Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ konsulent til Business & Learning Development

Bech-Bruun



Er du struktureret, detaljeorienteret og sætter en stolthed i koordinering af administrative opgaver? Trives du i en rolle, der kombinerer mange forskellige opgaver, hvor tværgående samarbejde er essentielt for at lykkes? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om jobbet
Du bliver en del af afdelingen Business & Learning Development, hvor høj service og kvalitet er en del af vores DNA. Du skal koordinere og administrere flere af afdelingens services til vores juridiske kerneforretning. Det indebærer alt fra kurser, seminarer og konferencer til andre administrative opgaver. Nogle gange vil du være ansvarlig for processen, andre gange vil du indgå som assisterende bindeled. Du får en central rolle i afdelingen og vil være ansigtet udadtil, når vi byder velkommen til vores klienter i Bech-Bruun Academy.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Koordinering af opgaver samt sikring af overholdelse af deadlines og compliance-opgaver
  • Administrative og praktiske opgaver før, under og efter afvikling af arrangementer
  • Kommunikation og samarbejde med vores mødegang, servicecenter og reception
  • Udarbejdelse af materiale ved brug af Microsoft Word, Excel, PowerPoint og Canva
  • Oprettelse, udsendelse og efterbehandling af evalueringer og statistikker
  • Mødekoordinering
  • Løbende dialog med klienter og samarbejdspartnere
  • Fakturering

Du bliver en del af en dynamisk afdeling, der vægter godt humør, samarbejde og trivsel højt. Det er de rammer, der gør os i stand til at skabe de bedste løsninger og resultater for både vores kolleger og klienter.

Er det dig, vi søger?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du motiveres af at have det store overblik, kan navigere i mange forskellige opgaver på én gang, er vant til at arbejde efter deadlines og at agere problemløser, hvis der sker ændringer i sidste øjeblik.

Du er god til planlægning, er grundig og har et stærkt servicegen, samtidig trives du i en hverdag præget af administrative opgaver. Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring på arbejdsmarkedet - måske fra en lignende administrativ rolle i en rådgivnings- eller konsulentvirksomhed. Da din rolle i høj grad vil være præget af samarbejde og kommunikation med dine kollegaer er det essentielt, at du har stærke kommunikative evner og er vant til at tage initiativ.

Det er en fordel, hvis du er fortrolig med at sætte dig ind i nye IT-systemer og har indgående erfaring med at arbejde i Office 365-pakken og ligeledes gerne med CRM-systemer.

Om Bech-Bruun
Bech-Bruun er én af Danmarks førende full-service-advokatvirksomheder. Med mere end 550 talentfulde, dedikerede og højt specialiserede medarbejdere servicerer vi et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser inden for alle dele af erhvervsjuraen.

Er jobbet noget for dig?
Så vil vi se frem til at høre fra dig. Upload din ansøgning med cv og eventuelle referencer hurtigst muligt og senest den 10. november 2024. Der indkaldes løbende til samtaler. Tiltrædelse snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeannette Skjoldager eller Cilie Kristine Andersen fra Business & Learning Development.

Bech-Bruun ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bech-Bruun



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bech-Bruun

Gdanskgade 18, 2150 København Ø

Bech-Bruun er en markedsorienteret og specialiseret advokatvirksomhed. Vi servicerer et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2675462//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.