Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs direktionskonsulent hos KAB

KAB



Om KAB
KAB er Danmarks største almene boligadministration. Vi arbejder for bæredygtige løsninger, der skaber værdi for både samfundet og vores kunder; boligorganisationerne og beboerne. Vi er en non-profit organisation med et klart formål; med udgangspunkt i beboerne, arbejder vi for at skabe rammerne for et godt liv og bedre boliger for alle.

Med afsæt i KAB’s virksomhedsstrategi ’Fælles Værdi’ skal vi udvikle KAB og skabe øget værdi for vores kunder. Derfor søger vi en analytisk stærk og selvstændig konsulent. Samarbejde på tværs i organisationen og en målorienteret tilgang til opgaverne vil være centrale dele af jobbet.

Om stillingen
Du kommer i det daglige arbejde til at arbejde tæt sammen med direktionen og være med til at drive KAB’s strategiske agenda fremad. Stillingen er en blanding af drifts- og udviklingsopgaver. Du vil få ansvar for sekretariatsopgaver med mødeplanlægning mv. samt arbejde med processer og drive projekter, der sikrer en stærk sammenhæng mellem strategi og eksekvering.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Planlægning og afvikling af møder og konferencer for direktion og bestyrelse
  • Drive bestyrelsesudvalg og sikre god forberedelse og opfølgning
  • Understøtte og drive udviklingen og implementering af KAB’s strategi, herunder ESG-indsatser
  • Diverse analysearbejde og opgaver på tværs af organisationen

Vi søger dig, der:

  • Har en generalistbaggrund eller lignende; vi stiller ikke specifikke krav til uddannelse, men vægter erfaring og personlighed højt
  • Er analytisk stærk og strategisk tænkende, og styr på detaljer
  • Har erfaring med at facilitere processer og drive projekter, og tager ansvar for opgaverne
  • Er målrettet og kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser styrken i fællesskabet og teamarbejde
  • Trives med en alsidig hverdag, hvor du griber mange bolde og er med til at definere rammerne for dit arbejde
  • Har lyst til at arbejde med og tale med forskellige typer mennesker og skabe relationer på tværs af organisationen
  • Også kan lide at give en hånd med diverse praktiske opgaver ifm. møder mv.

Vi tilbyder
Du bliver ansat i Direktionssekretariatet som er en del af vores nyetablerede Center for Strategi og Kommunikation. Direktionssekretariatet arbejder med betjening af direktion og bestyrelse, ledelsesbetjening i KAB samt udviklingsprojekter på tværs af organisationen. Vi er i centeret 15 kollegaer hvoraf 4 er i Direktionssekretariatet. Vi vægter samarbejde og godt kollegaskab højt i en hverdag med mange forskellige opgaver og snitflader til hele organisationen.

Du vil blive en del af en engageret og professionel organisation, hvor du får stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på KAB’s udvikling.

Løn, pension og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil være i KAB-Huset på Enghavevej 81, 2450 København SV. Vi arbejder aktivitetsbaseret og der er mulighed for hjemmearbejde. Det er en fast stilling på fuld tid.

Lyder det som noget for dig?
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af KAB’s strategiske arbejde? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Samtaler holdes løbende og stillingen ønskes besat hurtigst muligt – forventeligt pr. 1. januar 2025 eller før.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sekretariatschef Anders Rosendal på tlf. 51 60 12 79.

Søg stillingen via nedenstående link "Ansøg".

KAB's vision

Vi vil levere bedre boliger for alle med respekt for klima, (bio)diversitet og menneskers trivsel. Vi insisterer på at skabe værdi ved professionelt at udfordre praksis og bruge fællesskabets styrke til fælles løsninger.

Afdeling: Direktionssekretariat

Placering: Enghavevej, 81, 2450, København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KAB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KAB

Enghavevej 81, 2450 København SV

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2675084//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.