som et fagligt stærkt team, der aldrig mangler nuancer eller engagement og som konstant er i udvikling. Metodisk tilbyder vi i klinikken behandling med mentaliseringsbaseret terapi (MBT).
Regionspsykiatrien Gødstrups ambulante enhed består – ud over Team for Personlighedsforstyrrelser - af 7 teams på voksenområdet, fordelt i to klinikker. De øvrige teams varetager udredning af psykiske lidelser, retspsykiatri, behandling af psykoselidelser, affektive lidelser, ældrepsykiatri, opmærksomhedsforstyrrelser samt selvmordsforebyggelse.
I behandlingen respekteres og bidrager alle faggrupper med hver deres kompetencer ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter, som er karakteriseret ved lavt funktionsniveau og høj lidelsesgrad, den allerbedste behandling.
Dine primære opgaver bliver:
- Varetage individuel- og gruppeterapeutisk behandling med afsæt i MBT
- Varetage findiagnostik ift. personlighedsforstyrrelse med SCID-5, der vil være mulighed for oplæring i dette
- I mindre grad varetage udredningsopgaver herunder udredning af psykopatologi og differentialdiagnostik med udredningsredskaber som fx PSE og DIVA-5 samt varetage psykologiske undersøgelser med tests som fx WAIS-IV
- Deltage i tværfaglige konferencer og klinikmøder samt supervision
- Journalisering efter Styrelsen for Patientsikkerheds reviderede retningslinjer
Din profil:
- Uddannet cand. psych. gerne autoriseret
- Kompetencer og interesse for mentaliseringsbaseret terapi og mennesker med personlighedsforstyrrelser
- Evner at opretholde et højt patientflow, hvor målgruppebeskrivelser, ydelser og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten har stort fokus
- Evner at arbejde både selvstændigt og i et team samt kan prioritere arbejdsopgaver
- Fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
- Udviser stabilitet, fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
- Ønsker at være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Kan se sig selv i vores rammer i Gødstrup, hvor der er fælleskontor og booking til rum
- IT kendskab. Vi bruger Elektronisk Patient Journal (EPJ) og Outlook
Du kan også læse mere i funktionsbeskrivelsen her.
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator og psykolog Camilla Glent-Thule på tlf. 21512494 eller funktionsledende specialpsykolog Erik Bank på tlf. 20367185.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning skal være os i hænde senest den 2. december 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 11. december 2024.
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter.
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".
Vi bor i nye, flotte rammer
I vores nye, flotte rammer i Gødstrup vil du få 350 kolleger og sammen behandler vi 5000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren. Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Afdeling: Regionspsykiatrien Gødstrup Klinik 2 Team for Personlighedsforstyrrelser
Ansøgningsfrist: 02 December 2024
Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: