Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagog med interesse for psykiatrien, søges til lukket intensivt afsnit - Psykiatrisk Center Amager afsnit D1

Region Hovedstaden



Ønsker du et arbejde, hvor du kan se, at du gør en forskel gennem patienternes personlige udvikling? Vi søger en kollega til vores intensive afsnit, som ud fra en pædagogisk tilgang kan styrke vores behandling og recovery indsats.
Kunne det være dig? – Så læs med her!

3 ting om din kommende arbejdsplads:

  • Du bliver en del af et intensivt afsnit, som har plads til 15 patienter. Her møder du en engageret personalegruppe, der værner om sin stærke sociale kapital og den psykologiske sikkerhed.
  • Hos os findes ingen dumme spørgsmål, og det er vigtigt for os, at vi bruger hinanden og vores tværfaglighed.
  • Hvis du vil være med til at have det sjovt sammen, så har vi bl.a. faste dage, hvor vi har fredagshygge mm.

Jobbet og din hverdag:
Vi er et intensivt afsnit med plads til 15 patienter. Du kommer til at indgå som en del af plejepersonalet. Det betyder, at du skal være kontaktperson og medansvarlig for udvalgte patientforløb, hvor du har ansvaret for at bidrage med det pædagogiske perspektiv.

Du vil i tæt samarbejde med dine tværfaglige kolleger arbejde med beroligende metoder og deeskalerende teknikker.

Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver bliver:

  • Samtale med og lave aktiviteter med patienterne - være til stede og til rådighed
  • Observere og dokumentere symptomer
  • Udarbejde individuelle patientplaner ud fra patientens tilstand
  • Anvende kognitiv adfærdsterapi og arbejde miljøterapeutisk med meningsfulde aktiviteter

Derudover bliver du tovholder for nogle af de tiltag der er i afsnittet - alt efter, hvad du brænder for.

Hør mere fra en kommende kollega:
”En af de ting, der er fantastisk ved at arbejde her, er det kollegiale samarbejde. Vi er en gruppe, som er rigtig glade for at sparre fagligt med hinanden. Det er den måde, vi kan blive klogere på, og når vi bliver klogere, så hjælper vi vores patienter bedre. Vi har hinanden til at læne os op ad, og når dagene bliver lidt tunge på arbejdet, så ved vi, at det skal nok gå alt sammen!”

– Din kommende kollega, Martin

Med fokus på arbejdsmiljø og faglig udvikling tilbyder vi:

  • At du bliver klædt godt på fra start med en mentor i afsnittet, som vil hjælpe dig med sparring, spørgsmål og en god start. Du får desuden et grundigt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling. Vi tilbyder også supervision.
  • Fokus på dine behov: Du bliver en del af en arbejdsplads der har fokus på work/life balance og fordeling af opgaver med respekt for den enkeltes kapacitet og evner.
  • Samarbejde med en synlig og nærværende afdelingsledelse, hvis dør altid står åben og som værdsætter dine input.

Hvem er du?
Du er uddannet socialpædagog og motiveret for at arbejde med det psykiatriske speciale og målgruppen. Du kommer gerne med psykiatrisk erfaring fra døgnafsnit, den sociale hjemmepleje eller et socialpsykiatrisk botilbud.

Derudover ønsker vi, at;

  • Du har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og kolleger
  • Du har gode samarbejdsevner og kan indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Du hviler i dig selv, og har et stabilt og positivt humør. Du vil være med til at sikre et godt både fagligt og socialt arbejdsmiljø.

Løn og vilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA. Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Er du nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sarah Wibholm på tlf. 20279388

Søg stillingen
Send dinansøgning CV, autorisation/eksamensbevis via link senest den 17. november 2024
Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2676056//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.