Få opslag som dette inden alle andre

Fasangården har sjældent ledige pædagogstillinger – nu søger vi en dygtig pædagog til vores vuggestue.

Frederiksberg Kommune



Alsidig pædagog til vuggestue med stærk profil
Fasangården har sjældent ledige pædagogstillinger – nu søger vi en dygtig pædagog til vores vuggestue.

Fasangården er en integreret institution på Frederiksberg med gode fysiske rammer, en tydelig og transparent ledelse og et trygt og stærkt arbejdsfællesskab. På alle stuer er der 2 pædagoger og en pædagogmedhjælper. Vi har fastansatte ”flyvere” til at nå minimumsnormeringen og eget korps af kendte vikarer. Vi hjælper altid hinanden og ingen er alene.

Vi søger en uddannet pædagog, somvil være med til at give Fasangårdens børn en god dag, hver dag. Stillingen er på Muldvarpen med 12-14 børn i alderen 10 mdr.- 2 år, hvor din nærmeste pædagogkollega er Rerai, som vi kalder Ray. Ray er 39 år, hun har arbejdet i Fasangården i 2 år og har stort engagement, iderigdom og gode forcer inden for kreativitet, natur og science. Muldvarpens faste pædagogmedhjælper er Julie, som har været i huset siden februar 2023.

Vi tilbyder dig meget gerne 37 timer, men vi er villige til at forhandle timetallet. Stillingen er ledig nu, men vi venter gerne på den rette.

Hvorfor skal jeg vælge Fasangården, når der er masser andre jobs?
Det skal du, hvis du vil arbejde et sted, med et stabilt fundament og med gode muligheder for at sætte dig selv i spil med dine pædagogiske kompetencer og interesser, om end det er tryghedsskabende rutiner, dialogisk læsning, købmandslege, hulebyggeri eller noget helt femte.

Du skal også gøre det, hvis du vil arbejde et sted med kollegaer, som værner om trygge arbejdsfællesskaber, faglig udvikling, at skabe spændende pædagogiske forløb sammen, samt kollegaer som godt kan grine ret højt i pauserummet.

I Fasangården er der også gode muligheder for kurser og uddannelse, fx diplom-fag og Marte Meo-terapeutuddannelsen. Vi har pt. to pædagoger som er ved at uddanne sig til Marte Meo terapeuter, og vi forventer at flere melder sig, når de to er færdiguddannede. Hvert år tager vi på studietur til Italien, hvor vi dygtiggør os indenfor Reggio Emilia filosofien.

Vi har egen ressourcekonsulent ansat i huset og ud over det arbejder vi tæt sammen med PPR og forvaltning om stærke børnefællesskaber.

Hvad skal jeg mere vide om Fasangården?
Fasangården er en veldrevet profil-institution. Vi arbejder med inspiration fra den italienske pædagogiske filosofi Reggio Emilia, som har læring gennem kreativt virke som en meget tydelig fane. Samtidig arbejder vi for at give børnene varierede muligheder for aktivitet og udfoldelse i alsidige børnefællesskaber – herunder bl.a. rytmik, bevægelse, dialogisk læsning, papkasse-byggeri, legemanuskripter, medlegende voksne, ture og meget andet, hvor børnene kan høre til og danne venskaber.

I Fasangården er vi meget stærke inden for bl.a. kunst og kreativitet, anerkendelse og relationsarbejde, og vi har høj pædagogisk faglighed. I øjeblikket har vi udviklingsfokus på leg med deltagende voksne (herunder implementering af legemanuskripter) og læringsrum på vores store grønne legeplads.

Hvad siger pædagogerne selv?
Mia, som har været i Fasangården i 6 år, fortæller: ”Socialt har personalegruppen det rigtig godt sammen. Fagligt bliver man udfordret og der er mulighed for at videreuddanne sig. Jeg synes virkelig det betyder meget med det sociale – vi kan komme til hinanden og søge sparring. Vi er et stort hus, men det føles ikke sådan når man er her, for vi kender alle sammen hinanden”

Melissa har været 1 år i Fasangården, og hun siger: ”Jeg har været studerende her i huset og da jeg blev færdiguddannet blev jeg tilbudt flere jobs, men jeg ville gerne tilbage til Fasangården. Jeg blev fanget af den kreative profil, kunstprojekterne og at kunne tænke kreativt hele vejen rundt om børnene. Der er mulighed for at afprøve nye ting og der er kollegaer, som støtter op. Det er et meget rummeligt hus, kollegialt er der et stærkt fællesskab og vi har et godt samarbejde med vores engagerede forældre. Jeg synes der er meget frihed her. Ledelsen er gode til at tilgodese medarbejdernes behov og ønsker. Det er jeg sindssyg glad for”.

Hvad tænker Fasangården, at jeg som ny pædagogkollega skal kunne?
Du skal være med til, hver dag at skabe en tryg og forudsigelig hverdag, hvor børnene bliver opfordret til at opleve og udforske verden omkring sig.

Du skal vide, hvad der driver din pædagogiske gejst og måske have områder du brænder særlig meget for.

Du skal ville og kunne samarbejde, være bevidst om brugen af narrativer, og altid have et positivt og ressourceorienteret sprogbrug. Du skal også være åben for at lære nyt og villig til at lære fra dig.

Du behøver ikke at have erfaring med Reggio Emilia, men vi forventer, at du har orienteret dig i filosofien og at du er villig til at lære og udføre, samt er med til at opretholde og give liv til vores fælles retning.

Hvad skal jeg ellers vide?
I Fasangården tilbyder vi også:

  • Høj pædagog-andel, vi er 23 pædagoger og 11 pædagogmedhjælpere i huset.
  • Indflydelse på egen arbejdstid (timetal og skema kan drøftes)
  • Tidlig fri hver 3. fredag
  • Mulighed for gratis parkering
  • Personalemøder udelukkende i dagtimerne
  • Studietur til Italien
  • Godt arbejdsmiljø og høj medarbejder- og forældretilfredshed

Hvad med det praktiske?
Vi er normeret til i alt 152 børn, som er fordelt på 5 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper og vores klub for de ældste børnehavebørn. Vi prioriterer uddannet personale og hver stue har minimum 2 pædagoger og en pædagogmedhjælper. Der er eget ledelsesteam bestående af leder, souschef og en afdelingsleder med ressource-funktion. Fasangården ligger i hjertet af Frederiksberg med både offentlig transport og gratis parkering meget tæt på. Vi har store lyse grupperum, flere fælleslokaler og en stor grøn legeplads med bl.a. æbletræer, fleksible udendørs atelierer, plads til det vilde og det stille og udsigt til en bondegård.

Løn og ansættelsesvilkår:
Er i henhold til gældende overenskomst samt indgået aftale om ny løn.

Det er i Frederiksberg kommune et krav at vi indhenter straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfrist er: fredag d. 22. november kl. 12:00

Samtaler afholdes løbende.

Yderligere information:
Du kan læse mere på vores hjemmeside: https://frb-fasangaarden.aula.dk

Eller ved kontakt til Karina på tlf. 28981330 eller Signe på tlf. 28981333

På vore hjemmeside kan du bl.a. læse vores virkelig flotte tilsynsrapporter.

https://frb-fasangaarden.aula.dk/vores-dagtilbud/tilsynsrapporter

Ansøgning modtages kun via linket her på siden.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Børnehuset Fasangården

Ansøgningsfrist: 22 November 2024

Placering: Nordre Fasanvej 75, 2000, Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2675695//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.