Studentermedhjælper (stud.jur.) til Retten i Hjørring
Domstolsstyrelsen
Studentermedhjælper (stud.jur.) til Retten i Hjørring
Vi søger en fagligt dygtig og engageret studentermedhjælper med gode samarbejdsevner, som kan starte snarest muligt
Vi søger en studerende, der er interesseret i et spændende og udfordrende studiejob.
Retten i Hjørring beskæftiger i alt ca. 50 medarbejdere. Vi er en velfungerende arbejdsplads, der lægger stor vægt på at yde brugerne en god og venlig service, på effektivitet og kvalitet i arbejdet og på at have et godt kollegialt samarbejde på tværs af rettens afdelinger og faggrupper.
Kvalifikationer
Varetagelse af en stilling som stud.jur ved Retten i Hjørring forudsætter:
- Gode samarbejdsevner.
- At du har afsluttet 2. år på jura med et tilfredsstillende resultat
- At du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt
- At du er ansvarsbevidst og arbejdsom
- At du har et godt humør og har lyst til at arbejde for at yde en god og venlig service
- At du kan arbejde selvstændigt og effektivt
Vi tilbyder
Vi arbejder hver dag på at leve op til Danmarks Domstoles mål om at være en attraktiv arbejdsplads. Vi tilbyder dig:
- Spændende og ansvarsfulde arbejdsopgaver med sagsbehandling
- Oplæring som foged med henblik på, at du selv kan holde fogedmøder med borgerne
- Oplæring som notar
- Gode faglige relationer i et godt arbejdsmiljø
- At blive en del af en velfungerende arbejdsplads
Arbejdstid og løn
Ansættelse forudsætter, at du er aktivt studerende og indskrevet på universitetet.
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 8 timer. Placeringen af arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde med din leder og vil blive tilpasset dit studie. I sommerferien vil der være mulighed for flere timer.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) samt Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Lønnen er 140,74 pr. time i aktuelt niveau.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Retten i Hjørring kan du ringe til retspræsident Mette Fuglsang Mortensen. Du kan også besøge vores hjemmeside https://domstol.dk/hjoerring/.
Ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet gennem processen, når du trykker på ”Søg stillingen” til højre.
Ud over din ansøgning, har vi brug for, at du vedhæfter karakterudskrift (inkl. karakterer og gennemsnit) samt eventuelt CV og udtalelser.
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 29. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 4. december 2024 om eftermiddagen.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi vil med dit samtykke indhente straffeattest.
Afdeling:
Sct. Knuds Park 8, Hjørring
Lokation: Retten i Hjørring
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: